Jens Pedersen

Ref: Herkomst formodet. Kilder: CK4-CK5-CK9-
Erhverv: Fæstegårdmand
Far: Peder Jensen
Mor: Anne Nielsdatter Mørk ((14--) - )
 
Født: omkring 1500
Boede: 1548 Burholt, Ø.Brønderslev sogn, Hjørring amt
Død: før 1569
-: (EJEDE HALVPART AF) Hebbelstrup (V.), Hallund sogn, Hjørring amt

I familie med Anne Jensdatter (1500 - )

Børn:Else Jensdatter (1530 - 1606)
Peder Jensen
Clemen Jensen

Notater
Vester Hebelstrup i Hallund sogn var oprindelig én gård. Omkring 1500 havde Peder Jensen fra Burholt i Ø.Brønderslev sogn gården. Engang i 1500-tallet deltes gården i to brug, af hvilke Peder Jensens søn Jens Pedersen Burholt fik den ene, mens den anden halvgård overtoges af Anders Jensen Kjærulf (ane 736) i Kornumgaard i V.Brønderslev sogn, vist ved giftermål med en datter af Peder Jensen.
Jens Pedersen var gift med Anne Jensdatter, datter af Jens Pedersen i Kraghedegård i Ørum sogn og hustru Johanne Ugla fra Knudseje i Skæve sogn. Han levede 1548, men var død før 1568, da hans arvinger anføres som ejere af den halve V. Hebelstrup.
Hebelstrup er, som navnet angiver, et torp, anlagt omkring år 1000 på et stort udyrket areal af hede og kær, formentlig en "alminding", der tilhørte kongen. Tidligt blev torpet delt i to gårde Vester og Øster Hebelstrup, af hvilke førstnævnte ses at have svaret ledingsafgift til Kronen og derfor må have væet i selveje, da ledingspligten vist allerede ved år 1300 afløstes af en ledingsskat til Riget, hvorimod der ikke hvilede en sådan afgift på Øster Hebelstrup, antagelig fordi den oprindelig var et afbygge fra Vester Hebelstrup. I slutningen af middelalderen lå Ø.Hebelstrup under Børglum Kloster og V.Hebelstrup under Hundslund Kloster, og 1471 toges tingsvidne om, at det sigefald (dvs fugtig jord), som lå sønden og østen for Vester Helbelstrup, var opskåret (dvs udgrøftet) til engens forbedring, samt at klostrets fæster i gården havde brugt engen på begge sider af grøften.
1496 tages både sogne- og tingsvidne om det samme og om, at engen på begge sider af grøften havde været bjerget til Hebbelstrup upåtalt, 1498 toges tingsvidne om det samme samt om, at engen, som om høsten tilforn var slået og høet bortført, lå 40 favne inden for Hundslund Klosters lovhævd (dvs ejendomsret). Der har altså på hin tid været skelstridigheder, som vi dog ikke ved nærmere om, men sandsynligvis har det været med Børglum Kloster som ejer af Øster Hebelstrup.
1520 indværgede Prior Anders Hack (Gyldenstjerne) i Hundslund Kloster dette klosters gods i Jerslev med lovhævd og blandt dette jordegods anføres: Hebelstrup, "først sønder midt ad kæret, så sønder ned ad Hebilstrup Bæk, fra den bæk og ad den røde sig vester ad kæret ad den skelsten, som står i kæret; så fra den sten nør imellem den tuer jord og uden laangjord, så nør til den tuekast dige (dvs vist dige med grøft på begge sider), fra den dige og nør til en tellesten, som stander i kæret, fra den sten og op til sigen, som løber vesten og norden omkring marken, så sigen ud og sønden om Rouerstoffuehyffen (dvs Røverstuehøjen, nu ved vejen fra Hallund til Ø.Brønderslev) ad de store veje øster til bækken ad Nørkjær Sig; sêa sønder ad sigen, som løber imellem begge Hebilstrup, så sigen ud midt i kæret".
1524 mageskiftede Hundslund Kloster med en "Kronens Bonde" (dvs selvejer) Jep Christensen således, at klosteret fik hans gård i Ørum sogn, og han fik af klosteret en gård i Heuellstrup og det må være Vester Hebelstrup, Lensmanden på Aalborghus, Ove Lunge, overværede med Kong Frederiks samtykke mageskiftet. I Aastrup Lens jordebog o. 1524 og o. 1525 er V.Hebelstrup ikke nævnt under "Kronens Bønder" (dvs selvejere) eller under "Kronens Tjenere" (dvs fæstebønder) og der anføres heller ikke nogen selvejergård i Ørum sogn, men under Jerslev sogn er ført en selvejer Jep Christensen, og det er sandsynligvis ovennævnte, da V.Hebelstrup på åhin tid var selvejergård, og denne Jep Christensens gård står for en skyld af 1/2 plus 1/2 løb smør, 3 skilling leding (= 4 grot), samt 1 skovsvin og en ko "når den kommer", hvilket vil sige hvert 4. år. Jordebøgernes sogneangivelser er ikke pålidelige; Hjelmsted og Kalum i Serreslev sogn er således i de her nævnte kilder anført under V.Brønderslev sogn. Den gård i Ørum, som klosteret fik, var utvivlsomt Bundgaard, hvis navn viser, at den engang var selvejergård.
Til V.Hebelstrup hørte bolet Hulhøj, hvis bondeskyld var 2 tdr. hartkorn; det deltes i to huse, Øster og Vester Hulhøj, og da V.Hebelstrup o. 1530 deltes i to gårde, fik hver halvdel sit hus her.
Fra Jep Christensen synes V.Hebelstrup at være kommet til Jens Pedersens far Peder Jensen (jf. ovenfor), fæster af Burholt i Ø.Brønderslev sogn eller hans hustru Anne Nielsdatter Mørk af Kølskegaard, og V.Hebelstrup blev derefter som nævnt delt i 2 gårde. En officiel deling af gården i to synes dog ikke at have fundet sted før senere, thi 16. januar 1574 blev en gård i Hebelstrup mageskiftet af kronen til Peder Munk til Estvadgaard, men det var dog nok Øster Hebelstrup, thi ved mageskiftebrev af 2. marts 1579 blev Vester Hebelstrup m.m. mageskiftet fra Kronen til Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg og Vraa, og gården brugtes da af 2 mænd og stod for 1 løb smør, 1 kofjerding, 1 svin, 8 hestes gæsteri o 21/2 skilling leding eller med undtagelse af gæsteriet for det samme som 1525. Her er dog kun tale om Kronens rettighed i gården (herligheden), og bondeskylden af den var i selveje; men Predbjørn Gyldenstjerne fik ret til at købe den. Efter Predbjørn Gyldenstjernes død 1616 tilfaldt herlighedsretten i V.Hebbelstrup hans svigersøn Christian Gruppe til Lystrup, gift med Jytte Gyldenstjerne, og han skødede den til sin svigermoder Mette Hardenberg, død 1620., og senere ejedes halvdelen af herlighedsretten af Erik Høg til Langholt og halvdelen af Steen Holgersen Bille til bangsbo, Burholt og Hvilshøjgaard, død før 1654, der var gift med Karen Ottesdatter Skeel, som antagelig havde arvet den efter sin fader, rigsråd Otte Skeel til Hammelmose, død 1634. Steen Billes børn arvede den efter forældrene, og 1663 købte de Erik Høgs halvpart, hvorefter herligheden blev lagt under Burholt, af hvilken Holger Steensen Bille 1665 blev eneejer, og derefter vedblev den at ligge under Burholt til i det 19. århundrede.
1579, da Kronens solgte herligheden af gården, hed beboeren Lars Wilsen, men det vides ikke, hvorledes han er blevet ejer af gården. Han må have været en anset mand, thi maj 1580 blev han medlem af det fornemme "Guds Legems Lav" i Aalborg. I mandtal til ekstraskat 1606 står han anført som selvejer i Hebelstrup, og i Aalborghus jordebog 1617 er han anført som ejer af grunde i Løgstør, så han er måske af de fornemme himmerlandske selvejerslægter, af hvilke flere var indgiftet i de vendsysselske storbondeætter, og han er måske kommet til V.Hebelstrup ved ægteskab med en datter af Jens Pedersen og Anne Jensdatter. Han nævnes ikke i Aastrup Lens regnskab 1614, men boede dog endnu i 1618 på V.Hebelstrup. (...)
1631 brugtes denne gård af Niels Andersen Mørk, antagelig født 1592 som søn af Anders Nielsen Mørk i Hvorup (død 1612), der hørte til selvejerbondeslægten Mørk fra Bjørum i Vadum sogn. (...). Niels Andersen Mørks søn, Jens Nielsen Mørk, overtog fæstet af V.Hebbelstrup efter faderens død.
Ved matrikuleringen 1688 havde halvgården hartkorn 5-4-0-0. (...)
Besætningen på V.Hebbelstrup-halvgården angives i 1682 til 1 hest, 1 ko, 1 ungnød og 1 svin; man skulle jo mene, at det var urigtigt, thi hvad skulle gårdens beboere leve af? Men 1679 havder der været misvækst, og kreaturerne var døde. (CK5-)
Efter Jens Nielsen Mørk gik fæstet til Peder Nielsen Damsgaard (se ane 46).
Vedrørende den anden halvgård af Vester Hebelstrup, se Anders Jensen Kjærulf (ane 736) og Jens Pedersen (ane 762).



<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen