Anne Mortensdatter

Ref: Kilder: KV10-KV14-sJøO-
 
Født: omkring 1560
Boede: 1623 Hvolgård, V.Hassing sogn, Ålborg amt


I familie med Laurs Nielsen (1555 - 1621)

Vielse: omkring 1580
Børn:Niels Laursen (1580 - 1650)
Laurs Laursen (1600 - )
Anders Laursen (1600 - 1672)
Peder Nielsen (1600 - )


Notater
I 1622 blev heksen Ane Tranekjærs i V.Hassing brændt, og hun angav Ane Mortensdatter som sin medskyldige, formentlig fordi Lars Nielsen havde vidnet imod hende. Ane blev da ogsaa kendt skyldig ved herredstinget; men hendes sønner førte sagen for Viborg landsting, hvor hun 1. februar 1623 blev pure frikendt. Dommen udtalte, at "man bør ikke lægge vægt paa, hvad hekse, troldmænd, tyve og forræddere beskylder ærlige folk for," og herredsfogeden fik en bøde for sin urigtige dom. (KV60-).

M04- (Else Jørgensen, Arden (sept. 2007)):
Lokalhistoriker Værnfelt, som især har skrevet om Ulsted og omliggende sogne, bl.a. i ”Himmerland og Kjær herred,” nævner flere gange, at Anne Mortensdatter i Hvolgård blev dømt på herred­stinget - at hendes sønner fik dommen om­stødt på Vi­borg lands­ting og at herredsfogden fik 50 rdl. i bøde for for­kert dom. Påstanden er, måske af kollegiale årsager, ikke blevet imødegå­et af f.eks. lokal­historiker Klitgård, som re­ferer korrekt fra la­nd­stin­gets dom­bog om sagen og skriver, at kvinderne i Vester Hassing på Viborg landsting blev renset for rygter, men ikke havde været dømt for hekseri.
Værnfelts lemfældige omgang med sand­heden eller overfladi­ske læs­ning af sagen bliver ekstra iøjnefaldende, fordi de to sid­ste i den medbragte støttegruppe, An­ders Kjær­ulf og Lars Pedersen, dels var herredsfogeden, der skulle have dømt hende, dels tings­kriveren i Kjær herred.

På Viborg landsting er kun Niels Lauritsen nævnt som søn af Anne Mortensdatter. De andre tilstedeværende Lauritsen mødte for at rense deres koner for de beskyldninger, som Ane Trankær havde rettet mod dem. Det var alene Niels Lauritsen i Rottrup, der forsvarede sin mor Anne Mortensdatter.

Jeg har oversat alt fra Viborg landstings protokol om sagen mod Anne Mortensdatter, og her er nogle uddrag, der forhåbentlig viser sagens rette sammenhæng, at Anne Mortensdatter i Hvolgård i Vester Hassing ikke blev dømt for hekseri eller trolddom.

1. februar 1623 var Niels Lauritsen i Rottrup på Viborg lands­ting sammen med Peder Lauritsen, Jens Lauritsen og Mads Pe­der­sen i Vester Hassing for at få Ane Pedersdatters beskyld­ninger kendt magtesløse, hvad de blev.

For retten mødte Niels Lauritsen i Rottrup på sin moder Anne Mortensdatter i Hvolgård hendes vegne og havde hid i retten stævnet Oluf Nielsen i Vester Hassing på den anden side for et vidne, han tirsdag den 30. juli sidst forleden anno 1622 pa Kjær herred­sting har forhvervet, belangende en bekendelse, Ane Pedersdat­ter i Trankær i Vester Hassing skulle have gjort - som for trolddomssag er heden rettet - at Niels Lauritsens moder Anne Mortensdatter i Hvolgård skulle have været udi rad og gerning med hende udi trolddomsbedrift, som samme bekendelse i sig selv der omformelder, uanset der ikke nogen tid med sand­færdigt vidnesbyrd er bevist, at Anne Mortensdatter har lovet nogen ondt. Og sådan er hun under for, hvad et menneske af had og avind usandfærdigt har påsagt, af den årsag, at hendes salig husbond Laurs Nielsen i Hvolgård har vidnet på hende tilforn.

Desligest har han hid stævnet Oluf Nielsen i Vester Has­sing, tagendes med sig samme vidne og bekendelse samt hvad mere han udi denne sag kunne have forhvervet. Så og ærlige og velbyrdige mand, Tønne Friis til Hesselager, kongelig Majestæts befalingsmand på Ålborg slot, velbårne fru Maren Prip til Hassinggård, velbyrdige Christoffer Kruse til Thulsted, Jørgen Ovesen i Gandrup, Jep Thomsen i Knølgård, Bertel Kjærulf i Aslund, Anders Kjærulf i Knæpholt og Lars Pedersen i Øster Halne om de vil have her til noget at svare.

..…Ej heller fornævnte Anne Mortensdatter har efterfølgende fået rygte for trolddom eller for utilbørlige gerninger at have beganget udi nogen måder, som med skudsmål og stoknævn, sogne­vidne såvel som sognepræstens vidne udi herredsprovstens nær­værelse udganget.

…Dertil svarede Niels Lauritsen, at hans moder Anne Mor­tensdat­ter udi ingen måder skulle overbevises nogen trold­doms­bedrift eller derfor haver været sigtet eller beskyldt. Men med stoknævn og sognevidne vil bevise hende sig ærligen at have skik­ket og forholdet

Dertids fremlagt et sognevidne, dateret Vester Hassing kirke den 4. august sidst forleden, som indeholder sognemændene der sammesteds at have tilstået, at størsteparten af dem har kendt fornævnte Anne Mortensdatter på en 32 års tid, somme mindre og somme mere, hver efter som de havde boet i sognet og byen hos hende. Da har de ikke hørt eller vidst hende andet end det, som ær­ligt og godt er, som en ærlig dannekvinde vel evner og bør, førend da nu kort tid siden skulle være berett, at hun skulle være en trold, af Ane Pedersdatter, som boede i Trankær, som samme stoknævn og sognevidne i dem selv bemelder. Efter slig lejlighed formente fornævnte Niels Lauritsen, at samme misdæders bekendelse efter recessen ikke bør nogen magt at have eller komme hans moder til nogen forhindring.

Afgørelse.
Så og efterdi recessen formelder.

Ingen udædisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag: tyve, forræddere, troldkarle eller troldkvin­der, at skal stå til troende, enten udi vidnesbyrd eller udi andre måder, i hvad de ville sige eller vidne på nogen. Og befindes fornævnte Anne Pedersdatter Trankær, som samme bekendelse gjort haver, at have været en misdæder, som for sine trolddomsgerninger er heden rettet.
Og ikke bevises fornævnte Anne Mortensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, eller for trold­doms­gerninger at have været sigtet eller beskyldt, meden fast mere med stoknævn og sognevidne gøres bevislig hende sig ærli­gen og kristeligen at have skikket og forholdet. Da finde vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den fornævnte Anne Mortensdatter anlanger, magtesløs at være og ikke at komme hende på hendes ære, rygte eller gode navn til hinder eller skade i nogen måder.

Carl Klitgård: Den store nordjyske hekseforfølgelse (Fra Himmerland og Kjær Herred, 1915): "Anne Trankjærs udtalelser blev som nævnt kendt magtesløse, da Anne Mortensdatter benægtede rigtigheden deraf og i øvrigt havde fået et godt skudsmål af sognets beboere."




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen