Jens Jensen

Jens Jensen er født i Trøgdrup Østergaard, som i 1688 bestod af 4 gårde.
(Om fadderne: Chr. Worm, der var født i København i 1621, købte hele Røgelhede-godskomplekset i 1667 af den daværende ejer Henrik Lindenow til Oregaard. Selv tog han bolig på Korslund, der da var et bol under Røgelhede. Han var gift 4 gange; i 1671 hvor han stod fadder til Jens Jensen, var han gift med Anne Nielsdatter Kjærulf. Hun havde 4 brødre, hvoraf to hed Anders Nielsen Kjærulf. Den ene af disse, som også var blandt Jens Jensens faddere, var 1662 bruger af Kjærsgård (i Røgelhede, Hellevad sogn), den anden boede i 1665 i Trøgdrup, i 1669, 1675 og 1677 i Nørresundby, og 1679-1686 i Allerup).
Jens Jensen var fæstegårdmand i Sdr. Ravnstrup. Om denne gård beretter C. Klitgaard i Ørum Sogn (1952): Sønder Ravnstrup var et i middelalderen oprettet afbygge fra Nørre Ravnstrup og tilhørte ligesom denne Hundslund Kloster. Gården kaldtes også Lille Ravnstrup. 1503 udstedte prioren i klosteret forleningsbrev på livstid til adelsmanden Anders Markvordsen (Hvide) på en gård sønden for Ravnstrup mølledam, hvilken Anders Markvordsen selv havde opbygget, og klosteret lagde ejendom til, og 1505 (antagelig 1503) udstedte han brev til klosteret om, at han af gården Sønder Ravnstrup årlig skulde give 6 Mark penge.
Ved Reformationen kom gården til Kronen, der 1578 skødede den til Admiral Peder Munk til Estvadgård, Hammelmose m.m., men gården kom tilbage til Kronen, der 1664 skødede den til Rigsmarsk Johan Christoffer Kørbitz, som 1677 solgte den til Hans Fred. Levetzau til Oksholm, og herfra kom den under Langholt, hvortil den lå 1717 og 1750, men senere, vist fra ca. 1775 under nr. Ravnstrup. 1664 fik den hartkorn 10-1-1-1-, den var da enestegård med 2 brugere og var ved magt. 1688 fik den hartkorn 9-1-0-2, den havde 69 tdr. land dyrket areal og brugtes af Jens Olsen. Senere deltes gården i 2 brug og matrikel nr 1 og 2. (...).
1616 og 1630 boede en Klemen Ibsen i Sdr.Ravnstrup sammen med en Peder Jensen, og forholdet mellem dem var mindre godt, idet Klemen bl.a. havde sagt, at Peder Jensens moder var en gammel troldkone, som var købt fra ilden. Klemen var gift med Gertrud Klemensdatter, og hun blev 1616 beskyldt for at have påført Mourids Chrsitensen i Ravnstrup Mølle en svær sygdom ved trolddom. En heks Mette Pedersdatter fra Ulsted, også kaldet "den vise pige", der 1618 blev brændt ved Kjær herreds ting for trolddomsbedrift, havde sagt, at Gertrud havde påført mølleren den sygdom, som Mette var hos ham for at kurere ham for. Da Klemen Ibsen anså de tagne tingsvidner i disse to sager for ærekrænkende for sig og hustru, krævede han dem kendt magtesløse af Viborg Landsting, hvad de også blev. Peder Jensen flyttede fra Sdr.Ravnstrup, og hans gårdpart blev bortfæstet til Jørgen Rasmussen. (...).
1660 var husene i Sdr.Ravnstrup nogenlunde ved magt, men rug- og bygsæd var ringe og havreavlen øde. Her var da ligesom også i 1677 to fæstere: Christen Jensen og Peder Lauridsen, men 1688 var her kun en, Jens Olesen, og 1693 døde her Peder Andersen Holst, 63 år gammel. 1717 var gården bortfæstet til Jens Jensen, søn af Jens Jensen i Trøgdrup i Hellevad. Han og hans 6 søskende nævnes i tingbogen 21. april 1712 som arvinger efter deres broder brændevinsbrænder Simon i København. 1801 og 1844 var her 2 gårde, begge under Nr. Ravnstrup, nemlig matrikel nr. 1, Jens Sørensen, der havde gammel hartkorn 4-4-2-1, nyt hartkorn 2-6-2-3/4, og martr. nr. 2, Thomas Jakobsen, havde 1844 samme gamle hartkorn som nr. 1, men fik ny hartkorn 2-5-1-0. Den er nu udflytte mod syd til vejen Kraghede-Hjallerup.
1853 ejedes begge gårdene af Simon Møldrup, der nævnte år solgte martr. nr. 1 til Svend Pedersen for 1800 rigsdaler, efter at Jens Sørensens enke havde kvidderet fæstet, og martr. nr. 2 blev solgt til Thomas Peter Jensen, efter at Thomas Jakobsens enke havde kvitteret fæstet. Den vesterude halvgård (martr. nr. 1) solgtes i 1850'erne til Hellevad-Ørum Kommune, der har opført en lang hovedbygning til fattiggård og skole. Skolen nedlagde 1900, da en ny byggedes i Ørum Mejeriby, og Fattiggården omdannede 1937 til et alderdomsasyl, som senere er afløst af et alderdomshjem i Klokkerholm i Hellevad sogn. (CK4-).