Bertel Andersen (d.Ældre?) Kjærulf

Ref:		Kilder: KS3-sHo-PVC2-
Far:		Anders Andersen Kjærulf (1500 - 1576)
Mor:		Marine Bertelsdatter (1500 - )

Født:		omkring 1528
-:		(MåSKE DøD 1588)
Boede:		(VIST IKKE JF PVC2-) Aslund (Ø.), Ø.Hassing sogn, Ålborg amt

I familie med Gertrud Pedersdatter Munk (1530 - 1578)

Vielse: omkring 1548

Børn: Anne Bertelsdatter Kjærulf (1556 - 1641)

Notater

Bertil Andersen Kjærulf ejede Ifølge Dyrskjøts Optegenelser Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred, men selv om vi indskrænker Ejendomsbegrevet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gaarde, maa vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og det turde være sandsynligere, at Aslund, dvs Øster Aslund i Ø.Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at genindløse. 30.Maj 1552 blev Ø.Aslund, som da var delt i 3 Gaarde og brugtes af en Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V.Aslund i Nabosognet V.Hassing foræret, og Klostrets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø.Aslund ved Mageskifte. I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i én samt af 3 Bol, og den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads Jensen.
Mageskiftet med Kronen synes dog ikke at væer gaaet i Orden for Aalborg Hospital, og 10.Decbr. 1567 hører vi første Gang Gaarden nævnt i Forbindelse med Kjærulfnavnet, idet Bertel Kjærulf da fik Livsbrev paa den, efter at hans Fader Anders Kjærulf havde fæstet den til ham af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe. Gaarden vedblev ogsaa at høre til Kronen i de følgende Aar indtil 1579, da den sammen med meget mere Gods blev mageskiftet til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard, og med hans Søn Predbjørn Gyldenstjærne til Vosborg kom den under Vraa, hvortil den laa, indtil den ca. Aar 1800 blev solgt til Selveje for 2600 Rdl. I Matriklen 1662 staar Gaarden anført for Hk. 12 Tdr. og en Skyld af 1 Td.Smør; der kunde til den saas 12 Tdr. Rug, 6 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre, og dens Høavl ansloges til 90 Læs; den var da Enestegaard, dvs havde ikke markfællesskab med andre, og den var vel ved Magt. Ved Matrikuleringen 1688 blev Ø.Aslund skyldsat for 13 Tdr. Hk., og efter Matriklen 1844 havde den ca. 16 Tdr., den har altsaa i Aarhundreder været blandt Egnens større Bøndergaarde. For øvrigt har den siden Bertel Kjærulfs Dage været beboet af hans Efterkommere.
Efter denne lille Afstikker vender vi os atter til Bertel Kjærulf. Han var Ifølge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558, men som vi ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efter som han 1567 fik Livsbrev paa Aslund. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30. Novbr. 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden. Han var gift med Gjertrud Pedersdatter Munk af Haubro, der Ifølge Dyrskjøt var Datter af Peder Munk og Mette Benderup. Det maa antages at hav e været den Peder Munk, der i Danmarks Adels Aarbog anføres som Stamfader til den nyere Slægts ældre Linie, og naar Dyrskjøt siger, at Mette Benderup var af Munk Elbæks Slægt, og Munk Elbæk i Grarup henregnes til Slægten Vognsen, ligger Forklaringen vel i, at denne Slægt Vognsen førte samme Vaaben som Slægten Benderup (et af Sort og Sølv delt Skjold). Om Gjertrud Munk siger Dyrskjøt endvidere, at hun var født 1530, og at hun 1548 blev gift med Bertel Kjærulf, efter hvis Død hun ægtede Niels Winther i Beltoft (Slet Herred), med hvem hun ogsaa havde Børn. Heri er der noget dunkelt, thi Nils Winter, som Dyrskjøt kalder af Nandrup, og som maaske nok paa Spindesiden nedstammede fra den adelige Slægt Winter fra Nandrup paa Mors, men som i øvrigt hørte til en anset Selvejerbondeæt fra Næsborg i Slet Herred, blev 3.Aug. 1578 gift i Haubro med Bodil Pedersdatter Munk, der endnu 1610, 1617 og 1624 boede i Selvejergaarden i Beltoft. Man kunde tænke sig, at Dyrskjøt havde taget fejl, men paa den anden Side vilde en saadan Fejltagelse være mærkelig, da Dyrskjøt havde sin Viden fra Bertel Kjærulf den yngre paa Aslund, f. 1582 og Dattersøn af Gjertrud Munk i hendes Æteskab med Bertel Kjærulf den ældre, og Dyrskjøt havde tillige i sine Genealogier anført de Børn, som Gjertrud Munk havde med Niels Winter. Rimeligvis har Niels Winter da først været gift med Gjertrud Munk, som efter sit Ægteskab med ham er vedbleven at staa som Bruger af Ø.Aslund, som maaske en af hendes Paarørende har drevet, og efter hendes Død omkring 1578 har han ægtet Bodil Munk, eller ogsaa er her Tale om to Mænd i Beltoft af samme Navn - Niels Winter -, Fader og Søn, der var gift med to Søstre fra Haubro. Spørgsmaalet er dog kun af underordnet Interesse i Henseende til Kjærulfernes Historie, men det kan dog bemærkes, at som Børn af Niels Winter i Beltoft nævnes 1637 Peder Munk Winter oge en Gjertrud Winter m.fl., men ingen Bertel Winter.
Bertel Kjærulf og Gjertrud Munk skal have haft 6 Børn; Dyrskjøt havde dem i sine forsvundne Stamtavler, og beklageligvis kender vi nu kun et, nemlig Dattere Anne, fra hvem Aslundlinien nedstammer. Medens man gennem Kjær Herreds Tingbøger og andre Arkivalia saa noget nær har kunnet rekonstruere Dyrskjøts Genealogier, er Bertel Kjærulfs Børn fuldstændig forsvundne paa Datteren Anne nær; men da hans Enke drog til Himmerland, ligger det jo nærmest at antage, at Børnene ogsaa er komne søndenfjords - paa Nibeegnen - og da vi netop her træffer en Del Kjærulfer, som ikke godt kan anbringes i andre Linier, er der største Sandsynlighed for, at det er Bertel Kjærulfs Descendenter. Men Beviset, som man skulde have gennem et Lovbud af jordegent Gods el.l., mangler som sagt; nogle Undersøgelser i de ældste Tingbøger fra Hornum, Slet og Aars Herreder har intet Udbytte givet, og Bertel Kjærulfs Descendenter synes ikke at have haft jordegent Gods i Vendsyssel. (KS-).
Rigtigheden af den oplysning, at Bertel Andersen Kjærulf havde ejet og boet på Ø.Aslund i Ø.Hassing sogn, diskuterer Poul Verner Christensen i artiklen: Lavadel og storbønder - to stærkt sammenhængende grupper (Personalhist. Tidsskrift 2000, nr. 1):
Carl Klitgaard valgte [i sin "Kjærulfske Studier"] at tvivle om Peder Dyrskjøts oplysning om Bertel Kjærulfs dødsår [1558], (...). Han lader Bertel leve mindst 10 år længere med henvisning til, at i 1567 fik han livsbrev på gården Aslund (Øster Hassing sogn, Kær herred). Man må indrømme, at det er noget rod med et livsbrev til en død mand, men der er også en anden mulighed, nemlig at den Bertel Andersen, som i 1567 fik livsbrev på Aslund, "hvilken hans Fader Anders Kierul har fæstet til ham", slet ikke var dén Bertel Kjærulf, men en yngre Bertel fra faderens 2.ægteskab, som vi fra Dyrskjøt selv véd der var, men hvorfra vi ikke kender navnene på de børn, som der ifølge Dyrskjøt også var.
I det hele taget er det højst usikkert, om "Bertel Kierul den Ældre", som Dyrskjøt måske ikke uden grund kalder ham, overhovedet boede på Aslund, for som Klitgaard selv skriver (s.81), den "10.Decbr. 1567 hører vi første Gang Gaarden nævnt i Forbindelse med Kjærulfnavnet, idet Bertel Kjærulf da faar Livsbrev paa den, efter at hans Fader Anders Kjærulf havde fæstet den til ham af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe". Aslund var jo tilfaldet kronen efter Skipper Klement-oprøret, og var ikke blevet indløst, og de brugere af gården, som nævnes fra tiden efter Bertel Kjærulf den Ældres giftermål med Gertrud Munk i 1548, og som Klitgaard også anfører (s.80), viser påfaldende nok ingen tegn på, at dette par har boet der.
Dyrskjøt skriver ikke noget om, at Bertel Kjærulf den Ældre havde boet på Aslund, han nævner ham blot som "ejer af Aslund, Bjørum og meget andet gods". Aslund ejede han i hvert fald ikke, og han kan lige så godt have boet på en af de andre gaaearde.
Det er, som om Carl Klitgaard lader sig fiksere af livsbrevet af 1567 og ikke overvejer andre muligheder. Dyrskjøt selv lægger ellers op til, at der kunne være tale om en Bertel Kjærulf den Yngre, idet han som allerede anført betegner sin ane som "Bertel Kjærulf den Ældre". Sin egen hjemmelsmand, hans egen mormors broder, betegner Dyrskjøt som "den sidste Bertel Kjærulf på Aslund".
Først efter det omtalte livsbrev af 10/12 1567 lader Klitgaard Bertel få ro i sin grav, (..), [hans hustru Gertrud Munk] får lov til at blive boende på Aslund til ca. 1580, idet hun skal være nævnt som boende på gården i et mageskifte 30/11 1579 mellem kronen og Henrik Gyldenstjerne til Ågård (det er i Trap 16, s.988 gengivet således: 1579 boede hans enke Gertrud Munk her").
Men i det pågældende mageskifte står der ordret følgende: ".. en gaard kaldis Aslund Giertrud Bertell Kiervulffs iboer..". Der står altså ikke, at det var Gertrud Munk. Det kan sagtens have været en anden Gertrud, gift med en yngre halvbror til Bertel Kjærulf den Ældre, en Bertel Kjærulf den Yngre. (PVC2-).
Poul Verner Christensen når i sin artikel (hvis emne i øvrigt er selvejer-slægten Winther/Vinter i Himmerland) til den sandsynlige konklusion, at Bertel Andersen Kjærulf dødsår altså er rigtigt anført af Peder Dyrskjøt, nemlig 1558; at Bertel Kjærulf (den Ældre) aldrig havde ejet eller boet på Ø.Aslund men snarere på en af de andre gårde han ejede; og at hans enke Gertrud Munk, kort efter har giftet sig med Søren Winther i Næsborg (Næsborg sogn, Slet herred i Himmerland), og følgelig flyttet fra Vendsyssel og dertil.
Om Aslund anfører Poul Verner Christensen yderligere: (..) senere, i 1599, boede den adelige Ebbe Galt der, som havde giftet sig med en "ufri", som Klitgaard formoder kunne være en datter af Bertel Kjærulf og Gertrud Munk (s.167), men som jo også kunne være en halvsøster til Bertel Kjærulf, idet dennes far, Anders Andersen Kjærulf, ifølge Dyrskjøt havde flere børn af sit 2.ægetskab (jfr. Klitgaard s.16f.). (PVC2-).

<< Startside

Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen