Peder Bertelsen
| Ref: | Kilder: KV8-sHo- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Fæstegårdmand | |||
| Far: | Bertel Nielsen (1570 - 1635) | |||
| Mor: | Maren Pedersdatter (1580 - ) | |||
| Født: | omkring 1610 Langholt, Horsens sogn, Ålborg amt | |||
| Død: | 1657 Striben, V.Hassing sogn, Ålborg amt | |||
| Boede: | (1642/1657) Striben, V.Hassing sogn, Ålborg amt | |||
| Boede: | (ABT R. 1635/1642) Langholt, Horsens sogn, Ålborg amt | |||
I familie med Gyde Simonsdatter (1610 - 1671)
| Notater |
|---|
| Peder Bertelsen var fra ca.1635 til ca.1642 fæster af sin fødegård den store Langholt i Horsens sogn, men flyttede derpå ind på hustruens fødegård Striben i V.Hassing sogn, og fra da af havde han årelange stridigheder med sin principal Erik Høeg til Langholt, som ses at have villet tilegne sig Striben Skov. Tirsdag den 26 Nov 1650 mødte Peder Bertelsen på sin husbonds (herremanden) Henrik Ramels vegne op på Kjær Herredsting, hvor han forespurgte, om ikke den skov vest for Striben, kaldet Striben Skov, med "Stabel og Sten" var indstablet fra Horsens Fælled. Idet han henviste til et tidligere foretaget ejermands vidne forespurgte han på tinget, om ikke det var rigtigt, at størstedelen af Striben Gård og en del af marken lå inden for skovens lukker. Den 7 Jan året efter var der synsmænd tilstede på tinget, som erklærede, at Stribens have og bygninger lå indstenet i skoven oghørte under V.Hassing sogn. Endvidere oplystes på tinget, at Peder Bertelsen havde indfanget Langholts svin, som gik på olden i skoven, og bragt dem på stald. Den 26 Aug samme år var Peder Bertelsen atter på herredstinget på husbonden Henrik Ramels vegne, hvor han foanledigede et tingsvidne udstedt angående et stykke eng vest og syd for Langholt, som fandte sindkastet med en ny gørft, og den 2 Sep samme år krævede han på tinget, at velbyrdige Erik Høeg til Langholt skulle fremlægge sine adkomster til et stykke eng, som han havde indhegnet, og som var beliggende vest og syd for Langholt. Efter Peder Bertelsens død var hans enke Gyde Simonsdatter i 14 år fæster af gården Striben, og i 1661 ses hun at have klaget til lensmanden på Ålborghus over, at Striben, der anføres i jordebogen som et boelssted, var sat i skat lige med de bedste gårde der i byen. Det har dog nok ikke rent økonomisk stået så dårligt til for Gyde Simondatter, for i matriklen af 1664 fremgår det, at hun var ejer af en vejrmølle, beliggende på gården Føltveds jorder i Ø.Hassing sogn, og stående til hartkorn 1 td. samt 2 tdr. mølleskyld. På samme gårds jord lå et gadehus, beboet af Niels Pedersen, og også dette hus ses Gyde Simonsdatter at have været ejer af. I matriklen fra 1662 berettes i øvrigt, at Striben var en enestegård, at den havde et hartkorn på 4 tdr. og ejedes af afdøde Henrik Ramels arvinger. På gården var god græsning, og den tilhørende skov var så stor, at der kunne sendes 30 svin på olden. |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen