Niels Andersen Kjærulf var født 10.August 1592 og døde i Kjærsgaard i Hellevad Sogn 1660, begravet 3.Febr. med ligprædiken; derimod var der ikke Lys i Kirken, da Liget straks blev ført til Graven. Han blev 1614 gift med Gyde Laursdatter, født 159x, død o. 1680, maaske Datterdatter af Anders Skriver i Hals*). Hun blev som Enke boende i Kjærsgaard indtil 1679, da hun flyttede til sin Datter i Klokkerholm (Hellevad Sogn), hvor hun døde. I Anledning af denne Flytning lod hun ved Jerslev Herredsting udnævne 4 uvildige Mænd til at foretage Registrering og Vurdering af sit Bo. Efter hendes Død fremkom det Rygte, at hendes Datter havde røget under hende, og dette gav Anledning til, at hendes Børn 1682 begærede Retsforfølgning mod Jens Laursen i Hellevad, fordi han 15. Septbr. Havde sagt til hendes Svigersøn, Hr. Christen i Klokkerholm, at Hr. Christens Hustru havde røget under hendes salig Moder, den velfornemme Dannekvinde Gyde Laursdatter, før hun døde. Læseren studser maaske over en tilsyneladende saa besynderlig Beskyldning; men bortset fra, at det var almindelig vesteuropæisk Overtro, at ingen kunde dø i Dyner, hvori der var Hønsefjer, uden at der blev sat Gløder under Sengen, naar den Syge "droges" for længe med Døden; det var vist en Levning fra Hedenskabets Dage og stod i Sammenhæng med den Forestilling, at onde Aander kunde fordrives med Ild, hvorfor denne Fremgangsmaade ogsaa fandt særlig Anvendelse overfor Hekse. Den er endnu i Slutningen af det 19.Aarh. bleven brugt paa den jydske Hede. 30.Novbr. 1682 fremstod den nævnte Jens Laursen paa Jerslev Herreds Ting og irettelagde et skriftligt indlæg, hvori han angiver det som sit enfoldige Svar, "at først omtvistede Ord, at Johanne Nielsdatter skulde have røget under sin Moder, bemeldte Gyde Laursdatter, har jeg vel hørt af Sidsel Nielsdatter, som tjente med mig i Klokkerholm, da Gyde Laursdatter døde, men aldrig har jeg optaget eller forstaaet det i anderledes Mening, end som man plejer at røge med Rav eller andet hos syge Folk; har Sidsel Nielsdatter anden Mening dermed, maa hun selv vide at forklare, ellers ved jeg velbemeldte salig Dannekvinde intet andet end alt godt og ærligt at paasige". Sagen sluttede den følgende Retsdag, hvor Jens Laursen rakte Anders Kjærulf Haanden og begærede, at Tiltalen maatte frafaldes. Efter Gyde Laursdatters Død solgte hendes Børn til Helmik Galskyt i Kornumgaard nogen Bondeskyld (19 Skpr.) i "Krogen" og "ved Kjæret", V.Brønderslev Sogn, hvilken de havde arvet efter hende, og som vist oprindelig var en Arvelod fra Kornumgaard. Gyde Laursdatter havde dog 1665 købt en Del af denne Bondeskyld af sin Brodersøn, Knud Andersen i Skovsbygaard i Vissenbjerg paa Fyn, hvilken havde faaet den i Fædrenearv. Hellevad Kirkebog oplyser, at Niels Andersen Kjærulf var Fader til 8 Børn; af disse kender vi de 7, og det 8. maa være død i en ung Alder. De fører kun undtagelsesvis navnet Kjærulf, og Descendensen kan derfor vanskeligt følges indenfor Fæstebondestanden. (KS-). Det vides ikke hvornår Niels Andersen Kjærulf erhvervede Kærsgård i Hellevad sogn. Gården anføres i matriklen 1662 som tilhørende salig Bjørn Ulfelds arvinger, som også ejede Røgelhedegodset, hvorunder Kærsgård hørte. (sHo-).*) I CK6- bekræfter Carl Klitgaard at Gyde Laursdatter var datter af Laurids Jensen i Krogen i V.Brønderslev, og Johanne Andersdatter, datter af Anders Skriver i Hals og Anne Andersdatter Kjærulf. |