Esben Pedersen

Ref: Mødrene herkomst formodet. Kilder: sBa-KV14-sJøO-
Erhverv: Gårdfæster, delefoged til Vrå, tingskriver ved Hals Birk
Far: Peder Jensen (1500 - )
Mor: NN Esbensdatter ((15--) - )
 
Født: omkring 1535 Rottrup, Ulsted sogn, Ålborg amt
Død: 1618 Rottrup, Ulsted sogn, Ålborg amt
Boede: (1579/1581/1618) Rottrup (Sdr.), Ulsted sogn, Ålborg amt


I familie med ukendt NN (Kjærulf?)

Vielse: omkring 1580
Børn:Jens Esbensen (1585 - 1663)
Johanne Esbensdatter (1590 - )
Laurs Esbensen ((15--) - )
Jeppe Esbensen ((15--) - )
Esben Esbensen ((15--) - )


Notater
KV14- (1960 s.180): "Landstingets dombog for 1618 fortæller om en sag fra Rottrup. Her boede gamle Esben Pedersen, der paa den tid var 77-78 aar gammel, og han havde to af sine gifte børn boende hos sig, sønnen Jens Esbensen og datteren Johanne, gift med Niels Lauridsen. Saa skete det, formentlig under julegilderne, at Jens lagde haand paa sin gamle fader, der blev saa medtaget, at han maatte holde sengen. Saadan sagde man det i alt fald i Ulsted, og snakken blev saa ondartet, at Jens kort efter nytaar 1618 bad fire gode mænd fra sognet komme til Rottrup og tage syn over faderen, og den gamle Esben vidnede, at "ikke har min søn Jens Esbensen givet mig saar eller skade".
Men folkesnakken gik stadig, og tirsdagen den 17. marts mødte Jens paa Kjær herreds ting, medførende faderen, som laa "paa en Slei i en Diyn". Esben blev baaret inden for de fire stokke, og her rakte han de tre fingre i vejret paa, at sønnen ikke "havde stødt eller slagen" ham.
Om sommeren gik sagen til Viborg landsting, og Jens Esbensen fremlagde et tingsvidne af 12 gode mænd, som paa herredtinget havde hørt Esbens udtalelse. Nogle, deriblandt Jenses svoger, Niels Lauridsen, mente at man ikke kunne tillægge dette tingsvidne nogen betydning, da det var forhvervet efter Esbens død, og desuden havde han i lang tid ikke haft "sin forstand og houkommelse".
Jens Esbensen blev imidlertid frikendt, og historien synes ikke at have skadet hans anseelse særligt; thi en halv snes aar senere var "Jens Esbensen paa Heden" delefoged til Vraa, og senere blev han tingskriver paa Hals birketing." (Kr.Værnfelt: Af Ulsted sogns historie (HimKjær 1960, s. 189f)).

sBa-: Esben eller Espen Pedersen afløste 1552/79 faderen som fæster af den halvdel af gården Rottrup, der senere blev kaldt Sønder Rottrup i Ulsted sogn. - Gården blev 1617/18 overtaget af svigersønnen Niels Lauridsen.
Esben der 1581 mindedes 40 år tilbage i tiden, må være født senest 1535 i Rottrup, søn af Peder Jensen og hustru N.N. (Esbensdatter?). - Han døde i foråret 1618 i Rottrup, mindst 80 år gammel.
Han blev gift før 1599 - vel snarest i 1580'erne, men hans kones navn og herkomst kendes ikke. - Da sønnen Jens Esbensen i en retsag 1630 omtalte Anders (Sørensen) Kjærulf i Holt eller Vester Holtet i Ajstrup sogn som "min kære frænde", var Esbens kone vel ud af den kendte og ansete slægt Kjærulf. - Slægten kan følges tilbage til 1400-tallets første halvdel, og moderen til den berømte bondefører "Skipper Clement" Andersen, henrettet 1536, skal have været af denne slægt.
Af Esben Pedersens børn kendes med sikkerhed to: Johanne Esbensdatter født 1585/99 og Jens Esbensen, født senest 1600, død efter 1665. (...).
Mellem 1562 og 1579 afløste Esben Pedersen faderen Peder Jensen som fæster af den senere Sønder Rottrup i Ulsted sogn, hvor han nævnes 8. august 1581 i et tingsvidne af Kær herredsting angående jord til Gettrup; han mindedes da 40 år tilbage.
Esben Pedersen døde i foråret 1618, efter at sønnen Jens havde mishandlet ham.
9. maj 1618 havde Niels Lauridsen i Rottrup (svigersønnen), sagsøgt Jens Esbensen sst. for at have slået og stødt sin nu afdøde fader Esben Pedersen. I retten blev der da fremlagt tingsvidner af Kær herredsting 17. marts 1617 og 28.april 1618, der dels oplyste, at Esben Pedersen i sit hjem havde aflagt ed på, at sønnen Jens Esbensen aldrig havde stødt eller slået ham, og dels at Esben på tinget 24.januar 1618 liggende på en dyne i en slæde havde afgivet samme erklæring. - Men landstinget gav Niels Lauridsen (svigersønnen) medhold i, at disse tingsvidner om den afdødes erklæringer skulle være magtesløse. (sBa-, med Værnfelt og Klitgaard som kilder, samt Viborg Landstings dombog 1618A v. Poul Rasmussen, 1981, s.56, nr. 98).

sJøO-: Esben Pedersen må være født ca. 1535 på gården Rottrup i Ulsted Sogn, og han døde i foråret 1618 samme sted.
Han må være blevet gift omkring 1580, men hustruens navn og herkomst kendes ikke. Da sønnen Jens i en retssag fra 1630 omtalte Anders Sørensen Kjærulf i V. Holtet i Ajstrup Sogn som" min kære frænde" var Espens kone vel ud af den kendte og ansete slægt Kjærulf. Denne slægt kan følges tilbage til 1400-tallets første halvdel, og moderen til den berømte bondefører skipper Klement, henrettet 1536, skal ligeledes have været af denne slægt.
Af børn efter Espen Pedersen kendes med sikkerhed blot 2, nemlig Johanne (ane 325 og 345) og Jens, født omkring 1585, død efter 1665. Han boede 1617-1618 hjemme i Rottrup og nævnes senere i 1630-erne på Heden og sidst i Ulsted By. Han var delefoged på herregården Vrå og en tid tingskriver ved Hals Birketing. Til Espen Pedersens børn hørte vel også LarsrEspensen i Ulsted og Jep Espensen i Lunden.
Espen Pedersen afløste mellem 1562 og 1579 faderen som fæster af den senere Sdr. Rottrup i Ulsted Sogn, hvor han nævnes den 8. august 1581 i et tingsvidne af Kær Herredsting angående noget jord, der hørte under Gettrup. Han oplyste da, at han kunne huske 40 år tilbage i tiden. Han sad nu som fæster af Sdr. Rottrup indtil 1617­1618, da fæstet overgik til svigersønnen Niels Lauridsen (ane 324 og 344). Espen Pedersen døde i foråret 1618, efter at sønnen Jens skal have mishandlet ham.
Svigersønnen Niels Lauridsen sagsøgte derfor den 9. maj 1618 Jens Espensen for at have slået og stødt sin nu afdøde far. Sagen havde først været fremme på Kær Herredsting, hvorfra derforelå et par tingsvidner, og den 9. maj 1618 blev sagen derpå fremført på Viborg Landsting. Det ene tingsvidne fastslog, at de mænd, der onsdag efter Snapsting havde forhørt Espen Pedersen i hans hjem, bevidnede, at han havde aflagt ed på, at sønnen Jens aldrig havde stødt eller slået ham. Det andet vidne, som var et år senere og dateret 28. april 1618, var et vidnesbyrd om, at Espen Pedersen på tinget den 24. januar liggende på en dyne i en slæde havde erklæret, at hans søn aldrig havde slået ham eller stødt ham. Svigersønnen Niels Lauridsen krævede imidlertid de to tingsvidner dømt magtesløse, og landstinget afsagde en dom, som gav Niels Lauridsen
medhold i at disse tingsvidner om den afdødes erklæringer skulle være magtesløse. (sJøO-).




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen