Jens Lavesen Udsen

Ref: Kilder: DA1945-DA1972-DA1973-B2266-Pra-
 
Boede: Kollerup, Hadbjerg sogn, Århus amt
-: (I LIVE 1388)

I familie med Anne Ranesdatter Rani ((13--) - )

Børn:Karen Jensdatter Udsen (1400 - )

Notater
Jens Lavessøn "den sorte" af Kollerup (Galten Herred, Hadbjerg Sogn), medbesegler 1378 (Johannes Lawisun) et paa Halds Herreds Ting af Hr. Peder Albertsen Eberstein udstedt Gældsbrev, var 1386 (Johannes Laghiz; Udsen Segl) paa Sabro Herreds Ting, tilskøder 1388 (Johannes Laghæiz) Svend Udsen sit Gods i Sostrup (samme Sogn), kaldes Broder til Marine Iversdatter, gift med Jens Gundesen til Tjele. Gift med Anne Rani til Rygaard (Sønderhald Herred). (DA1972/73-).
Om slægten Udsen:
Den adelige nørrejyske Slægt Udsen førte i sit Våbenskjold en med tre Guld Baand belagt blaa Klokke i Sølv; på Hjelmen en med fem Guld Bjælder belagt hvid Tranehals. Samme Skjoldmærke førtes af Vagn Gundesen (1230), af Esbern Vognsen (1259), Peder Molnes (1342, og hele Våbenet af Niels Munk i Højrup i Brusk Herred (1492). I 1308 nænves Laurids Ebbesen af Sønderby. Ifølge en gammel Notits lå begravne i Aarhus Domkirke: "Hr. Hendrich Ebbesen, hans Vaaben er de Udsønner, Ebbe Juel og Ebbe Nielizen; deres Vaaben er de Utsenner".
Eskild Jensen (Eschillus Jønsiz), medforsegler 1327 (med Udsen Vaabenet) et paa Hovlbjerg Herreds Ting udstedt Skøde; skødede 1328 paa Viborg Landsting Gaarden Holm i Hovlbjerg Herred, Vellev Sogn, var død 1333, da hans Datter (domicella) Margrete nævnes.
Ud Ebbesen (vel Søn af Ebbe Nielsen), fik 1329 af Hr. Peder Gjødesen (Bild) tilskødet Debelshede (nu Christiansminde) i Randers Nørre Amt, Enslev Sogn, i hvilket Hr. Svend Udsen ejede Gods, bekræftede 1345 (Vgotus Ebbisøn) et af Christine Nielsdatter Rani, Hr. Rani Jonssons Enke udstedt Pantebrev og 1368 (Vghot Ebbyiz) sammen med Jens Lavesøn (Udsen) en af Hr. Peder Albertsen (Eberstein til Peder Ebbesen udstedt Forskrivning.
En fælles Stamfader for de forskellige Grene af Slægten kan ikke paavises, (...).
Slægtens Hjemstavn maa søges i Hovlbjerg Herred, hvor den tidligst var bofæstet (s.o.) og foruden Holm havde Tulstrup, der i 200 Aar var i dens Besiddelse. I Galten Herred ejede den Kollerup (Hadbjerg Sogn) 1378-1442, og i Nørre Herred, Dyrs, Sostrup (nu Benzon) 1388, og Rimsø (1430-94).
Den forhen ansete Slægt sank omkring Aar 1600 ned i Lavadelen saaledes, at man i Samtiden tvivlede paa dens Adelsskab, hvilket fremgaar af Henrik Holcks Stambog, hvori siges, at Laurids Ebbesen med Urette førte de Udsen'ernes Vaaben, "thi han er af Bondeslægt i Jylland". Ved rige Giftermaal søgte Laurids Ebbesen maalbevidst at skaffe Familien ny Anseelse. Ved sit Ægteskab med den 19 Aar ældre Ellen Andersdatter Gøye erhvervede han Midler og formaaende Forbindelser, der indbragte ham forskellige Forleninger, hvilket satte ham i Stand til at opkøbe en Række Gaarde. Da han heller ikke i sine to følgende Ægteskaber fik Livsarvinger, tilskrev han sine Nærmeste alt sit Jordegods, uden dog at Gavebrevet traadte i Kraft, ikke mindst, fordi Kejserkrigen lagde flere af hans Gaarde øde. Laurids Ebbesens Slægtssans satte blivende Spor i det pragtfulde Epitafium i Aarhus Domkirke, som viser ham og hans tre Hustruer, udhugne i Legemsstørrelse, knælende ved Siderne af en stor sort Tavle uden Indskrift, hvis Rammer er prydet med 16 Anevaaben for hver af de fire Personer. Hans sidste Hustru Sophie Staverskov, solgte 1652 Dønneruplund og Søndersthoved, medens hun overlod Spøttrup til sin Søn af første Ægteskab, Mogens Kruse. I sin lange Enkestand broderede hun det pragtfuldeste af alle danske endnu bevarede Vaabentæpper. (DA1972/73-).
Adelsårbogens Udsen-stamtavle anfører, at ifølge en gammel notits var Henrik Ebbesen, Ebbe Juel og Ebbe Nielsen begravet i Aarhus Domkirke. Kilden er et notat i Thisets Samlinger, men Thiset har taget fejl, "den gamle notits" anfører i domkirken, men Aarhus Vor Frue kirke. Våbenfriserne her er i dag afdækket, og man kan nu se aadskillige navne og/eller våbener fra Udsen-slægten, bl.a. Henrik Ebbesen (våbenet ikke bevaret), Ebbe Jul (Udsen-våben) og hr. Ebbe Juls(øn) (våbenet ikke bevaret). Denne frise er fra begyndelsen af 1500-tallet, men er formentlig en opmaling af en langt ældre frise. Se: Danmarks Kirker XVI, Aarhus amt, 3.bd., 1976-79, s.1096 ff., spec. s. 1106 ff. (Pra-).
I samme artikel (Pra-) gør forfatteren opmærksom på, at Udsen-stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog ikke er tilfredsstillende, men at nogle forhold omkring slægten siden til en vis grad er blevet belyst; der henvises her til Knud Prange: Silkebroderet socialhistorie - en studie i social mobilitet, Festskrift til Vagn Dybdahl, 19877, s. 356-79. (I samme også en henvisning til: Erling Ladewig Petersen: Adelige godsejertyper i 1600-tallet, Tradition og Kritik, Festskrift til Svend Ellehøj, 1984, s. 285-305).
Danmarks Adels Aarbogs Udsen-stamtavle, udarbejdet af Louis Bobé, bygger hovedsageligt på Anders Thisets utrykte adelshistoriske samlinger i Rigsarkivet, og de værste fejl skyldes at nogle skitsemæssige blyantsnotater uden videre kontrol er bragt i trykken, iflg ovennævnte artikel af Knud Prange.
Udsen-stamtavlen findes i Danmarks Adels Aarbog årgang 1945, og revideret i årgang 1972-73. Sjovt nok henviser Knud Prange i sin artikel kun til 1945-stamtavlen (?).
Adelsårbogen nævner (...) en Laurids Ebbesen af Sønderby 1308, men en sådan mand har aldrig eksisteret. Adelsårbogen videregiver blot en notits i Thisets Samlinger i Rigsarkivet, hvor kilden er angivet som det gamle Adelslexikon. Her står der imidlertid "Laurids Udsen" - det fatale Ebbesen må være løbet Thiset i pennen; formentlig har han haft lensmanden Laurids Ebbesen i tankerne. Jeg har selv (i ovenfor anførte Festskriftet til Vagn Dybdahl, 1987) omtalt en Simon Lauridsen 1498 som en Udsen. Jeg byggede her på registeret til Repertoriet, men en nærmere undersøgelse af denne person og hans jordegods synes snarere at tyde på at han har været af slægten Viffert. (Pra-).



<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen