Jørgen Simonsen

Ref: Kilder: sSø-
 
Født: omkring 1670
Boede: (1698/1713) Tylstrup Østergård, Ajstrup sogn, Ålborg amt


I familie med Anne Jensdatter (1681 - )

Vielse: 11-06-1702 Horsens, Horsens sogn, Ålborg amt
Børn:Sidsel Jørgensdatter (1713 - 1773)


Notater
sSø-: født ca. 1670, men hans død er forgæves søgt i Ajstrup sogns kirkebog. Var gift ialt 3 gange.

Jørgen Simonsen blev trolovet første gang den 25. januar 1698 og derpå gift med Maren Pedersdatter, der ved trolovelsen nævnes som værende fra Tylstrup Østergaard. Hun døde imidlertid 1700 i Tylstrup Østergaard og begravedes den 16. april, 35 år gammel, hvorefter Jørgen Simonsen blev trolovet anden gang den 3. februar 1702 og gift den 11. juni samme år i Horsens med Anne Jensdatter.
Af kirkebøgerne fremgår det, at Jørgen Simonsen beboede Tylstrup Østergaard i Ajstrup sogn, men om han var enefæster af gården, der havde et hartkorn på ikke mindre end 13 tdr. 4 skpr. 1 alb., vides ikke. Tylstrup Østergaard var oprindelig en selvejergård, der svarede 5 skilling i leding, og hvis ældstkendte bruger var en Simon Andersen, der levede her i 1562. Efter navnet at dømme, kunne Simon Andersen udmærket være forfader til vor Jørgen Simonsen, som så skal have overtaget fæstet fra sin fædrene side, men dette stemmer ikke helt overens med den kendsgerning, at matriklen af 1688 nævner Tylstrup Østergaard med fæsterne Peder Pedersen og Søren Pedersen, hvoraf Peder Pedersen må formodes at være far til Jørgen Simonsens første hustru Maren Pedersdatter. (sSø-).




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen