|
Peder Laursen Dyrskjøt
I familie med Kirsten Jensdatter Steen ((16--) - )
Notater |
"Den navnkundige og lærde Bonde" (Biskop Jens Bircherod i Aalborg). Ægteparrets Navnetræk findes indgraveret paa anseligt Sølvbæger, som for nogle Aar siden var udstillet i Dronninglund og da tilhørte Godsejer P.B. Scavenius til Voergaard. Af deres børn kendes 4 sønner og 1 datter (CP1-). M04-: 12. maj 1673 fik ærlig og velagtet Peder Lausen og hans broder Otte, begge i Bagterp, tinglæst aftale om, hvordan Peders selvejergård i Bagterp, der er Østergård, skulle deles mellem dem - jord, bygninger, besætning, skatter, afgifter med mere, blandt andet aftægt i gården til tidligere fæster Christen Bruns enke Anne Andersdatter, der skyldte for en egefiel til sin afdøde mands ligkiste og omtales som mor til Ottes kone. Peder Skøtt skulle bruge halvdelen af gården, og som husbonds ret var, kunne han på alle områder vælge sin halvdel først, og Otte fæstede af ham, hvad der blev tilbage. Ved fordelingen af bygninger ville Peder nøjes med det gamle vesterhus, næst sønden hos jordhuset ved herberget, og Otte fik rollingen på 11 bindinger, som sammen med de øvrige bygninger var "ganske og aldeles brøstfældige" (Vennebjerg herreds tingbog B 25 B - 25a), og Otte var forpligtet til at bygge op og reparere. Otte skulle tilså Peders marker, hvis denne ønskede det. Visse aftaler ophørte, "når Peder Skøtt eller hans kone drager derfra" (Vennebjerg herreds tingbog B 25 B - 25a). (M04-) |
|
|