Anders Andersen Kjærulf

Ref:		Kilder: KS1-Bry-sHo-
Erhverv:		Herredsfoged
Far:		Anders Andersen Kjærulf (1451 - )
Mor:		Else Vognsdatter ((14--) - )

Født:		omkring 1500
Død:		efter 1576
Boede:		(1540/68) Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt

I familie med Marine Bertelsdatter (1500 - )

Børn: Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf (1528 - )

Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632)

Johanne Andersdatter Kjærulf ((15--) - )

I familie med ukendt NN

Børn: Bertel Andersen (d.Yngre?) Kjærulf ((15--) - 1580)

Notater

Anders Andersen Kjærulf "næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods Forbrut wden huis hand kiøbte igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen", siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø.Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsoged efter [...] Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552, 1560, 1562 og 1572. 1560 30/11 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø.Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø.Hassing By og Sogn. For Forskellen i landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 191/2 Skilling dansk til Kronen. Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskrift ANDERS KIERV ... samt Bomærket [illustration]. Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæselig Omskrift og Bomærket [illustration], altsaa er der ikke Tale om, at han fører nogen gaaende Ulv i sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel mellem Horsens og Hassing Marker 1545, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne.
1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø.Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staar han for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg. I Præsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bønder, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø.Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af 1 Bol og 5 Huse frit Bondegods der i Sognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders Bebboere nævnes som hans "Tjenere", dvs Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livsbrev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden hørig og lydig. Et Par Aar i Forvejen (1567 10/12) fik han af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livsbrev paa Ø.Aslund i Ø.Hassing Sogn.
Det er ikke lykkedes mig at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter "aff Westerbech i Himersysel", med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmersyssel laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilsted Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; amn kan ogsaa gætte paa Vesserris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11.Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke. (KS-).
Den 20.november 1560 [KS- s.16: 30.november] ses Anders Andersen Kjærulf at have mageskiftet med Kronen, således at han overtog to bol-steder i Vadum sogn imod en gård i Ø.Hassing By. I Aalborghus Lens jordebog fra 1562 står han opført som ejer af en gård i Ø.Halne (Fogedgård) uden afgifter, sålænge han var herredsfoged. Desuden nævnes han i samme jordebog som ejer af gården Holtet og en gård mere i Ajstrup sogn samt af en eng under Langtved i samme sogn.
Præsteindberetningen fra 1568 opfører ham blandt Vadum sogns fire frie bønder, og det oplyses her, at han beboede gården i Ø.Halne sammen med broderen Peder, og at han foruden denne gård ejede et bol-sted og fem husmandssteder i samme sogn samt en gård og to husmandssteder i Ajstrup sogn, som var bortfæstet. Den 3.marts 1570 ses han af kongen at have fået livsbrev på et bol-sted i Vadum sogn samt på en eng i Holte Kær imod årlige afgifter på 2 pund smør, et lam og tre hestes gæsteri af bolet samt 8 pund byg af engen. Et par år forinden ses han iøvrigt hos lensmanden Otto Brahe til Aalborghus at have udvirket, at sønnen Bertel fik livsbrev på Ø. Aslund i Ø.Hassing sogn. (sHo-)
Ander Andersen Kjærulf, født senest 1500, død efter 1577, som medejer bosat i Fogedgård i Ø.Halne i Vadum sogn, ejede dele af bl.a. gården Holtet (V.Holtet) i Ajstrup sogn, nævnt fra 1520 ifølge Dyrskjøt, blev ifølge originale dokumenter mellem 1536 og -40 herredsfoged i Kær herred. Gift 1.gang med Maren Bertelsdatter "af Vesterbæk i Himmersyssel". (Bry-)

<< Startside

Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen