Inger Mortensdatter Kjærulf
| Ref: | Kilder: KS1-sMø- | |||
|---|---|---|---|---|
| Far: | Morten Pedersen Kjærulf (1550 - 1600) | |||
| Mor: | Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639) | |||
| Født: | omkring 1585 Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt | |||
| Boede: | (1653-) Vesterhalne Bundgård, Vadum sogn, Ålborg amt | |||
I familie med Bertel Thomsen Kjærulf (1580 - )
| Notater |
|---|
| Inger Mortensdatter er født omkring 1585 i Ø.Halne i Vadum sogn, og hun levede endnu 1653. Hun havde i de første år af hendes ægteskab med Bertel Thomsen Kjærulf en del bryderier med en Anne Pedersdatter Lumpens, der var berygtet for at love folk ondt, og som i øvrigt tillige med sin søn Anders Pedersen Lugård boede i nærheden af Bundgård. Dette førte til en større retssag i årene 1617-1618, og herom fortæller Carl Klitgård i Kjærulfske Studier: "Anne var en skrap Kvinde, der havde for Skik at love Folk ondt, naar de kom i Strid med hende, og da der nogle Gange fulgte Uheld i hendes Spor, var der jo da ingen Tvivl om, at hun var en Heks. Man begyndte at sky hende, enkelte lod hende ogsaa høre, at hun var en Heks, og den snu Anne talte forblommet og modsagde det ikke, thi hun mærkede snart, at Tiggeriet, som vist var hendes væsentligste Levebrød, gik bedre, og at Rapseri var mindre farligt nu, da hun var beskyttet af Folks Frygt for hende. Anne vidste vel nok, hvilken Lod der ventede hende, om hun blev anklaget for Hekseri, thi der var i de Aar bleven brændt adskillige Hekse i Egnen om Aalborg, men Magten er jo sød, og den vilde hun bruge nu, da hun havde den; og saa blev hun da frækkere og freækkere, efterhaanden som Frygten for hende voksede. Omsider kom det Tidspunkt, da der maatte gøres noget. Lørdag før Jul 1617 kom Anne ind til Inger Mortensdatter og vilde laane en Kedel, men Inger svarede, at hun skulde selv bruge den, for hun vilde koge Mad til den følgende Dag, da hun agtede sig i Kirke. Saa blev Anne vred og løb ud, idet hun truende sagde, at hun skulde love og holde Inger, at hun skulde faa Tid til at koge sin Mad, før hun igen kom til Kirke. Senere paa Dagen vilde Inger gaa op paa deres Kølle for at se til Malten, men da hun var kommen derop, gik en Bjælke i Underlaget i stykker, og Inger faldt ned i Køllen med Malten og det hele over sig, og da man fik hende trukket frem, var hun halvt død baade af Faldet og af Ild og Røg. Dte gik saa, som Anne havde lvoet, hun kom ikke i Kirke; i Stedet maatte hun om Søndagen drage til Aalborg for at komme under Badskærerens Behandling, thi hendes Ansigt var meget forslaaet. Som hun nu drog af Sted, kom Anne imod hende og spurgte, hvor hun vilde hen. Nu har det jo alle Dage været anset for et daarligt Varsel at mode en gammel kone, naar man skulde ud at rejse, "et daarligt Mued" kaldes det endnu der paa Egnen, og da Inger Kjærulf mødte Anne, havde hun altsaa al Grund til at være frotrædelig over Mødet, bortset fra, at Anne naturligvis fik Skyld for Uheldet den fregaarende Dag. I Stedet for at oplyse om Rejsens Maal sagde Inger da ogsaa: "Din onde Kvinde, Du talte med mig i Gaar, nu giver Dit "Mod" (Møde) mig den samme i Vold, Du tror paa". Saa drog Inger videre, men da hun kom ud paa Aalborg Fjord, rejste der sig et saa stærkt Uvejr, "saa hun aldrig trøstede sig i Land med sit Liv", og alle Julehelligdagen maatte Inger hodle sig hjemme fra Kirken paa Grund af Faldet i Køllen. Denne Tildragelse synes (...). |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen