Lidt om kilderne

(Tilbage til kildelisten)

Kirkebøger

De tidligste bevarede kirkebøger går tilbage til slutningen af 1500-tallet, men for de fleste sognes vedkommende starter de i midten af 1600-tallet, efter at det i 1646 blev indskærpet at præsterne skulle føre protokoller over dåb, vielser og begravelser. Mange kirkebøger er gået tabt for evigt, og nogle sognes kirkebøger kan mangle helt frem til omkring år 1800, eller der kan være huller (lakuner) i rækken af bevarede kirkebøger.
Kirkebøgerne skulle føres af præsten, men fra 1814 bestemtes det at der - af sikkerhedsmæssige grunde - skulle føres to kirkebøger, en af præsten (kaldet Hovedministerialbogen) og en af kordegnen eller af byens skoledegn (kaldet Kontraministerialbogen). Degnen og præsten skulle naturligvis føre kirkebøgerne, så de var fuldstændig ens, men i praksis kan der forekomme uoverensstemmelser, fx i den måde et døbenavn er stavet; degnen kan således ved en dåb have skrevet barnets navn som Peter, og præsten som Peder.
De originale hoved- og kontraministerialbøger findes affotograferede som mikrokort eller mikrofilmruller. Både de originale kirkebøger og mikrofilm findes på Landsarkivernes og Rigsarkivets læsesale, og i mange tilfælde også på de  lokalhistoriske arkiver.
Kirkebøgerne er (siden oktober 2006) tilgængelig på internettet, idet alle landets kirkebøger og folketællinger er indskannet, se Arkivalier Online.
Internet-databasen FamilySearch er et kæmpemæssigt personregister oprettet og administreret af  Mormon-kirken i USA. Databasen indeholder bl.a. de fleste danske kirkebøger fra disses start i 1600-tallet, - så vidt de er bevaret, og frem til slutningen af 1800-tallet eller længere. Der er ikke tale om komplette afskrifter af kirkebøgerne, men om navneregistre indeholdende de døbtes, viedes og dødes navne, dato for begivenheden og den kirkelige handling, ved dåb forældrenes navne, og ved vielser ægtefællens navn. Hvad der herudover findes i de originale kirkebøger er ikke med i databasen, dvs dåbsfaddere, forlovere, nekrologer over døde, stillingsbetegnelser, bopæl mv.
 

Folketællinger

Folketællingerne findes ligesom kirkebøgerne i filmet udgave (mikrokort eller mikrofilm) på bl.a. Landsarkiver og Rigsarkivet. Den første folketælling for hele Danmark (kongeriget samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten) foretoges i 1769; i tællingen registreredes bl.a. personernes alder og erhverv, men ikke deres navne. Den næste folketælling fandt sted i 1787, og den indeholdt oplysninger om hver enkelt persons bopæl, navn, alder, civilstand og erhverv. Det gjorde også de følgende folketællinger, som var 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921 og 1926, herefter hvert 5. år frem til den sidste folketælling i 1970.
En meget stor del af folketællingerne frem til 1890, og efterhånden en del af tællingerne fra 1900-tallets start, er i løbet af de sidste 10-15 år blevet indtastet og tilgængeliggjort på CD-ROM og  på internettet som en del af Dansk Demografisk Database (DDD). 
Nogle af de originale folketællinger findes desuden som nævnt ligesom kirkebøgerne indskannede og tilgængeliggjorte på Statens Arkivers internetside (se Arkivalier Online). Her findes tællingerne for 1787 til 1860, samt 1880 og 1916.
 

Andre kilder (trykte og utrykte)

Af trykt litteratur, som er tilgængeligt via bibliotekerne, har jeg især anvendt slægtsbøger, amtshistoriske årbøger og anden lokalhistorisk-topografisk litteratur (jf. Kilde-liste).
En anden anvendt kilde er de nørrejyske godsarkivers skifteprotokoller og enkelte fæsteprotokoller. Disse er tilgængelige dels i form af affotograferinger på mikrofilm og -kort på arkiverne, og dels i form af afskrevne uddrag af eller navneregistre til protokollerne, udgivet i bogform eller på internettet. (Se kilde-listen).
Endelig er der andre slægtsforskere, med hvem det takket være internet og email det er muligt at udveksle data. En samling links til andre slægtsforskeres hjemmesider findes bl.a. på DIS-Danmarks hjemmeside.