VM- nævner muligheden af at denne datter af Søren Skriver og Else Kjærulf ikke har heddet Maren, men Gertrud, hvilket faktisk bekræftes af Poul Verner Christiansen afhandling om Winther-slægten (PVC2-). Maren (?) Sørensdatter Kjærulf var gift med Jens Nielsen (død 1634), selvejerbonde i V.Stræt i Vilsted sogn, Slet herred (ved Løgstør). Jens Nielsen og hans æt hørte til Himmerlands bondearistokrati på samme vis, som Kjærulferne hørte til Vendsyssels, og han var utvivlsomt søn af Niels Jensen i Hornsgaard i Farstrup sogn. I ægteskabet var mindst 5 sønner og 2 døtre, af hvilke en del førte navnet Kjærulf (tilligemed deres efterkommere). Jens Nielsen blev gift 2. gang med Birgitte Harbou (datter af Otte Jørgensen Harbou til Holris og Restrup og Ingeborg Nielsdatter Skade). (KS6-) |