Anders Kjærulf
| Ref: | Kilder: Bry-sHo-KS1- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Godsejer | |||
| Født: | før 1400 | |||
| Død: | efter 1449 | |||
| -: | (EJEDE BL.A.) Fogedgård, Østerhalne, Vadum sogn, Ålborg amt | |||
I familie med ukendt NN
| Børn: | Anders Andersen Kjærulf (1426 - 1453) | |||
|---|---|---|---|---|
| Notater |
|---|
| I sine optegnelser oplyser genealogen Peder Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf skal have været sønnesøn af en Anders Ulf, der skal have ejet Aslundgaard, Fogedgaard, Bjørum og meget andet gods der i herredet samt tillige gods i Hvetbo og i Han Herreder. Desuden oplyser Dyrskjøt, at denne hans forfader skal have ført en grå gående ulv i sit våben, og at tilnavnet Kjærulf skal være tillagt stamfaderen af kong Erik af Pommern personligt. Her synes Dyrskjøt imidlertid at bevæge sig pêa usikker grund, hvilket Carl Klitgaard også mener at kunne fastslå. Klitgaard skriver i øvrigt i sine "Kjærulfske Studier", at han er overbevist om, at slægten aldrig har besiddet noget egentligt adelskab. I de ældst bevarede kilder optræder slægtens medlemmer blandt bønderne, men dog således at dens medlemmer på grund af slægtens anseelse (alene herredsfogedbestillingen er udtryk herfor) og de store bondegodsbesiddelser i adskillige tilfælde ses at være blevet gift med hustruer af lavadelig herkomst. (sHo-). Af vendsysselske slægter i middelalderen er den største og kendteste uden tvivl den talrige Kjærulf-slægt, hvis stamfar Anders Ulf er født sidst i 1300-tallet. Slægtens mange grene og familier og deres slægtsmæssige sammenhæng er udførligt og detaljeret kortlagt af genealogen Carl Klitgaard (1868-1957), i hans "Kjærulfske Studier. Bidrag til en vendsysselsk Bondeæts Genealogi og Historie" (Aalborg, 1914-18). I løbet af 1700- og 1800-tallet aflagde de fleste af slægtens medlemmer brugen af slægtsnavnet Kjærulf, i særdeleshed blandt bondeslægterne i Nørrejylland. Se i øvrigt under sønnen Anders Andersen Kjærulf. |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen