Peder Jørgensen Øster
| Ref: | Kilder: KV14-sJøO- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Fæstegårdmand | |||
| Far: | Jørgen Thomsen (1695 - 1738) | |||
| Mor: | Maren Esbensdatter (1689 - 1770) | |||
| Født: | 1733 Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt | |||
| Boede: | 1773 Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt | |||
| Død: | 1801 Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt | |||
| Begravet: | 23-08-1801 Ulsted, Ulsted sogn, Ålborg amt | |||
I familie med Maren Pedersdatter (1735 - 1797)
| Notater |
|---|
| sJøO-: Peder Jørgensen, der i arkivalerne gentagne gange kaldes øster Peder Jørgensen til forskel fra naboen Vester Peder Jørgensen, er født 1733 i Ulsted By og Sogn, og han døde 1801 samme sted og blev begravet den 23. august. Han blev døbt den 26. april 1733, og faddere var Simon Poulsen og Niels Thomsen af Lunden, Christen Askersen af Melholt, Margrethe Espensdatter af Lunden og Karen Larsdatter af Ulsted Præstegård. Peder Jørgensen blev trolovet den 13. december 1757 og gift den 6. januar 1758 i Ulsted kirke med Maren Pedersdatter. Peder Jørgensen og Maren Pedersdattervar næstsøskendebørn og beslægtede i tredie led, hvorfor det var nødvendigt med en kongelig bevilling til indgåelse af ægteskabet. Denne kongelige bevilling er dateret den 25. november 1757 og har følgende ordlyd: "Vi Friderich den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at Vi efter herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Peder Jørgensen og Maren Pedersdatter, begge Bønderfolk af Ulsted Sogn og Kiær herred udi Aalborg Stift i vort Land Nørre Jylland, maa udi Ægteskab sammenkomme, uanseet, at de skal være hinanden udi Tredie Led beslægtede. Dog skal de først paa behørige Steder beviseligt giøre, at de hverandre ey nærmere end som heroven er meldet udi Slægt eIlerSvogerskab paarører, saa og noget efter deres Midler og Lejlighed samt Biskoppens billig Siigelse til næste Hospital udgive, saafremt de denne Vores allernaadigste bevilling agter at nyde. Forbydendes alle og enhver herimod eftersom forskrevet staar at hindre eller udi nogen Maade Forfang at giøre under Vor hyldest og naade; Givet paa Vort Slot Christiansborg udi vores Konglig Rezidentz Stad Kiøbenhafn den 25. November Anno 1757. Under Vort Signet." Bevillingen er vedlagt en kvittering af 23. december 1757, hvoraf det fremgår, at parret havde givet Aalborg Hospital 1 rdlr. som tak for,den kongelige bevilling. Peder Jørgensen og Maren Pedersdatterfik i deres ægteskab ikke mindre end 11 børn, nemlig Ellen, født 1758, Jørgen, født 1759, Simon, født 1761, Else, født 1762, Jacob (ane 10), født 1765, Niels, født 1768, tvillingerne Simon og Jens, født 1771, døde spæde, Peder, født 1772, død spæd, Peder, født 1774, og Jens. født 1777. Peder Jørgensen boede fra ægteskabets indgåelse sammen med hustruen i Ulsted By, hvor han havde fået fæste på den østligst beliggende gård, den senere matr. nr. 45, en ret lille gård med et hartkorn på 1 td. 2 skpr. 1 fjdkr., som rent administrativt hørte under godset Vrå men i det daglige var underlagt Gettrup, derfungerede som avlsgård for Vrå. Peder Jørgensen nævnes her i jordebøger fra 1773 og 1789, og det fremgår, at han svarede årlige landgildepenge på 1 rdlr 3 mk. og ydede hoveriarbejde på Gettrups hovedgårdsjorder. Det er muligt, at gården var hans fødegård, men det vides ikke sikkert. Derimod står det fast, at han ca. 1791 afstod fæstet til sønnen Jacob (ane 10) der i øvrigt i 1811 købte gården til selveje. I folketællingen 1787 "figurerer Peder Jørgensen på gården sammen med hustruen Maren Pedersdatter og sønnerne Peder, 11 år, og Jens, 8 år gammel. Efter afståelsen af gården til sønnen Jacob boede parret på aftægt på gården indtil deres død. Da adskillige af slægtens forfædre var fæstere under Gettrup og dermed underVrå, skal kort fortælles lidt om godskomplekset: Vrå, der i nyere tid kaldes GI. Vrå er beliggende i Ajstrup Sogn i Kær Herred. Oprindelig var der tale om en bondegård, men fra ca. 1600 nævnes den som hovedgård og tilhørte da rigsråd Predbjørn Gyldenstjerne. I 1624 blev Vrå med betydeligt underlagt gods overdraget rigsråd Hans Lindenov til Hundslund, som nedlagde fire bøndergårde og lagde jorden herfra ind under hovedgården, således at dennes hartkorn forøgedes til 55 tdr. Hans datter Ide, gift med rentemester Steen Beck, arvede nu Vrå, som ved hendes død 1674 kom til datteren fru Kirstine Beck, der var enke efter Frederik Rodsteen. Hun fik i 1685 kongelig bevilling på at lægge yderligere 34 tdr. hartkorn under hovedgårdens takst, og da hun døde 1719 blev Vrå overtaget af hendes datter Else Elisabeth Rodsteen. Hun døde imidlertid ugift 1730, hvorefter Vrå tilfaldt hendes søsterdatter Kirstine Birgitte Bille, der i 1733 ved ægteskab bragte godset til Schack Vittinghof Greve Holck. Ved hans død i 1776 blev Vrå, hvis hovedgårdstakst nu var på 80 tdr., hvortil kom al bøndergodset, overtaget af hans søn B. G. Greve Holck, hvis enke Mariane Dorothea Trappaud i 1788 ægtede kammerjunker von der U.ihe. Efter få års forlØb blev hun imidlertid skilt fra denne og antog sit tidligere navn Holck, og hun videredrev nu Vrå, Sdr. Elkær og Gettrup godser i nogle år. 11799 afhændede hun Gettrup, og efter hendes død 1808 blev Vrå og Sdr. Elkær overtaget af amtsforvalter og kammerråd Hans Svanholm i Aalborg, som udstykkede Vrå og frasolgte bøndergodset. Gettrup, der i det 16.århundrede dels tilhørte Vitskøl Kloster og dels kronen, blev i 1579 mageskiftet fra denne til Henrik Gyldenstjerne. I begyndelsen af 1600-tallet blev godset erhvervet af Hans Lindenov til Hundslund, der som foran nævnt ligeledes var ejer af Vrå. Gettrup havde herefter fælles ejer med Vrå og Sdr. Elkær, indtil den i 1799 af grevinde Holck med et hartkorn på 25 tdr. hovedgårdstakst, 63 tdr. tiender og 457 tdr. fæstegods solgtes til fire herregårdsslagtere under ledelse af den bekendte Ulrich Christian von Schmidten. De afhændede straks herefter Gettrup til den i nærværende bog tidligere nævnte herregårdsslagter Johan Conrad Schuchard, der frasolgte bøndergodset og udparcellerede dele af hovedgårdsmarken. (Trap: Danmark). (sJøO-). |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen