Anders Sørensen Kjærulf

Ref: Kilder: KS6-VM-
Erhverv: Herredsfoged i Kær herred
Far: Søren Christensen Skriver (1541 - 1605)
Mor: Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632)
 
Født: omkring 1561
Boede: 1602 Holtet, Ajstrup sogn, Ålborg amt
Boede: omkring 1603 Knæpholt, Vadum sogn, Ålborg amt
Død: 1631


I familie med Bodil Nielsdatter (- 1650)

Børn:Niels Andersen Kjærulf (1592 - 1660)
Christen Andersen Kjærulf (1595 - 1650)
Peder Andersen Kjærulf (1598 - 1643)
Maren (Marine) Andersdatter Kjærulf (1600 - )
Anne Andersdatter Kjærulf (1600 - 1652)
Christen Andersen Kjærulf (1600 - 1672)
Selgen Andersen Kjærulf (1600 - )
Søren Andersen Kjærulf (1604 - )
Anders Andersen Kjærulf (1608 - 1650)
Jacob Andersen Kjærulf (1610 - )
Laurs Andersen Kjærulf (1610 - 1661)
Maren Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1631)


Notater
Anders Sørensen Kjærulf nævnes i jordebøgerne 1600-1605 sammen med faderen i Holtet i Ajstrup sogn og blev vistnok o. 1596 faderens eftermand som foged i Kjær herred, en stilling han beklædte til sin død 1631. Under 29. april 1602 udgik kgl. åbent brev, at Anders Sørensen Kjærulf i Holtet, der i lang tid har været herredsfoged i Kjær herred og som sådan haft stor besværing og tilmed bor på alfarvej, hvor han besværes meget med gæsteri af vejfarende folk, må bruge en eng kaldet Holte Eng, der er indsvoret og brugt til hans gård, og hvoraf der nu svares særskyld til kronen, kvit og frit, sålænge han er herredsfoged, eller indtil kongen giver anden ordre. Hans segl findes på tingsvidne af Kjær herredsting 12. april 1608.
Den ovenomhandlede Kronens eng, som lå mellem Vraa Enge og Holtet Enge, og som Anders Kjærulf endnu brugte 1626, blev nævnte år mageskiftet fra Kronen til Hans Lindenov til Hundslund; formodentlig er det der, hvor gården Holtet nu ligger, tæt øst for jernbanelinien mellem Sulsted og Tylstrup. 1603 har han vist overtaget gården Knæpholt i Vadum sogn, hvortil han flyttede ved denne tid, og hvor han fremtidig havde bopæl. Denne gård regnedes på hin tid kun for et bol og har muligt oprindeligt hørt til Fogedgaards tilliggende, thi den var jordegent gods, om end der til Aalborghus svaredes en skyld af 3 skilling leding, 3 pund (ca. 18 kg) smør og 3 hestes gæsteri årlig (herlighedsafgift). 15. juni 1665 udlagde Kronen sin ret i gården til Ejler Holch til Elkjær, og i nyere tid er kærene her opdyrkede, så der nu findes flere større gårde i Knæpholt. 22. marts 1603 tog Anders Kjærulf tingsvidne angående gårdens endelsjord. Foruden Knæpholt eller rettere en del af Knæpholt ejede Anders Kjærulf også jordegods i Jetsmark sogn, Hvetbo herred, og i Ø.Halne i Vadum sogn. Da Niels Ibsen i V.Halne døde, og Vadum sogns kirkekorntiende, som han havde haft kongeligt livsbrev af 1. juli 1580 på, således blev ledig, fæstede Anders Kjærulf denne tiende af lensmanden på Aalborghus mod en årlig afgift af 24 tdr rug og 24 tdr byg. Men Peder Munk til Estvadgaard mente, at han i henhold til et kongeligt brev var berettiget til at oppebære tienden, skønt den ikke efter brevet havde fulgt ham, men Niels Ibsen, hvilket var bevist med tingsvidne af Kjær herredsting 1603. Striden havde været for herredstinget, hvor der ikke gik endelig dom, men desuagtet havde Pedre Munk dog ladet oppebære en del af tienden, som Anders Kjærulf burde nyde, og lensmanden på Aalborghus, mandrup Parsberg, førte så sagen frem for kongens retterting. Her kom den til behandling 18. maj 1604. Peder Munk irettelagde sit fæstebrev af 29. april 1581 og berettede, at opkrævningen af tienden skyldtes hans nye foged, og at han ikke siden ville befatte sig med den tiende. Dommen kom da til at lyde, at da Peder Munk selv frafaldt sine krav, burde tienden følge Anders Kjærulf og 21. maj fik han kgl. Stadfæstelsesbrev på livstid på den.
Anders Kjærulf deltog som fører i den vendsysselske bevægelse for 1627 at holde såvel de kongelige tropper som de kejserlige ude af Vendsyssel, og efter hans søns udsagn skyldtes det hovedsagelig ham, at Gunde Lange ikke fik sit rytteri overført til Sundby; Kjærulf ville hellere "dø på stedet" end tillade, at de slap over. At Anders Kjærulfs søn senere søgte at fragå, at han havde udtalt sig således, kan der næppe tages hensyn til. Om anledningen til vendelboernes modstand over for det kongelige rytteri, se Hübertz Aktstykker, II, side 56.
Anders Kjærulf døde som nævnt 1631, og skifte efter ham blev afholdt 20. december samme år. Han var gift med Bodil Nielsdatter. (KS-).



<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen