Christen Mørch var præst i Albæk-Voer sogne 1536-1546, og fra 1546 i Horsens-Hammer-Sulsted-Ajstrup sogne. Fra 1568 var han provst i Kjær herred. Christen Mørch tog i tiden 1536-46 tingsvidne og sognevidne angående en dam og en ålekiste til Albæk Præstegaard og om noget jord tilhørende denne, som biskop Stygge Krumpen havde taget til sig og tillagt Voergaards kapellan. Fra Præsteindberetningen i 1553 og 1571 siges der om Her. Christen Mørch: Han skrev med en meget smuk håndskrift. Han havde i sit bibliotek 18 bøger. I sit perosnlige segl førte han 3 pilespidser ordnet fra et centrum i vinkler på 120 grader. I 1572 gav Christen Mørch et alterkalk til Horsens-Hammer kirke, som endnu bruges i dag. Den 5/9 1558 fik hans hustru Karen Turesdatter livsbrev på Ajstrup Præstegaard, hvis hun overlevede manden. Fra D.H.Wulff's bog Vendsysselske Præstefamilier er hentet flg. præste-indberetninger skrevet på vendelbomål: "Her Christen Mørch Hammer prestegord. Kand han saa til thenn: rou j lest, bygh iiiij pd ephter gøning, haffre iij pund; engh i och viiij les; skou att fie sin suin paa och illebrand. Decimanter, som sed bruger och tiender, xxxiij. Grinsted bye: gorde iiij, boel vij; wdi Atrop ien gord, Øst bieri ij gorde, Brødlund ien gord, Wodeskou: gorde iij, boel iij, summa gorde xiij, bole x. Tiende anno 1553: rou ij pd vj skip, bygh ij pd, quegetiende: ij lam, iiij grise; tiende pendingh: xiij [her et tysk dobbelt-s-tegn]. Ingen degen boel. Horsens sogen. En prestegord, giffuer til skyld iij pund bygh, end ij boel til same prestegord, giffuer huer j pund bygh. Etc..." |