Jens Andersen Kjærulf

Ref: Mødrene herkomst formodet. Kilder: KS2-CK6-CK7-
Erhverv: Herredsfoged
Far: Anders Jensen Kjærulf (1500 - 1569)
Mor: NN Pedersdatter (1500 - )
 
Født: (15--)
Død: omkring 1606 Kornumgård, V.Brønderslev sogn, Hjørring amt


I familie med Anne Nielsdatter Griis af Slette ((15--) - 1607)

Børn:Peder Jensen Kjærulf (1585 - 1655)
Bagge Jensen Kjærulf ((15--) - 1635)
Anders Jensen Kjærulf ((15--) - 1595)
Morten Jensen Kjærulf ((15--) - 1607)
Vogn Jensen Kjærulf ((15--) - )
Dorthe Jensdatter Kjærulf ((15--) - 1620)
Niels Jensen Kjærulf ((15--) - )


Notater
Jens Andersen Kjærulf, søn af forrige ejer af Kornumgård, blev antagelig herredsfoged 1577, men nævnes allerede 1568 som ejer af Kornumgård og sluttede 1574 på Kornumgård forlig med svogeren Anders Thomsen m.fl., antagelig angående arvesager.
9 Maj 1576 tilskiftede Kronen admiral Peder Munk tilEstvadgård mm. Kronens rettighed i Kornumgård og et par andre selvejergårde, dvs herlighedsafgiften, dog med det forbehold at Kronen kunne indløse den igen, om Kongen senere ønskede det. En af bønderne i disse gårde klagede senere til Kongen over, at han blev stærkt forfulgt, fordi en kvinde, som blev henrettet, havde beskyldt ham for at have ombragt en pige. Pigen levede endnu, hvilket klageren havde bevist med et tingsvidne fra en anden ret, da han ikke havde måttet få det udstedt ved sit eget værneting. Klageren, formodentlig Jens Andersen Kjærulf, mente, at hans husbond Peder Munk ikke havde ydet ham tilbørlig støtte i sagen, og da kongen også mente, at bonden var sket uret, ønskede han ved brev af 12 Apr 1580 at handelen med Peder Munk gik tilbage, og Kronen overtog derefter også den del af bondeskylden af Kornumgård, som Peder Munk tidligere havde købt af Peder Mørk i Musted, og gården blev sêa lagt under Åstrup len. 26 Nov 1580 fik Peder Munk sit pant i Hundslund Kloster forhøjet med 524 gl. dalere, som var betalingen for den nævnte søsterlod i Kornumgård. 14 Maj 1580 fik Jens Andersen Kjærulf skøde af Kronen på denne søsterlod i Kornumgård og gods og betalte den straks med 500 gl. dalere, og han fik samtidig kongens tilsagn om at måtte beholde Kornumgård og gods med samme frihed, som hans forældre havde haft den, og mod at svare kronskyld, herlighed og rettighed. Dette tilsagn er indført i skødet; men samme dag udfærdigedes også et kongeligt åbent brev, at Jens Andersen Kjærulf herefter måtte blive under Kronen, og at Kornumgård med gods ikke måtte bortskiftes til nogen; men Admiral Pder Munk fik do 23 Maj 1589 forleningsbrev på Kronens ret i gården (herlighedsretten) uden afgift. Peder Munk, der døde 1623, beholdt Kornumgårds herlighed i forlening til 1 Maj 1597, og den faldt da tilbage til Kronen og lagdes under Åstrup Len. Efter at Jens Kjærulfs sønner 6 Mar 1607 havde fået ny kongelig bevilling til at blive under Kronen med samt Kornumgård, så Kongen lovede ikke at bortskifte den, skrev Kongen 18 Jun 1608 til lensmanden på Åstrup, Aksel Galt, at en mand ved navn Jens Kjærulf, der for nogen tid siden var død, havde haft forskellige selvejer-bøndergårde, som han havde tilholdt sig lige så frit, som adelen har deres gods, og ikke svaret noget deraf til Kronen, således som derellers svares af selvejergods.
Efter Jens Andersen Kjærulfs død tilholdt hans arvinger sig samme rettigheder, efter at de havde skiftet godset imellem sig; kun af den gård, Jens Kjærulf selv påboede (dvs Kornumgård), svarede de, ligesom han før dem, den sædvanlige afgift. Aksel Galt skulle derfor undersøge, hvor meget af dette gods, der ikke var indført for afgift i lenets jrodebog, og siden på tinge tage dom for, om ikke godset for sådan, som det synes, utilbørlig rettigheds tilholdelse burde være forbrudt til Kronen, eller om der i alt fald ikke burde svares afgifter som af andet selvejergods.
Jens Andersen Kjærulf nævnes endnu i mandtallet til Ekstraskatten 1606, men 18 Nov 1606 holdtes der skifte efter ham og hustru. Han var gift med den adelige Anne Nielsdatter Griis af Slette i Han herred, hvis broder Bagge Griis på Hjermeslevgård blev bekendt for sit drabsforsøg på Skipper Klement i 1534. CK6-
Jens Kjærulf og hustru gav to alterstager af messing til V.Brønderslev kirke; de findes der endnu, og foruden følgende inskription: DISE . LIVSE . STAGER . GAF JENS . KERVLF . I . KVORNVM . OCH ANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRØNDERSLØF . KIERKE . 1596 . bærer de to skjolde - uden hjelme - og i det ene skjold en til højre gående hanulv med udrakt tunge, i det andet en springende vildbasse. KS-
Ægteparret er antagelig begravet i kirken, hvis øverste stolestader også skal have båret deres "våbener".
Jens Kjærulf og hustru skal have haft 9 børn, af hvilke dog kun kendes de 6 eller 7. (CK6-)
Allerede før Jens Kjærulfs død 1606 synes der at have været 2 brugere af Kornumgaard, selv om kun en måtte stå for en selvejergård, hvad der vedblev at være i en årrække, men ved arvedeling blev ejerforholdene meget indviklede.
Den ene halvdel fik sønnen Anders Jensen Kjærulf (se denne). Den anden halvgård samt halvdelen af et afbyggersted tilfaldt sønnen Morten Jensen Kjærulf. Han døde 1607 uden livsarvinger, og der opstod nu strid mellem hans brødre Vogn og Bagge om, hvem der skulle besidde denne halvdel, og efter lensmanden Aksel Galts og samfrænders dom af 3. marts 1608 blev det bestemt at Bagge var nærmest til besiddelsen. (se under denne søn Bagge). (...)
Ejerforholdene til Kornumgaard omkring 1630: Jens Andersen Kjærulfs søn Bagge Kjærulf ejede formelt de to halvgårde, hvoraf han selv drev den ene sammen med sin søn Niels Baggesen Kjærulf, medens den anden halvdel brugtes af Bagges broder, herredsfogeden Peder Jensen Kjærulf. Ejerne af bondeskylden (herlighedsskylden tilhørte Kronen) var:
1. Jens Andersen Kjærulfs søn Anders' enke og arvinger: Benedikte Porsdatter Børialsen i Attrup (Hammer sogn) og hendes døtre: Anne Andersdatter Kjærulf, gift med Anders Sørensen Kjærulf i V.Holtet i Ajstrup sogn, Inger Olufsdatter Munk, gift med Niels Christensen Kjærulf, havnefoged og tolder i Buresvik på Gulland, Gertrud Olufsdatter Munk, 1640 ugift på Attrup, men senere gift med herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Vadum, Dorte Olufsdatter Munk, da ugift, senere gift første gang med Hans Pedersen i Attrup, og anden gang med Erik Nielsen, præst i Hammer-Horsens.
Disse Anders Nielsen Kjærulfs arvinger ejede den halvdel af Kornumgaard, som Peder Jensen Kjærulf brugte.
2. Bagge Jensen Kjærulf havde ejet 1/5 af gården, men ved dom 1623 var den blevet udlagt til rådmand Johan Ertmann i Aalborg, fra hvis bo den 1632 kom til købmand Jens Bang i Aalborg.
3. Vogn Jensen Kjærulf havde ejet 1/5 af gården, men havde 1617 solgt den til Jørgen Pedersen i Thisted, som derefter 1620 havde afstået den til Enevold Kruse, død 1621, hvis enke Ellen Marsvin og søn Jørgen Kruse til Hjermeslevgaard ejede den 1630.
4. Dorte Jensdatter Kjærulfs arvinger: Sidsel Sørensdatter, gift første gang med herredsfoged Rasmus Jensen i V.Thorup, død 1624, anden gang med herredsfoged Jens Andersen i V.Thorup, Anne Sørensdatter, gift med Mads Sørensen, præst i Elleshøj, og Bodil Sørensdatter, gift første gang med byskriver Hieronimus Madsen i Aalborg og anden gang med bøssemager Mads Pedersen i Aalborg, ejede tilsammen 1/10 af gården. (CK6-, hvor Kornumgaards historie efter 1630erne er beskrevet).



<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen