Laurs Nielsen
| Ref: | Kilder: KV10-sJøO- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Gårdfæster | |||
| Far: | Niels Jensen (1530 - 1600) | |||
| Mor: | ukendt NN | |||
| Født: | omkring 1555 Hvolgård, V.Hassing sogn, Ålborg amt | |||
| Død: | omkring 1621 Hvolgård, V.Hassing sogn, Ålborg amt | |||
| Boede: | (FRA CA.1605) Hvolgård, V.Hassing sogn, Ålborg amt | |||
I familie med Anne Mortensdatter (1560 - )
| Vielse: | omkring 1580 | |||
|---|---|---|---|---|
| Børn: | Niels Laursen (1580 - 1650) | |||
| Laurs Laursen (1600 - ) | ||||
| Anders Laursen (1600 - 1672) | ||||
| Peder Nielsen (1600 - ) | ||||
| Notater |
|---|
| sJøO-: Laurids Nielsen, også kaldet Lars eller Laurs, er født omkring 1555 på Hvolgård i V. Hassing By og Sogn, og han døde 1620-1622 samme sted. Han blev gift omkring 1580 med Anne Mortensdatter. Hun er født omkring 1560, og hun døde efter 1623. Af børn i ægteskabet kendes med sikkerhed blot sønnen Niels og sønnen Peder, men det er muligt, at parret også var forældre til Anders Lauridsen, født før 1620, død 1672 i Viborg. Han var major i den danske hær og forsvarede tappert som kommandant skansen ved Hals under Svenskekrig en 1657-1659. Efter krigen blev han afskediget og fik efter ansøg ni ng i 1661 et beskedent embede ved toldvæsenet i Viborg. Da han havde forladt egnen lod Lars Nielsen i Rottrup (en søn af ane 324 Niels Lauridsen) i 1659 udtage et tingsvidne på Kær Herredsting angående Anders Lauridsens forhold tillokalbefolkningen i den periode, hvor han havde været kommandant i Hals. Både her og ved andre lejligheder ses Lars Nielsen i Rottrup at have optrådt pa Anders Lauridsens vegne, så det er nærliggende at antage, at Anders har været søn af Laurids Nielsen og Anne Mortensdatter i Hvolgård. Han har i så fald været farbroder til den Lars Nielsen i Rottrup, der optrådte på hans vegne. Den gamle Hvolgård lå lige sydøst for den nuværende gård og skal i 1623 have tilhørt Børglum Kloster, men kom så under kronen. Laurids Nielsen overtog denne gård efter faderen omkring 1605 og drev den indtil sin død, hvorefter hans enke i 1622 oplod fæstet af gården for sønnen Peder. Det må anses for sandsynligt, at Laurids Nielsen var blandt vidnerne imod heksen Anne Pedersdatter i nabogården Trankær, der dengang blot var en gård. Anne Pedersdatter blev dømt til bålet, men før hun blev brændt ved Kikkenborg Høj i Hammer Bakker i 1622, rettede hun en anklage mod laurids Nielsens enke Anne Mortensdatter i Hvolgård for ligeledes at være heks. Anne Mortensdatter kom den følgende vinter for retten, men da slægten på Hvolgård var:- en af egnens mere indflydelsesrige familier, lykkedes det for sønnen Niels (ane 344) i Rottrup, støttet af mange af egnens ansete mænd, at fri sin gamle mor fra heksebålet. Sagen, der blev ført frem for Viborg Landsting, endte den 1. februar 1623 med den kendelse, at man ikke turde lægge betydning i, hvad tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder vidnede, og Anne Pedersdatter i Trankær var en misdæder, som nu var henrettet. Og da Anne Mortensdatter" ikke kunne bevises at have lovet nogen noget ondt, som var dennem vederfaret, eller for Trolddomsgjerning før at være sigtet eller beskyldt, saa fandtes Beskyldningen magtesløs at være, og ikke skulle den kunne være hendes Rygte eller gode Navn til hinder eller Skade i nogen maade." (sJøO-). |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen