Thomas Christensen (Vestergaard)

Ref: Kilder: sJøO-
Erhverv: Jordløs husmand, daglejer
Far: Christen Hansen (1731 - 1799)
Mor: Anne Christensdatter (1730 - 1798)
 
Født: 1760 Ulsted Vestergård, Ulsted sogn, Ålborg amt
Boede: Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt
Død: 13-05-1819 Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt


I familie med Margrethe Jensdatter (1755 - 1841)

Vielse: 28-03-1785 Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt
Børn:Johanne Thomasdatter (1785 - )
Anne Kirstine Thomasdatter (1788 - )
Kirsten Thomasdatter (1790 - 1837)
Jens Thomsen (1793 - )
Else Marie Thomasdatter (1795 - (SOM LILLE))
Else Marie Thomasdatter (1796 - )
Christen Thomsen (1800 - )
Maren Thomasdatter (1801 - )


Notater
sJøO-: Thomas Christensen, der nævnes med tilnavnet Vestergård, er født 1760 på Vestergård i Ulsted By og Sogn, og han døde den 13. maj 1819 i Ulsted. Han blev døbt den 1. juni 1760, og faddere var Mette Sørensdatter i Vestergård, Karen Hansdatter, Niels Ovesen, Laurs Nielsen og Søren Hansen, alle af Ulsted. Thomas Christensen blev trolovet den 18. februar 1785 og gift den 28. marts samme år i Ulsted Kirke med Margrethe Jensdatter. Forlovere ved vielsen var Jens Andersen og Johan Hansen, begge af Ulsted.
Thomas Christensen og Margrethe Jensdatter fik i deres ægteskab otte børn, nemlig: Johanne, født 1785, Anne Kirstine, født 1788, Kirsten (ane 7), født 1790, Jens, født 1793, Else Marie, født 1795, død lille, Else Marie, født 1796, Christen, født 1800, og Maren, født 1801.
Thomas Christensen, der blev kaldt Vestergård efter fødegården, boede fra ægteskabets indgåelse 1785 i Ulsted By og Sogn. I folketællingen 1787 nævnes han ikke hjemme hos hustruen, hvorfor han åbenbart må have været tjenestekarl på en af egnens gårde og har været nødsaget til at bo her af hensyn til arbejdet. Folketællingen 1787 opfører blot den 32-årige Margrethe Jensdatter, husbeboer, der lever af at spinde og den ældste datter Johanne, 2 år gammel. I 1800 hedder det om parret at de boede " på Haugen", og her menes vel fælleden udenfor Ulsted By. 11801 betegnes Thomas Christensen som jordløs husmand og daglejer, og han og hustruen anføres da i folketællingen sammen med datteren Else Marie, 4 år gammel. Når der ikke nævnes andre børn, må det skyldes, at de tre ældste piger har været ude at tjene, medens sønnen Jens fra 1793 og sønnen Christen fra 1800 må være afgået ved døden. Det fremgår da også af anmeldelsen til skifteretten ved Thomas Christensens død, at han da foruden enken blot efterlod sig fire døtre, hvoraf de tre var gift. Der blev i øvrigt ikke afholdt noget skifte, dels fordi boet var yderst fattigt, og dels fordi enken fik lov til at sidde i uskiftet bo. Hun var jo næsten 35 år yngre end manden og levede da også i et par og tyve år efter hans død. Da hun selv døde, oplyses det om hende, at hun sad til leje i Nr. Ellhuset, og at hun var almisselem, hvilket vil sige, at hun var så fattig, at hun levede på understøttelse fra sognet. (sJøO-).



<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen