Christen Andersen Kjærulf
| Ref: | Kilder: KS6- | |||
|---|---|---|---|---|
| Far: | Anders Sørensen Kjærulf (1561 - 1631) | |||
| Mor: | Bodil Nielsdatter (- 1650) | |||
| Født: | omkring 1595 | |||
| Død: | efter 1650 København, København amt | |||
| Boede: | (1617/1627 HJEMME) Knæpholt, Vadum sogn, Ålborg amt | |||
| Boede: | (1630/1650) Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt | |||
I familie med Anne Andersdatter (- 1660)
| Notater |
|---|
| Christen Andersen Kjærulf var en af Anders Kjærulfs ældste sønner; han var hjemme i Knæpholt 1617, da han hørte forskrækkelige skrig, der lød som om troldfolk sled huden af en trold, og han var ligeledes hjemme 1627, da vendelboerne samlede sig ved Sundby for at forhindre såvel de kongelige tropper som fjenden i at komme over til deres land. Kort efter Kejserkrigen er han kommet til at bo i Fogedgaard i Ø.Halne, og her boede han senere. 1631 købte han af Søren Christensen Kjærulf fra Hornsgaard dennes arveparter i Fogedgaard og Mikkel Ibsens bol i V.Halne, og samtidig købte han af Otte Madsen, ridefoged til Sorø, den part af Fogedgaard, som nævnte Otte Madsen havde tilforhandlet sig. Straks efter faderens død i 1631 og endnu før lensmanden på Aalborghus, Jens Juul, var kommet tilbage til lenet, efter at fjenderne var uddragne, fæstede Christen Andersen af slotsfogden Vadum kirke-korntiende, som hans fader havde haft i fæste. Det skete så hurtigt, at sognemændene end ikke vidste, at Anders Kjærulf var død den gang, og det var meget mod deres vilje, at sønnen fik denne tiende i fæste, thi han var en umedgørlig og brutal person. Det varede da heller ikke længe, inden stridighederne mellem ham og de andre sognefolk begyndte, og allerede 1631 lå ha i proces med herredsfogeden Laurs Pedersen, der beskyldte ham for at have undsagt sig på livet; antagelig var beskyldningen rigtig, men da Christen Andersen benægtede den, og Laurs Pedersen ikke kunne bevise den, måtte herredsfogden betale en bøde af 3 øksne til Kongen. Hermed var begyndelsen gjort til en langvarig fejde mellem Christen Andersen på den ene side og herredfogden og hans slægt og venner på den ande, og den førtes med mange "slående argumenter". Peder Andersen Kjærulf, der 1631 var blevet tingskriver, forsøgte vel at få striden jævnet, idet han på tinget bad om, at Laurs Pedersen ville være hans ven og hjælpe ham tilrette som skriver, og om, at Laurs Pedersen også ville være broderen Christen Andersens ven, men et venskab med sidsnævnte lod sig næppe opretholde, og det er troligt, at Christen Andersen nærmest var sindssyg. [Her følger gennemgange af flere af de sager som Christen Andersen Kjærulf var indblandet i, ret interessante og detaljerede. Det ender med, at han bliver dømt til Bremerholm, idet han 1648-50 træffes i København, i slaveriet på Bremerholm, og her forblev han til sin død, der vist fandt sted få år efter]. Den 30. maj 1648 blev hans hustru og børn stævnede af Christen Andersen Kjærulfs broder Selgen for nogle penge, som Christen skyldte sin moder, der havde overdraget fordringen til Selgen Andersen; ved samme tid blev de stævnede af en Anders Christensen Kjærulf i Aalborg for 67 daler i hovedstol og 48 slettedaler i renter efter Christen Andersens gældsbrev af 1634. 1650 blev der taget syn over Fogedgaard, hvor Christen Andersen Kjærulfs hustru og børn endnu boede, og det siges, at den var næsten øde og "stander paa Fald", så den ikke kunde "opferdes" for mindre end nogel hundrede daler, "formedelst deres Efterladenhed"; den tilliggende mark og skov var også ganske øde og fordærvet. Samtidig lovbød gårdens talrige ejere deres parter af den, og 28. maj 1650 skødede de dem til herredsfogden Morten Laursen Kjærulf i Ø.halne, Dette omfattende tingsvidne af 21. maj 1650 angående lovbydning er særlig bemærkelsesværdigt, fordi vi gennem det får oplysning om så mange af slægtens medlemmer. Også Christen Andersen Kjærulf ejede en part af gården, nemlig de 3 tdr bondeskyld, som han havde købt af Søren Christensen Kjærulf fra Horsngaard; han havde 1636 måttet pantsætte denne part til Jens Nielsen, borger i Aalborg, og efter dennes død var fordringen transporteret til Anne Jensdatter, salig Ove Andersens i Aalborg, hvis svigersøn Peder Olesen i Aalborg nu solgte den til mroten Kjærulf, efter at de ved landstingsdom havde fået den udlagt. Christen Andersens hustru hed Anne Andersdatter og var vist datter af præsten Anders Nielsen Holm i Vadum. Hun levede endnu 1661 og boede i V.Halne. (KS6-) |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen