Anders Andersen Kjærulf
| Ref: | Kilder: KS1-sHo-Bry- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Herredsfoged | |||
| Far: | Anders Kjærulf (1400 - 1449) | |||
| Mor: | ukendt NN | |||
| Født: | før 1426 | |||
| Boede: | 1448 Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt | |||
| Død: | efter 1453 | |||
I familie med ukendt NN
| Vielse: | før 1451 | |||
|---|---|---|---|---|
| Børn: | Anders Andersen Kjærulf (1451 - ) | |||
| Jens Andersen Kjærulf ((14--) - ) | ||||
| NN Andersdatter ((14--) - ) | ||||
| Peder Andersen Kjærulf ((14--) - 1453) | ||||
| Notater |
|---|
| Anders Andersen Kjærulf er født omkring 1410, og han synes at være død før 1458, da herredsfogedembedet i Kær Herred ses at være overtaget af en Thord Nielsen. Ifølge Carl Klitgaard "Kjærulfske Studier" skal denne den ældst dokumenterede Kjærulf være død før sønnerne blev voksne, af hvilke Klitgaard mener der må have været mindst 3 samt desuden en datter, som genealogen Peder Larsen Dyrskjøt hævder var moder til skipper Clement, der henrettedes 1536. Dyrskjøt nævner endvidere sønnen Peder, medens Klitgaard nævner sønnen Jens, der blev stamfar til Kornumgaard-linjen, og sønnen Anders. Anders Andersen Kjærulf boede 1448 på Fogedgård i Vadum sogn, da han første gang optrådte som herredsfoged i Kær Herred. I 1450 og 1454 nævnes han i samme embedsmedfør, men herefter optræder han ikke længere i arkivalierne. (sHo-). Navnet Kjærulf er sammensat af to Led, nemlig Kjær og Ulv. Det første Led staar antagelig i Forbindelse med Kjær Herred, hvor Slægten først træffes, og er altsaa ensbetydende med et lavtliggende, fugtigt Stykke Jord (jvf. Eng, Ager, osv.), idet nævnte Herred i ældre Tid overvejende bestod af Kær og Mosestrækninger; det sidstnævnte Led er Dyrenavnet Ulv, og Kjærulf kan altsaa jævnføres med Moseræv, Skovhare, Markmus osv. (...). I det 16. og 17. Aarhundrede ses Medlemmer af Slægten ofte at have ført en gaaende eller springende Ulv i deres Signeter og "Vaaben", men ligesaa ofte anvendes dog Bomærker af den almindelige Slags. (...). Med Hensyn til Slægtens sociale Stilling i det 15. og 16. Aarhundrede gælder det, at den var en Storbondeæts; Familiens Medlemmer giftede sig i flere Tilfælde ind i Lavadelen (Griis, Børialsen, Munk, Harbou o.fl.) eller søgte sig Ægtefæller i andre Storbondeætter, selv om de skulde hentes langvejs fra (Stræt, Winter, Kraas, Mørk, Selgensen o.fl.) thi Selvejerbønderne var i saa Henseende næsten ligesaa eksklusive som Adelen. Muligt er det, at Kjærulferne har været adelige, men senere er sunkne ned i Bondestanden, saaledes som der berettes om flere Bondeslægter, og som det jo ogsaa vitterligt er gaaet med flere adelige Familier; men udover nogle sagnagtige Fortællinger er der intet fundet om et saadant Adelskab, og i hvert Fald er det gaaet tabt allerede i Middelalderen eller før Klementsfejden. Den bekendte lærde vendsysselske Bonde Peder Laursen Dyrkskjøt (født 1630, død 1707), som var en ivrig Genealog, og som i Særdeleshed interesserede sig for Kjærulferne, fordi han paa mødrene Side var beslægtet med dem, ligesom hans Datter var gift med en Kjærulf, har efterladt sig en Del Bidrag til Kjærulfernes Genealogi, og han regner Slægten for adelig (Adelsmand, af Edelstand o.l.), men hertil er at bemærke, at Dyrskjøt næppe anlagde samme Maalestok i saa Henseende som Nutidens Genealoger, men at han regnede f.Eks. Afkom af ufri Fader med fri Moder for at være af adelig Stamme og vist heller ikke skelnede skarpt mellem jordegne Bønder og adelige Personer. Naar det i Christoffer II's Haandfæstning (Art.33) siges, at Ombudsmanden skal sætte en Adelbonde fra Herredet til sin officialis (dvs Herredsfoged), hvilken Bestemmelse gentages i senere Haandfæstninger, er dette jo netop at forstaa saaledes, at Herredsfogden skal være en jordegen Person; vi ser, at han undertiden var adelig, men det var sjældent, hvorimod han næsten altid tilhørte de store Odelsætter, og i det nordlige Jylland beklædtes Fogedembederne gennem lange Tidsrum af samme Slægter (Kjærulf i Kjær Herred, Mørk i Børglum, Mørk i Hvetbo, Kjærulf og Mørk i Jerslev osv.), saa Dyrskjøt kunde maaske deraf fristes til at tro, at disse Slægter oprindelig havde været adelige. (...). Har Kjærulferne været adelige, er det gaaet denne Slægt som de danske Familier Griis (af Slette), Gjed, Munk o. fl., der er gaaet over i Knabernes Rækker og er kommen til at danne et Bondearistokrati sammen med Odelsbønderne, i hvis Rækker de indgiftede sig. "Knaber" betyder egentlig Folk af god adelig Herkomst, som formedelst Giftermaal med uadelige ikke mere agtes for Adel, og af saadanne fandtes der mange i Norge og Danmark, særlig i Nørrejylland og Vendsyssel, fortælles der i Resens Udgave af "Hirdskraa". Det behøvede dog næppe at være ustandsmæssigt Giftermaal, der foraarsagede Overgang til Knabernes Rækker; Fattigdom har voldt det samme, og i det hele regnedes Begrebet "Knabe" vistnok noget videre end af Resen angivet, saa f.Eks. Afkom af ufri Mand og fri Kvinde, ja, vel endog den ufrie Mand i Ægteskab med en fri Kvinde kom ind under Betegnelsen Knabe. Herredsfogeden Christen Sørensen Testrup omtaler i sin Rinds Herreds Krønike (Jydske Saml. 1. I. 342) de talrige Knaber i dette Herred, og de fandtes meget udbredte i hele Himmerland; det var Ætlinge af de adelige Familier Munk, Pors (Børialsen), Fredberg, Vognsen, Gjed, Winter, Hørby, Benderup, Skadeland, Bred o. fl., og vi træffer tildels de samme "Knaber" i Vendsyssel. (...). Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "de Wolffer och Pogwisches Stamme fra Holsten", og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders Wlff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som eigede Aslundgaard, fogdegaard, Biørum och megit gods och gaarde der I Kierherridt och megit I Huetboe och Hannherridt .... och haffde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers och første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff, Saa som hand wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], och som han vadnt sagen, adspurde Kongen ham, huor hand boede, da suarede hand, Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Duhaffue Kiervlffs Naffn, som hand och hans Arffuinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst". (...). Om denne noget apokryfe Anders Ulff eller Anders Andersen Wolff, givet Navnet Kjærulf, tilføjer Dyrskjøt: "Hans Hustrus Naffn haffr Jeg Ingensteds fundet eller spurt, tilmed ogsaa Iche heller fliere af hans børn wden 3 Sønner, dog en Diel haffie berettet mig, det er hans Sønnesønner, aff Anders Andersen Kierulff 1450 och 1454 neffnet". (KS-). |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen