Palle Nielsen Vognsen af Stenshede

Ref: Kilder: DA1936-TrH-
Far: Niels NN ((12--) - )
Mor: ukendt NN
 
Født: (13--)
-: (EJER AF) Tveden, Karup sogn, Hjørring amt
-: (NæVNT 1340)


I familie med Eline Taarnskytte ((13--) - )

Børn:Niels Pallesen Vognsen af Stenshede ((13--) - 1441)
Anders Pallesen Vognsen af Stenshede ((13--) - )


Notater
Af de fem Småadelsslægter, der førte Navnet Vognsen, afledt af det nordiske Fornavn Vogn, er mest fremtrædende slægten Vognsen af Stenshede, der i sit Skjold førte tre (2,1) mod højre vendte såkaldte Blåmands- eller Morianhoveder, i Sølv og paa Hjelmen 13 vekselvis blå og hvide Faner. På Grund af Slægtens Våben tillægges den hyppigt navnet Mormand, med hvilken, oprindeligt lollandske og i Sverige uddøde Familie den ikke står i Forbindelse.
Slægtens Hjemstavn er Vendsyssel. Dens præsumtive Stamfader Niels, der må have levet omkring 1300, efterlod foruden de tre Sønner Palle, Vogn og Jakob Nielsen, antagelig en fjerde Thorsten Nielsen.
Slægtens navn Vognsen af Stenshede hidrører fra Niels NN's tipoldesøn Vogn Mortensen, der ejede gården Stenshede i Volstrup sogn, Dronninglund Herred.
Palle Nielsen ejede den tidligere Hovedgård Tveden i Karup sogn, Dronninglund Herred. Han nævnes 1340, da han - Palne, Jakob og Vogn Nielsen - til Kongens Marskal, Hr. Erik Nielsen Gyldenstjerne, skøder alt deres Gods, som kaldes Grumsholt [Grimshave, Hørmested sogn; Trap Danmark mener dog der er tale om Glimsholt i Ugilt sogn] undtagen 6 Skæpper Havre i Tydslund (Tislum) (Tislum sogn) og 2 Skæpper Havre i Lengsum (Lendum); han kaldes også Rævdal efter denne Gaard i Gjerum sogn. Gift med Eline (Taarnskytte) af Linderumgaard (Ugilt sogn).
Palle Nielsen, der ejede den tidligere Hovedgård Tveden i Karup sogn, Dronninglund Herred, efterlod sønnen Niels Pallesen, der havde Sønnerne Morten, Palle og Thomas Nielsen. (DA1936-).

Tveden var i ældre tid en hovedgård, der 1440 ejedes af Ingjerd Jepsdatter, enke efter væbner Niels Pallesen (Vognsen af Stenshede); deres ene søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) til Ellinggård og senere Lengsholm (d. tidligst 1475) nævnes 1442 af Tveden, en anden søn Iver Nielsen (Vognsen af Stenshede) havde sønnen Niels Iversen, der 1465-71 skrev sig af Tveden og endnu levede 1493, hans enke Eline Jensdatter endnu 1514. Deres søn Iver Nielsen (Vognsen af Stenshede nævnes 1497, en anden søn Anders Nielsen (Vognsen af Stenshede) skrev sig samme år af Tveden. Førstnævntes datter Edel Iversdatter (Vognsen af Stenshede) har formentlig bragt gården til sin ægtefælle Niels Torlufsen (Basse fra Vendsyssel) til Skavange, der nævnes 1525 og 1536, men døde senest 1568. Hans søn Laurids Nielsen (Basse fra Vendsyssel) ejede gården dette år og endnu 1598; siden kom den til sønnen Niels Basse til Skavange (d. 1650 som slægtens sidste mand), der synes at have solgt den til Knud Jensen Rodsteen til Lengsholm mv (d. senest 1648), som 1625 solgte den til fru Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz (d. 1635), enke efter rigsråden Hans Johansen Lindenov til Hundslund (nu Dronninglund) (d. 1596). 1662 var den en fæstegaaeard (12 1/2 tdr. hartk.) med en lille vandmølle, tilhørende Hans Bille til Jungetgård (Salling Nørre hrd.) (d.1672). 1686 blev den af Mogens Skeel til Fussingø solgt med vandmølle, afbygger o.a. til Eiler Eilersen Holm til Eskær (Horns hrd.) (d.1706). (1688: 14,19 tdr.hartk. med 90,8 tdr.land dyrket areal). 1804 var Tveden en fæstegård på 14 1/2 tdr.land under Hørbylund, men solgtes næste år til selveje. Folkevisen om Raadengaard og ørnen stedfæstes af Danmarks gamle Folkeviser, udg. af Svend Grundtvig, I. 1853. 173-175, til den nedenfor omtalte gamle gård, støttet ved stednavnene Bedelund og Rosenlund (en skov der tidligere lå nord for Tveden).
Lige nord for Tveden påvises stedet for den gamle gård. Ved en lille prøvegravning foretaget af Hist. Samf. for Hjørring Amt 1933 fandtes her kæmpestensfundamenter og rester af et munkestensgulv. Iflg. Pontoppidans Atlas (V.285) stod der endnu i 1700-tallet rester af to alen tykke mure, der dannede en firkant og skal have været grundvolden for et "seks loft højt hus. Jf JySaml. 4.Rk. I. 1911-14. 93)". (TrH-).




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen