Mads Laursen
| Ref: | Kilder: KBfkvwxyd-sp16- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Arbejdskarl, hyrekuskekarl, thehandler, skovfoged | |||
| Far: | Laurs Jensen Øster (1722 - 1777) | |||
| Mor: | Bodil Madsdatter (1735 - 1789) | |||
| Født: | 1757 Kraghede, Ø.Brønderslev sogn, Hjørring amt | |||
| Død: | 30-12-1842 Østerby, Øland sogn, Hjørring amt | |||
| Begravet: | 08-01-1843 Øland, Øland sogn, Hjørring amt | |||
| Boede: | (1785/1801) København, København amt | |||
| -: | (1801 HYREKUSKEKARL) St.Købmagergade, København, København amt | |||
| Boede: | (1803/1812) Nørresundby sogn, Ålborg amt | |||
| -: | (1812/13 SKOVFOGED) Østerby, Øland sogn, Hjørring amt | |||
I familie med Ellen Marie Rasmusdatter (1756 - 1799)
| Vielse: | 06-05-1785 Holmens sogn, København, København amt | |||
|---|---|---|---|---|
| Børn: | Peter Christian Madsen (1786 - ) | |||
| Bodil Marie Madsdatter (1788 - 1873) | ||||
| Frands Broisach Madsen (1790 - 1844) | ||||
| Charlotte Cathrine Madsdatter (1792 - 1854) | ||||
| Jens Rasmussen Madsen (1794 - ) | ||||
| Desiderius Madsen (1796 - 1844) | ||||
I familie med Karen Jensdatter (1774 - 1812)
| Vielse: | 23-07-1799 Ladegårds sogn, København, København amt | |||
|---|---|---|---|---|
| Børn: | Laurs Madsen (1802 - 1802) | |||
| Laurs Peter Madsen (1803 - 1808) | ||||
| Jens Christian Madsen (1805 - 1870) | ||||
| Ellen Marie Madsdatter (1807 - 1844) | ||||
I familie med Karen Sørensdatter (1774 - 1822)
| Vielse: | 29-12-1812 Østerby, Øland sogn, Hjørring amt |
|---|
I familie med Else Nielsdatter (1774 - 1852)
| Vielse: | 19-12-1823 Østerby, Øland sogn, Hjørring amt |
|---|
| Notater |
|---|
| Døbt i Ø.Brønderslev 1757 d. 12te Junii, 1te Søndag efter Trinitatis, Øster eller Unge Lars Jensens på Kraghede og Bool Madsdt, Mads. Faddere: Christen Pedersen af Ø.Gerndrup, Peder Pedersen af Vodskov, Anders Larsen i Staderup, Sidsel Jørgensdt af Ajstrup sogn, Kirsten Andersdt. (KB-). Konfirmeret: Mads Lausøn i Pilgds Mølle [i Hellum sogn]: 1778 Dominic: Qvasimodogeniti blev i Ørum Kirke til Confirmation antagen af Sognepræsten Jens Wadum. (KB-). Holmens sogn (1-21-34k) Lysningsprotokol (med trolovelses- og vielsesdatoer): Lyst til ægteskab [dato?] Mads Laursen ungkarl [og] Ellen Maria Rasmusdt Pige. Bt: [dvs betalt kopulationsafgift], arbeidsmd i Kongens Viinkielder, Nyeboder. Trolovet d. 4de Martii 1785, Copulerede d. 6te May 1785. 1.gang trolovet Holmens Kirke (Holmens sogn), København, 4de Mart: 1785 hos Hr. Hoyer kl. 10½: Overhofmarskallatets arkiv: Gagereglementer 1771-89: 1790: Kielder Betiente: Kieldermester Avemann [død 9/1 1792 og efterfulgt af kyper Laurits Hald som efterfulgtes af sin søn Peder Hald], Kielderskriver Ernst Wichmann, Kypper Hald, Skriver Børresen, Mundskiænk Valert, en arbejdskarl i Livree, 4 arbejdskarle (Søren Hansen Bjerregaard, Lars Christian, Mads, Rasmus Jensen Krarup). 1791: De samme ansatte, heriblandt nævnt blandt de 4 arbejdskarle Mads Larsen. Børnene af første ægteskab: I 1801 (FT) levede de 5 yngste børn af første ægteskab, og den ældste Peder Christian også jf skiftet efter faderen i 1843, men var i 1801 ikke hjemmeboende. De to døtre Charlotte Cathrine og Bodil Marie, samt Jens Rasmussen Madsen ses i senere folketællinger, men sønnerne Frantz Broisaz og Desiderius Madsen må være døde. De ses ikke begravede i Hellum sogn 1801-1803, Nørresundby 1801-1812 eller Øland sogn 1814-1837. Gift 2. gang med Karen Jensdatter: Axel Lauritsen Mærsk ses ikke i DDD-1801 i København (Staden) København (Staden) omfatter i DDD-1787- og DDD-1801 (april 2003): I DDD-1787 omfatter København (Staden) følgende kvarterer (pr. april 2003) Kopulationsprotokoller 1785-1801 (se evt. artikel i Hist.Medd.om Kbh, 1915-16: Kopulationsskatten 1660-1869). Borgerskabsprotokoller 1785-1802 (register): Vejvisere: Bemærk: ikke alle er opført i vejviserne. Således normalt kun folk af håndværkerstand og opefter. Kollektkommisionens registerprotokoller 1795-1799 over brandlidte i Byen, bd 2-3-4-5 [brandlidte personer nummererede fra 1-3442 og opført alfabetisk efter efternavn]: Ingen ML under "L"! Mads Larsen fadder i Nørresundby 1809: Gift 3.gang 1812 i Østerby med Karen Sørensdatter, født o.1774, død 1822: Øland 1812 d. 19 Dec. anmeldte sig til ægteskab Enkemand skovfoged Mads Larsen med Beviis fra hr Forvalter Moldrup at skiftet efter hs afdøde hustrue var taget under behandling, og Pigen Karen Sørensdt fra Østerby. Forlovere Skovfoged Niels Christensen og huusmand Søren Jepsen af Østerbye. Ægteviede d. 29de Decemb. (KB-). Gift 4.gang: 1823 i Øland: Enkemand Mads Larsen 74 aar gl. i Østerbye og Else Nielsdatter 49 Aar gl. tienende bemeldte Mads Larsen. Forlovere: Gmd Jens Tranum og indsidder Jens Madsen, begge af Østerbye. Viet 19 Dec. 1823 i Kirken. Mens Mads Larsen var ansat ved hoffet fik han 6 børn der alle døbtes i Hof- og Slotskirken. Den blev oprettet i 1671, og brugtes til de kongelige fødsler m.v. samt til hoffets ansatte. I kirkebogen for Hof- og Slotskirkens menighed (sognenr. 84) findes vielser og dåb fra slutningen af 1600-årene og begravelser fra 1828. Sognet nedlagdes i 1930. (Sjællands Landsarkivs publikationer). Begravet 08.01.1843: Mads Larsen, pensionist i Østerby, 97½ år. (KB-). 6 aldersangivelser kendes, som giver fødselsår 1745, 1747, 1747, 1749, 1751 og 1757. = ca. 1749. Bemærk at der åbenbart foretoges separat folketælling for Hofetaten i 1787. DDD-1787 København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Hofetaten rundt om i Byen, , Broelægger Strædet 100, 4, FT-1787 DDD-1787 København, København (Staden), Snarens Kvarter, , , Brolæggerstræde 100, 4, FT-1787 FT-1801 København, København (Staden), Frimand Kvarter, St.Kiøbmagergade nr. 92, 4.fam.: Hyrekuske: i modsætning til vognmænd: uden for vognmandslavet (så vidt jeg læser af Troels-Lund). FT-1834 Øland sogn, Ø.Han herred: Østerby, husstand 42, en gaard: FT-1840 Øland sogn, Ø.Han herred: Østerby, en gaard: Mads Larsens første barn med Karen Jensdatter (Lauritz) blev i august 1802 hjemmedøbt i Krogshave(-huset?) i Hellum sogn. Her boede i 1805 en Albret Philip Kaalund og Mad. Ane Margrethe Bloch, hvis datter Dorthe Kathrine døde her den 23. januar, 5 uger gammel. Albret Philip Kaalund var født på Øland (igi-): 26 MAR 1780 Oland, Hjorring, Parents: KAALUND - CATHRINE MALENE SVENDSEN Krogshave 1 Gd., var 1662 ½ Bol, havde været Kronens, men var udlagt til Asdal. Sidste Stavelse i Navnet betyder oprindelig Græsmark, som vel en Gang er skilt fra Kroge. (LRø1-, side 180). Må være den Ane Margrethe Kaalund der 1834 findes i Katholm, Hellevad sogn: DÅBSFADDERNE: 1. Peter Christian 1786: DDD-1787 København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Hofetaten rundt om i Byen, , Høybroe Stræde 79, 2, FT-1787 DDD-1787 København, København (Staden), Frimand Kvarter, , , Amager Torv 4, 2,: Juli 1799 er omtalt i skiftet efter Mads Larsens første hustru, at Mads Larsen skyldte "Sadelmager Peter Ernst et Aars huusleje til udi Mikaeli fløttetiid 36 rd". Denne Peter Ernst i: DDD-1801 København, København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvarter, , Matr. 230, 783: Mon lærlingen Peter Christian er Mads Larsens søn? I samme skifte er nævnt som tilsynsværge for de umyndige børn en Hans Jørgen Bøgh (med egen underskrift). Samme Hans Bøg ses ikke i DDD-1787. Skiftekommissæren: Samt betjent Hartwich: Vedr. beboere i Nørresundby, og sporing af stedet hvor Mads Larsen boede: Iøvrigt: blandt de mange bidragydere til hjælp til de brandlidte var også "Desiderius Madsen i Hebbelstrup, der sendte 18 Læs Tag foruden en stor Del Rug, Byg, Flæsk og andre Fødevarer (CP3- s.346). Byplan over Nørresundby 1812: se CP3- s. 6. Mads Larsen forlover 1807 i Nørresundby: Skovfogeder og andet fra Øland sogns kirkebog 1814-38: Mads Larsen (og hustru) var 1816 fadder i Østerby hos Skovfoged Niels Christensen og hustru Cathrine Larsdts barn Inger Marie. Familien ses i folketælling 1834: FADDERNE ved børn af 2. ægteskab med Karen Jensdatter i Nørresundby: Christen Dokkedal: Christiansborg & branden i 1794 Beskrivelse over Residence=Slottet Christiansborg i dets forrige pragtfulde saavel indvortes som udvortes Tilstand, samt over den Onsdagen den 26 Febr. 1794 opkomne ulykkelige Ildebrand, hvorved dette kostbare Slots indvortes Pragt aldeles blev lagt i Aske. Haderslev, 1794 Anonym Trykt og at bekomme hos J. Seneberg Med bedrøvelse tager jeg Pennen, ikke saameget for ar fortælle det, alle mine Medborgere desværre selv vide, men for at sætte det skiønne nu af Ilden ruinerede Christiansborg=Slot et lille Minde. I October Maaned i Aaret 1731 lod Kong Christian den Siette begynde at nedbryde det gamle af Biskop Absalon i det tolvte Aarhundrede opførte og af Kong Frederik den Fierde udvidede og ombygte Kiøbenhavns=Slot tilligemed alle dets Tilbygninger. Aarsagen til dette Foretagende var for endeel Mangel paa Rum, for endeel og Frygt for, at Grunden muelig ikke længe kunde bære den svære Bygning, der var opført derpaa. Med Nedbrydelsen og Rydningen tilbragte man et heelt Aar, uagtet nogle Tusinde Mennesker dagligen vare i Arbeide dermed. Den gamle Slots Grund strakte sig ikke stort videre end til den Plan, hvorpaa Christiansborgs Slot og dets Tilbygninger staae; endeel af den Strækning, der nu udgiør Slotspladsen samt Kanalen, var den Tid Borgerhuse, som af Regieringen bleve kiøbte til Nedbrydelse. For at lægge en varig og tryg Grundvold under den svære Bygning, Kong Christian den Siette agtede at opføre, blev der nedrammet i Grunden under Hovedbygningen 9225 Bøgetræer fra 3 til 24 Alens Længde, alle tre Alen dybere end Jordens Overflade; derefter blev Grunden muret først med svære Kampesteen og siden med Muursteen. I October Maaned 1732 blev den første Pæl nedrammet, den 21 April 1733 lagde Kongen selv den første Grundsteen under det Sted, hvor Ilden Brød ud; den 9 Julii samme Aar lagde Kong Frederik den Femte, som Kronprinds, i hans Faders Fraværelse den anden Grundsteen under Slots=Taarnet, og i den paafølgende October Maaned var man færdig med Pælenedramningen. Den Grundsteen, Kong Christian den Siette nedlagde under Slottets Søndre=Hiørne, veiede 28 Lispund, og den Kronprindsen lagde veiede et Skippund; i enhver af disse Stene blev der nedlagt efter gammel Skik to Skuepenge, een af Guld og een af Sølv; og af sig selv forstaaer det sig, at det var ved mekanisk Hielp, disse svære Stene bleve lagte paa deres Sted. For at bestyre Bygningsvæsenet ved denne svære Bygning var der sat en egen Bygnings=Commission, hvorunder den udnævnte Bygmester, General Major Hausser egentligen stod. Næsten fire Tusinde Mennesker arbeidede der dagligen, deels fraværende og deels nærværende, paa Bygningen, og i Aaret 1738 var man avanceret saavidt, at Sparreværket allerede var opreist, og Krandsen med de sædvanlige Høitideligheder den 18de Junii blev paasat. Kort, der blev arbeidet med saadan Flid og Iver paa denne Bygning, at Kong Christian den Siette allerede den 26 November 1740 tog Slottet i Beboelse og holdte der sit Indtog. Hvor stor en Glæde denne Bygnings udvendige Fuldførelse opvakte hos Stadens Indvaanere, vil man kunne slutte deraf, at hele Byen den 26de, 27de og 28de Nov. var illumineret. Slots=Kirken blev indviet den 27de November af Siellands Biskop, Magister Peter Hersleb, under 27 paa Slotspladsen plantede Kanoners Løsning. Til Admindelse om Slottets Fuldførelse blev der præget trende Medailler, hvoraf den første paa den ene Side viste Kong Christian den Siette i Brystbillede med en Laurbærkrands om Hovedet og denne Omskrivt: Christianus VI. D. G. Rex. Dan. Norv. Vand. Goth.; paa den anden Side Slottet i Prospect med Omskrivt: Regia Hafn Exstructa & Amptiata, og neden under: Divinis Auspiciis Octo Annorum Opere Felicissime consummata Anno MDCCXL Die XXIIX Nov. Den anden Medaille viste paa den første Side Slottets Facade med Overskrivt: Augusta tantum Domino minor og Inskription i Foden: Ædificavit domum Domino & palatium Sibi, og paa den anden følgende Inskription: Palatium Hafniense, Velustam Septentr. Regum Sedem, Christianus VI. Ex interego. denuo. Augustiore. Ambitu. Splendidiore. cultu. grandiore. Mole. Exadificatum. Cujus. primum. fundamenti. Lapidem. An. MDCCXXXIII d. XXI Apr. Dedicarat, Stupenda. Magnificentia. Et Reg Sumptu. Seu. Proprio. Nec unico. quidem. Obulo. E. Lucolis Civium Expresso-Consummavit, An. MDCCXL die XXVIII Nov. Den tredie Medaille viser paa den ene Side sidstmeldte Indscription og paa den anden Christiansborg=Slot i Prospect med samme Omskrivt, som den ene Side af den første Medaille har, nemlig Regia, Hafn &c. Hovedbygningen var samlet af fire Fløie, som indsluttede den indvendige Slotsgaard. Den havde foruden Kielderetagen tre Hovedetager og to Mezanin= eller Halvetager. Facaden eller den egentlige Hovedside vendte ud imod Vigantsgaden eller Nyebroe, Bagsiden vedte ud imod Slotspladsen. Slottet var bygt efter den Rommerske Seuleorden, men Portalerne saavel ud til begge Pladserne, som ind til Gaarden vare byggede i den Joniske Orden. Det havde to Tilbygninger, hvoraf den ene ud til Slotspladsen sammenføiede Slottet med Canselliebygningen og ud til Ridebanen med en Staldbygning, hvorover det Kongelige Hoftheater var indrettet, og den anden ud til Slotspladsen løb ned til Slotskirken, og ud til Ridebanen, forenede Slottet med en Staldbygning, i hvis Midte Ridehuset var anlagt. Det er denne Hovedbygning og disse tvende Tilbygninger eller Corridoner tilligemed Kirkebygningen, hvis indvortes Ziir og Indretninger nu af Ilden ere ødelagte. Slottet havde, som allerede er sagt, tre Hoved, to Mezanin= og een Kielderetage, hvis hele Høide fra Jorden til Taget udgiorde 57 Alen og 5 Tommer. Hovedindkiørselen var igiennem Taarnporten, som vendte ud til Ridebanen, og havde den anden Indkiørsel ud til Slotspladsen lige for sig. Inden i begge disse Porte var der opført Arcader af den Doriske Orden. I hver af de tvende Corridorer var der og Indkiørsel. Af Hovedtrapper havde Hovedbygningen fem, nemlig to Marmortrapper i Taarnporten, to Trætrapper i Porten ud til Slotspladsen og een Steentrappe midt i den inderste Slotsgaard. Kielder=Etagen var 9 Alen høi, nemlig tre Alen og 16 Tommer under Horizonten og 5 Alen og 8 Tommer over Horizonten. Murene i denne Etage vare 5 Alen og 4 Tommer tykke. Deri var indrettet Viinkieldere, Spisekamre, Kiøkkener, Proviantskriverier, Sølvkamre, Conditorier, Brændekieldere og Boeliger for nogle af de til Oekonomien henhørende Betiente. Den oven paa Kielderen bygte Etage blev kaldet Dame=Etagen. Den var 9 Alen høi og Murene vare 4 Alen og 4 Tommer tykke. I denne Etage var indrettet Contoirer for Skatkammeret, Zahlcassen, Finance=Collegiet, Particulair=Cassen, Slotsforvalteren, Hofskriveren, Hofintendanten eller Inspecteuren. Ligesaa boede og der undertiden hans Durchlauchtighed Prinds Carl, naar han opholdt sig her, samt endeel af de opvartende Kammerjunkere og Betiente. Den første Mezanin=Etage, hvis Mure vare 4 Alen og 2 Tommer tykke, var 5 Alen og 6 Tommer høi. Den var indrettet til Boeliger for Bibliothekaren ved Haandbibliotheket, Hr. Conferenceraad Nielsen og hans Amanuensis, Professor Wandahl, og adskillige Hofbetiente saasom de Kongelige Secreterer, nogle Kammerlaquaier, og Kammertienere. Ligesaa giemtes og der Kongens Haandbibliothek, som bestod af en udvalgt Samling ziirligt indbundne historiske, mathematiske, og til Naturlæren henhørende Bøger foruden en Mængde sieldne Kobberstykker. Kongens Etage var 10 Alen og 18 Tommer høi og Murene i denne Etage vare 2 Alen og 14 Tommer tykke. Den var indrettet for Hans Kongel. Majest. selv, den regierende Dronning og Kronprindsen, men var nu beboet af Kongen, Kronprindsen og Kronprinsessen. Den havde følgende Værelser: Høiesterets=Salen, som var betrukken med virkede Tapeter; Platfonden under Loftet var malet med Oliefarve paa Gibs og omgiven med Stukatur=Arbeide, der viste 21 Danske Kongers Byst; Maleriet i denne Platfond forestillede Uretfærdighedens og Lasternes Flugt fra Retfærdighedens Aasyn; Kongens her anbragte Trone var behængt med lange røde Fløiels Gardiner, besatte med brede Guldgaloner; det for Tronen staaende Bord var ligeledes beklædt med rødt Fløiel, besat med brede Guldgaloner og hvilede paa en Sølvelephant, Bordene for Assessorene vare beklædte med rødt blommet Plyds. Den saa kaldede Gardersal var marmoreret og ziret med forgyldte Ornamenter, og over Dørene og Kaminen behængt med Malerier af Miani og Parocel; den var fem Fag stor, og vendte ud til Konstkammerbygningen. Laqvai=Gemakket vendte ud til Slotspladsen; det var tre Fag stort og var ziret med tre Landskab=Malerier af L'Enfant. Kongens første Forgemak var betrukket med vævet fransk Tapet, forfærdiget af Oudri og forestillende nogle af Ovidii Forvandlinger; Platfonden under Loftet forestillede de Olympiske Forsamlinger og var malet af den bekiendte Cancellieraad Krock; de fire Aarets Forandringer, malede af Huillot, tiente til Dørstykke; dette Værelse var paa fem Fag og vendte ud til Slotspladsen. Cavaleergemakket vendte ligesaa ud til Slotspladsen og var fire Fag stort; det franske Betræk i dette Gemak forestillede Dronning Esthers Historie, kopieret af Audran efter den Rommerske Maler Detroy, og foræret Kongen paa hans Udenlandsreise i Aaret 1788; Platfonden, som forestillede en Tyrk, diverteret ved Musik, Sang og Dands af hans Fruentimmere, var malet af Kuffer; over Dørene var der malet fire Frygtstykker. Audience=Gemakket var betrukket med fransk Tapet, hvorpaa nogle af Alexander Magni Bedrifter vare malede; det havde en Baldaquin af Purpurfløiel, rig broderet med Guld og behængt med Galoner og Frantser; Vindues=Gardinerne vare af Purpurfløiel, besatte med Guldkrantser og Guldgaloner, og Gulvet var bedækket med et tyrkisk Audience Fodteppe; Audiencestolen var af Sølv, betrukken med Purpurfløiel og ziret med Galoner; af Speile var der tre, alle indfattede i Sølvrammer; desuden var der to Sølvconsolborde, 4 Sølv=Geridoner, hver med en Lysestage til 11 Lys og en Sølv=Kakkelovnsskierm paa Sølvfod: Sølvet i dette Gemak skal have veiet 738 Pund; et Uhr fandtes her og af overmaade stor Værdie, ligesom og en meget kostbar Lysekrone med polerede Staalarme; Dørstykkerne vare omgivne af glandsforgyldte Ornamenter og forestillende en Fyrstes Berømmelse i Selskab med Udødeligheden, Fred og Overflødighed, Magt og Forsigtighed, Venskab og Troeskab; dette Gemak var paa tre Fag ud til Slotspladsen. Geheime=Statsraadsgemakket var betrukket med fransk Fløiel og havde Vinduesgardiner ogsaa af fransk Fløiel; Dørstykkerne vare allegoriske Skibsmedailloner; det var tre Fag stort og vendte ud til Slotspladsen. Kongens Morgen=Cabinet paa to Fag ud til Slotspladsen var betrukket med fint grønt laqueret Lærret, hvorpaa der var kliskret mangfoldige skiønne Kobberstykker med malede forgyldte Rammer; Dørstykkerne vare Landskaber og Blomsterstykker. Kongens Retirade=Gemak paa to Fag ligeledes til Slotspladsen var betrukket med paille Atlask, omgivet med en skildret Blomsterbord; Dørstykkerne, som forestillede Aarets fire Tider, vare malede af Professor Mandelberg. Kongens Sovegemak var betrukket med grønt Meubeldamask i forgyldte Rammer; Paneelværket var ziret med forgylde Billedhugger=Arbeide, og Loftet med forgyldt Stukaturarbeide; i den ene Ende af dette Gemak var der ved et Gallerie af Ballustrader og Postamenter afdeelt en Alcove, hvori Kongens Seng var indrettet; i den anden Ende af Gemakket var der bygget tvende Nicher, hvoraf den ene omfattede en Porcellains Pyramide=Kakkelovn og den anden en grøn Sopha, ziret med lueforgyldt Billedhuggerarbeide; over Dørene var der anbragt tvende Malerier af Professor. |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen