Thomas Tordsen Vognsen af Hørbylund

Til Hørbylund skrev en Peder Nielsen sig 1319. 1460 har den muligvis tilhørt Jens Vognsen (Vognsen af Stenshede). Senere ejedes gården af Jesper Tordsen (Vognsen af Hørbylund), som måske allerede 1516, men i hvert fald 1532-38 skrives til Hørbylund, der gik over til sønnen (af 2.ægteskab med Mette Madsdatter Viffert (d.1566)) Mads Jespersen (Vogsen af Hørbylund) (d. tidligst 1536). Hørbylund skal dog allerede 1536 af Jesper Tordsen være tilskødet hustruens brodersøn Mads Jonsen (Viffert) (d. tidligst 1556), gift med Karen Markorsdatter (Rodsteen) (d. tidligst 1568). Deres datter Mette Madsdatter (Viffert) (d. 1597), gift med Morten Krabbe (af Østergård) til Bøgsted (d. 1566) ejede den siden. 1616 skrev Palle Rodsteen til Lundsgård m.v. (d. 1647), hvis søn Erik Kaas (Sparre-Kaas) 1626 skrev sig til Hørbylund. Sidstnævntes farbroder Mogens Kaas (Sparre-Kaas) til Tidemandsholm og Ås (Børglum Herred) var indført i Hørbylund, som han 1625 pantsatte til Adolph Philip v.d.Wisch til Krabbesholm m.v. (d. 1668), hvis fader Henrik v.d. Wisch til Glasau (d. omkr. 1649) 1630 på sønnens vegne fik gården udlagt som brugeligt pant, men derefter straks overdrog den til Malte Sehested til Boller (Børglum herred) m.v. 1632 solgte ovennævnte Erik Kaas (Sparre-Kaas) Hørbylund til jomfru Kirstine Juul, som derefter beholdt gården til sin død sammesteds 1674. Hørbylund deltes derefter mellem to af hendes søskendebørn. Den ene halvdel tilfaldt hendes brodersøn Niels Axelsen Juul til Bjørnholm og Gunderup, kom ved indførsel til hans svigermoder Elisabeth Friis (af Haraldskær) til Gundetved (d. 1677), enke efter Axel Iversen Juul til Kvistrup m.v. (d. 1697), enke efter Peder Juel (d. 1676); hun skødede 1691 Hørbylund (11 tdr. hartk.) og noget fæstegods til Holger Pachs til Sæbygård. Den anden halvdel arvedes af hendes søtersøn Gjord Galt til Viumgård og kom efter hans død 1684 til enken Eva Unger (d. 1694), som 1692 solgte den til ovennævnte Holger Pachs, der således samlede hele gården (1688: 19,59 tdr. hartk. med 197,5 tdr. land under plov) under sig.
Efter hans død 1698 ejede enken Elisabeth Bille Hørbylund til sin død 1723, da gården arvedes af to svigersønner, kancelliråd Lage Beck Arenfeldt til Knivholt og Bangsbo (d. 1735) og kaptajn Niels Rosenkrantz til Brusgård (d. 1746); sidstnævnte solgte straks sin del til sin ovennævnte svoger, efter hvis død enken Anne Sophie Pachs (d. 1763) 1739 (skøde næste år) solgte Hørbylund (21 7/8 tdr. hartk.) og o. 102 tdr. hartk. fæstegods til forpagter på Stenshede Anders Christensen Brønnum. Ved hans død 1774 solgtes Hørbylund (22 tdr. hartk. hovedgårdstakst, 22 3/4 tdr. hartk. tiender og 214 1/2 tdr. hartk. bøndergods) på auktion samme år (skøde 1775) for 16.000 rdl. til Søren Bering (d. 1837), som 1802 for 36.700 rdl. afstod den til et konsortium (byfoged, justitsråd Michael Brandt i Hjørring (d. 1812), kammerråd Arent Hassel Rasmussen på Bratskov, overkrigskommissær Johs. Chr. Brønnum til Tidemandsholm (d. 1823) og Niels Fr. Hillerup til Børglum Kloster (d. 1819)), som frasolgte alt fæstegodset og udstykkede gården. Dennes hovedparcel (14 tdr. hartk.) solgtes 102 til godsejer Fr. Joachim Abel til boller (Børglum hrd.) (d. 1850), som 1805 videresolgte den til den tidligere ejer Søren Bering, som 1806 solgte gården og Gerum Kirke (14 tdr. hartk.) m.v. for 16.000 rdl til F.J.Abel. Denne solgte 1812 Hørbylund og Gerum Kirke m.v. for 17.000 rdl. til proprietær Peter Chr. Nissen, som straks afstod halvdelen af Hørbylund til Anton Hverring, hvorefter de næste år i fællesskab skødede ejendommen for 3750 rbd. s.v. til A. H. Rasmussen, der samme år på auktion (skøde 1827) for 700 rbdl. sedler (skødet har 1056 rbdl. s.v.) til krigsråd Niels Riis Lassen. Ved hans død 1869 overgik den til sønnen amtsrådsmedlem Anton Gregers Lassen og ved dennes død 1911 til brodersønnnen Niels Riis Lassen. Siden overtog Sæby Bank Hørbylund, men solgte 1932 gården for 148.800 kr. til proprietær A. S. Voetmann, der 1944 solgte den til den nuværende ejer H. P. H. Flensted. (TrHj-).