Hr. Jens Madsen til Visborg, Kollerup, Rugaard (Sønder Herred) og Havnø (Hindsted Herred), var alt 1445 ridder, beseglede 1455 til vitterlighed med Niels Munk (Juul) af Ballebo og med Hr. Niels Munk af Brusgaard, udstedte 1460 genbrev til biskop Knud i Viborg på 2 gårde i Havbro, på hvilke bispen havde givet ham og hans hustru Anne Jensdatter livsbrev, var samme år sammen med Hr. Niels Christiernsen (Munk) af Kjølby voldgiftsmand i striden mellem Lage Brok og de Rosenkrantz'er, var i det hele taget en anset mand, hvis navn ofte træffes i datidens aktstykker, indværgede 1468 med lovhævd Visborg og Havnø og 1481 Kollerup, arvede 1484 Toftum Gaard og Mølle (Refs Herred) for en broderlod i arven efter Mogens Nist, var 1487 nærværende ved hyldingen i Lund, gav 1495 med sin hustru gods til et af ham stiftet kapel i Mariager Kirke, gjorde 1498 lovhævd på gods, som hans farfader Jens Nielsen og fader Mads Jensen havde ejet ulast og ukjært, levede 6.april 1501, men var død 2.august samme år, da skifte holdtes efter ham, begravet i Mariager Kirke; gift før 1460 med Anne Jensdatter (Bagge eller Seefeld). (DA1906-). Børn: 1. Munk Jensen, skal egentlig have heddet Niels Jensen, men siges i slægtebøgerne at have kaldt sig Munk efter sin moders morbroder Hr. Niels Munk til Brusgaard, til Visborg, var 1487 med sin fader medudsteder af videner af Viborg Sognestævne og Hindsted Herredsting, mødte 1492 på skifte i Aarhus efter sin husfrues forældre, levede 1496, skal have ført de danskes hovedbanner i slaget på Brunkebjerg 1497 og være druknet selv fjortende, alle riddersmændsmænd, på hjemrejsen, begravet i Viborg Domkirke; gift før 1492 med Inger Andersdatter (Bjørn), der 1501 mødte på skifte med sine søskende efter deres søsterdatter jomfru Anne Axelsdatter (Thott) og holdt ligeledes skifte med sin afgangne husbonds søstre efter deres fader Hr. Jens Madsen og moder Fru Anne Jensdatter. (Hun var gift anden gang med Jens Tygesen Seefeld til Dalsgaard). 2. Elne til Rugaard og Havnø, levede enke 1511; gift før 1486 med Hans Lykke til Fannerup. 3. Benedicte til Kollerup, levede 1511; gift med Niels Christensen (Tornekrands) til Kyø, død 1500 (gift 1.gang med Margrethe Juel). 4. Marine, levede 1501; gift med Jens Pedersen (Vognsen) til Boller. 5. Margrethe, levede 1501 og kaldes Frue. 6. Julien til Kollerup og Rugård, >tip13, 127875. 7. Margrethe, nævnes 1501 og kaldes også Frue. Datteren (nr 4) Marine (Maren) var gift 2. gang med Jesper Lunov. (DA1911R-). Datteren (nr 6) Julien's mand Las Lunov døde barnløs ca 1500. (TrRa-). Hr. Jens Madsen, der ejede Visborg 1452-87, og som allerede i et Tingsvidne dat. 17/2 1452 nævnes som Ies Mathsen, riddher. Da han levede næsten et halvt hundrede År efter den Tid, må hans Herrestand dengang have været af temmelig ny Dato. - Han forekommer ofte nævnt som Vidne ved forskjellige Retshandlinger fra den Tid, ligesom han også oftere ses at have været Voldgiftsmand, Kommissær osv. - Om ham anføres følgende: 1460 skjødte han noget Gods i Saltum Sogn til Økloster. - 1466 fik han lavhævdsbrev på sit Gods i Als og Buddum (Als Sogn). - To År efter fik han altså ligeledes Lavhævd på Visborg og Havnø, og angående sidstnævnte hedder det i Kopien af Tingsvidnet: Item vorde han Haunøe (med Lavhævd) med al(le) sin(e) rette Rettighed(er), (så)som er Ager og Eng(, Skov og Marke), Fiskevand, Fægang intet undtagen(, hvad det helst er eller nævnes kan), Ålegårdstader, en Ørredgård i Wedel), og særdeles en Tagmark for frit Enemærke. 1470 optog han Tingsvidne ved Moubjergting til Oplysning om Skjel ved den til Als og Buddum hørende Skov. - Et Diplom fra 1471 lyder på, at Jens Matisson, Ridder, i Wesborgh, Morten Swan, Væbner, og 4 Bønder tilkjendegive Kong Kristiern, at de ifølge et af Biskop Knudh (i Viborg) ønsket Mageskifte have undersøgt en Bondegård i Solbergh og en Kirkegård i Lywngby i Hellum Herred og funden dem lige gode. - 1480 bekjender han at være skyldig til Økloster 40 rinske Gylden, for hvilke han pantsætter noget Gods. Selvfølgelig har han i sin lange Ejertid havt mange Ejendomstrætter, hvoraf her kan nævnes nogle: 1462 havde han således Trætte med Hr. Anders Jakobsen på Stenalt om en Eng, liggende i Borup Mark (Asdrup S.) og i Brøndbjerg Mark (Rostrup S.)-. - 1464 var der Trætte mellem ham og Biskoppen i Viborg "om thre kircker hoesz Wisborg", som Jens Matzen sig vilde tilholde. - 1476 havde han Trætte med St. Karens Gilde i Ålborg om en Jord og Grund, som Gildet havde i Pant, men ved Forlig af samme År fik han og Arvinger det omtvistede til evindelig Ejendom. - På samme Tid havde han en Mængde Stridigheder med Biskop Knud i Visborg angående Fiskeriet i Låstrup. En Landstingsdom fra 1478 lyder på, at Hr. Jens Madsen selv tilstod, at han ikke gjorde den Lavhævd imod Biskop Knud på "lidell Wedell" (en Å ved Låstrupå). - 1482 optoges Tingsvidne, at den Fiskegård i lidell Wedell, som Hr. Jens Madsen med Vælde og Uret havde ladet nedhugge, havde hørt til Bispedømmet i 100 År. - Disse Stridigheder om Ret til Fiskeri i Vandløbene ved Låstrup synes at have været vanskelige at få bragt i Orden, det var dog meget gamle Rettigheder, det angik; thi allerede Jens Madsens Oldefader skrives til Låstrup, og hans Navn forekommer også i Forbindelse med Fiskeriet i lidel Wedel. I en defekt Optegnelse fra 1392 hedder det således: "... ffrue Kirstine Niels Sebbesens efftherleuerske hennes børnn och brodher .... af Viboriig for ...n fiskerij y Søn [der aa och y] lidell Wedell". - Angående Haubroholm i Hollumby, Farsø Sogn, havde Jens Madsen også en Mængde Stridigheder med Frue Kloster i Ålborg. Da Mads Jensen ikke vides at have havt andre børn end den her nævnte Søn, og da de øvrige Medlemmer af denne Linie af Familien synes at være uddøde tidligere, så blev alt Godset nu samlet på en Hånd. Hr. Jøns Mattesen af Wiborgh, Ridder, var saaealedes en stor Jorddrot, og havde foruden disse Ejendomme også Kollerupgård (Hadbjerg S.) og adskilligt mere Gods vidt og bredt omkring i det nordlige Jylland. At han ejede Kollerup, fremgår af et Tingsvidne fra Omtr. 1545, hvorved Erik Nielsen (Tornekrands) til Kollerupgård beretter, hvorledes (hans Morfader) Hr. Jens Madsen, Ridder, med Lavhævd indvordede Kollerupgård, hvilket han beviste med Lavhævd udgiven 1481. Jens Madsen har altså arvet denne Gård gjennem sin Moders Familie, og dette stemmer også med, at Sorte Jens' Efterkommere uddøde i andet Led. Hans eneste Søn, Lave Jensen, døde "gammel og ugift", og Sorte Jens' eneste Datter, Else Jensdatter, der var gift med "lange" Hr. Ove Ovesen af Slægten Mur-Kås, efterlod kun en Datter, der døde ugift. Noget før 1490 overlod Ridder Jens Visborggård til sin Søn, Munk Jensen, hvorimod han selv tog Bopæl ved Mariager, hvor han ejede noget Gods. Sine andre Ejendomme synes han samtidig at have overladt til nogle af sine Svigersønner, iblandt disse Ejendomme har mulig Havnø været, men det er dog ikke sikkert, at den adskilles fra Visborg ved den Tid, men muligvis er det først sket ved Skiftet 1501. Den 20/12 1498 tildømtes der Hr. Jens Madsen ved Hindsted Herredsting, ifølge Lavhævd af 22/5 1466, en Del Gods i Als - deriblandt nævnes en Forstrand og Saltkjedel, - Helberskov, Buddum og Skjellum , Part i Louenkjær m.m. En Del af dette Gods var erhvervet af Jens Nielsen af Visborg og var siden ukjært fulgt dennes Søn Matis Jensen og Sønnesønnen Hr. Jens Madsen af Visborg. - Han tog Lavhævd på sit Gods ved Mariager, men havde senere Strid desangående, som ses af en Viborg Landstingsdom, dat. 16/2 1499, om en Sag mellem velbårne Mande Hans Lykke på Hr. Jens Madsen, Ridders, Vegne, kontra regelbunden Mand, Broder Oluf i Mariager og Nis Mikkelsen. Førstnævnte påstod, at Kontraparten havde indvordet med Lavhævd til Mariager Kloster Hr. Jens Madsens Jord og Skov ved Mariager, hvorpå han havde Lavhævd og Låsebreve. Broder Oluf bestred dette, men vilde ikke fremlægge sit Lavhævdsbrev, da det endnu ikke var beseglet. Der blev da sagt for Rette, at findes det, at Broder Oluf og Nis Mikkelsen havde indvordet Hr. Jens Madsens Gods til Mariager Kloster, så skulde deres Lavhævd ikke have Magt. - Den 20/6 1499 fik Hr. Jens Madsen, Ridders Bud Tingsvidne ved Hindsted Herredsting, at Sandemænd gjorde Skjel imellem Bonden og Gudshuset og svare til Mariager Kloster hver 6te Græs over al Buddum Mark og Skov. En Del af sit Gods ved Mariager havde han 1495 skjænket til Mariager Kloster, dog således, at dette først efter hans og Hustrus Død skulde indtræde i Besiddelsen. Han døde 1501 og er tilligemed sin Hustru, - som må være død kort før ham - begravet i Mariager Kirke, hvor han havde ladet bygge et Kapel. På deres endnu existerende Ligsten står - eller rettere har stået: Hic jacet dns (dominus) Johes (Johannes) Mathie de Visborh miles com uxore sva dna Anna Orate procis. (VFr-). Om Jens Madsen Munks datter, Julien (Jøllin) Jensdatter: Angående (...) Jøllin Jensdatter, kan bemærkes, at vi i hendes Navn have et ingelunde betydningsløst Indicie, som også peger i Retning af, hendes Moder var en Seefeld, thi dette Navn er så sjælden, at man skal have meget vanskeligt ved at træffe på det noget Steds; når vi derfor atter træffe på dette Navn ved en Datter af Jens Thamesen (Seefeld), så er dette jo meget sigende, og der er ingen Spørgsmål om, at man, om man kunde gå længere tilbage i Tiden, atter vilde træffe på dette navn i samme Familie. (...). (VFr-). |