Søren Christensen Skriver

Ref: Kilder: Bry-KS6-VM-
 
Født: før 1541
Boede: Holtet (V.), Ajstrup sogn, Ålborg amt
Død: omkring 1605
-: (VAR VIST FRA) Himmerland, Ålborg amt


I familie med Else Andersdatter Kjærulf ((15--) - 1632)

Vielse: før 1569
Børn:Anders Sørensen Kjærulf (1561 - 1631)
Gertrud Sørensdatter Kjærulf (1563 - 1651)
Peder Selgensen Sørensen Kjærulf (1566 - 1631)
Christen Pedersen Sørensen Kjærulf (1569 - 1632)
Gertrud (eller Maren?) Sørensdatter Kjærulf (1571 - 1620)
Jacob Sørensen (Kjærulf) (1574 - 1628)
Anne Sørensdatter Kjærulf (1575 - 1643)
Anders Sørensen Kjærulf (1577 - 1641)


Notater
Om rækkefølgen af Søren Skrivers børn, se (VM-).

Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland, var 1568 og 1572 herredsskriver i Kjær Herred og boede i Vester Holtet i Ajstrup sogn, hvor han blev boende til sin død. Han var ligeledes herredsskriver 1577, da han udstedte tingsvidne om skellet mellem Horsens og Ørum sogne, og det er vel denne stilling, der gav anledning til, at han i reglen kaldes Søren Skriver, et kendingsnavn, han beholdt hele sit liv. 1584 nævnes han som foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornår han har tiltrådt denne stilling, i hvilken hans svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne. Svigerfaderen står i Aalborghus Læns Jordebog 1562 som bruger af gaarden Holtet i Ajstrup tilligemed mere gods der, men ved sit giftermål, der antagelig har fundet sted o. 1565, har Søren Christensen så fået disse ejendomme til brug, thi medens svigerfaderen havde sin gård i Øster Halne kvit og frit, sålænge han var herredsfoged, fik Søren Christensen ved åbent brev af 2.juni 1586 bevilling til at måtte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans gård, men hvoraf hidtil er svaret nogen særskyld, uden afgift, sålænge han var herredsfoged eller indtil videre, og af denne eng havde hans svigerfader ydet en årlig afgift af 16 tønder byg.
Christi Himmelfartsdag 1595 indtrådte Søren Christensen som medlem af købmandsgildet "Guds Legems Lav" i Aalborg, hvor også flere andre af egnens storbønder og talrige adelsmænd, præster o.fl. var gildebrødre. Det følgende år afgik han vist nok som herredsfoged, hvilket embede derefter beklædtes af hans søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i jordebogen 1604-05, hvorimod der i den for 1606-07 er anført hans hustru som bruger af gården. Med sin hustru fik han en del af Fogedgård i Vadum sogn, hvilke parter hans arvinger senere solgte.
Han var gift med Else Andersdatter Kjærulf af Ø.Halne, der endnu levede 1620, da hendes søn Anders fik stedsmål på Holtet, som "hans Moder Elsebe Andersdatter iboede og for ham oplod, og hun skal være hos ham i Gaarden sin Livstid". Hun nævnes som død 1631.
Ægteparret havde ifølge Peder Dyrskjøt 8 børn, der alle antog navnet Kjærulf (Kierulf wedkallt). Som oftest nævnes børnene dog uden slægtsnavnet, men kun med patronymika, så det er ikke sikkert, at de alle har kaldt sig Kjærulf, men en stor del af deres efterkommere har ført navnet. (KS-).
Vilhelm Marstrand mener i sin anmeldelse (VM-) af Kjærulfske Studier, ud fra datidens gængse navneopkalds-skikke, at Søren Skrivers søn Christen Pedersen er opkaldt efter sin farfar, og sønnen Peder Selgensen efter sin farfars far, den i årene 1519-49 forekommende herredsfoged i Slet herred, Peder Selgensen. Carl Klitgaard nævner da også muligheden af, at denne herredsfoged var af Søren Skrivers fædrene slægt (KS- side 362).




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen