Aksel Sørensen

I Begyndelsen af Aaret 1757 havde [degnen i Dronninglund, Christen] Andrup en Strid angaaende en Begravelse 30. Jan. S.A., ved hvilken Axel Sørensen og Hustrus Lig fra Melholt stededes til Jorde.
Ved denne Lejlighed optraadte en Jens Ibsen fra Melholt paa en saadan Maade, at han senere paa Foranledning af Forvalter Roosen blev tiltalt derfor ved Birketinget. Bonden hørte til Vraa Gods, og Grev Holcks Forvalter Jens Kjærulf mødte paa Tinget som Forsvarer for ham.
Jens Ibsen skulde have sagt nogle ærerørige og gruelige Ord, og tre andre havde brugt Mund under Jordpaakastelsen med "en Hoben uanstændige Ord med Gluffer og Gloser", alt sammen saavel mod Herskabet som mod Degnen. Bl.a. havde de sagt, at Herskabet paa Dronninglund var et Kæltringherskab. Der havde været saadan Tumult, at Andrup maatte holde op med Sangen, "aleneste for deres grove Opførsel".
Flere i Ligskaren fra Melholt var misfornøjede. De havde ikke kunnet få Sang nok, mente de. Men Degnen hævdede, at de bare skulde have givet sig tilfreds. Hvad der var blevet forsinket, skulde nok være blevet oprettet, hvis Følget kun vilde have givet ham Tid til "at opkaste eller opslaa Salmerne". Ja, det skulde have faaet mere end Sang nok, "om det for Knurren havde villet vente og tage derimod".
Blandt Anklagerne paa Degnens Side mod Melholtboerne var Ole Nielsen i Ørsø og Niels Pedersen Kjærulf, Teglbrænder af Øster Mølle. (Rø2-).