Vogn Hansen Mørk

Ref:		Kilder: CK10-KS7-
Erhverv:		Herredsfoged i Hvetbo herred
Far:		Hans Laursen Mørk (1510 - 1593)
Mor:		Johanne Vognsdatter Vognsen af Hæstrup (1535 - 1605)

Født:		omkring 1565
Død:		1606 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt
Boede:		(UGIFT) Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

Notater

Vogn Hansen Mørk, var født o.1565 og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter Faderens Død o.1593. Boede i Saltumgaard sammen med sin Moder Johanne Vognsdatter; men hun flyttede senere til sine Døtre i Vadum, hvor hun døde 1605, og i Forsommeren 1606 døde Vogn Mørk i Saltumgaard, ugift.
1601 havde han i sin StiHing som Herredsfoged en Strid med Præsten i Ingstrup, Hr. Jens Jørgensen Weile, der under en Sag, som han havde med en Kvinde, hvem han anklagede for Utugt, samt under nogle senere Processer af forskeHig Art, som Præsten havde, lod sig henrive til i Retten at fremkomme med Injurier mod Vogn Mørk, hvem han blandt andet beskyldte for at have "taget i Djævelens Haand". Disse langvarige Processer for Hjemting, Landsting og Landemodet medførte 1606, at Præsten blev afskediget; men de havde forvoldt Vogn Mørk meget Bryderi.
1594 indledede hans Faders Børn af 1. Ægteskab Rettergang mod Hans Mørks Enke Johanne Vognsdatter samt mod Vogn Mørk og hans to Helsøstre og deres Mænd angaaende Delingen af Bondegodset og Løsøret efter Hans Mørk, og Lensmanden paa Aalborghus fik kongelig Ordre til at faa Striden ordnet. Ved Aar 1600 solgte nogle af Hans Mørks Arvinger af det ældste Kuld Børn deres Arveparter til Admiral Peder Munk til Hammelmose, Estvadgaard m. m., og af ham købte Vogn Mørk dem, hvad der ogsaa efter Vogn Mørks Død gav Anledning til langvarige Processer for Herredsting og Landsting.
Efter Moderens Død udstedte Vogn Mørk et saalydende Brev, dateret Vadum 28. Nov. 1605, til sine to Helsøstres Mænd:
"Jeg Vogn Hansen i Saltum kender og gør vitterligt for alle med dette mit aabne Brev, at jeg for trohjertig Bistand, som mig af mine kære Svogre Peder Selgensen i Vadumtorp og Lars Pedersen i Østerhalne udi min store Trætte. bevist er, saa og for Kost, Tæring og Umag, som de med mere derpaa anvendt haver, udi lige Maade efter min kære Morbroder, ærlig og velbyrdig Mand Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard, hans venlige Begæring, haver undt, bevilget og efterladt, og nu med dette mit aabne Brev under, bevilger og efterlader forskrevne Peder Selgensen og Lars Pedersen, at de maa og skal enhver af dennem paa deres Hustruers Vegne arve udi Jordegods en fuld Broderlod efter min salig Moder Johanne Vognsdatter lige saa rig og saa godt, som jeg udi nogen Maade tilfalde kan, saa jeg ingen Rettighed kender mig udi de to Parter af forskrevne vores Bondeeje udi Sønder Saltum videre, end som jeg kunde have udi deres Minde, og deraf gøre og give dem aarlig deres Rettighed, som det sig bør. Udi lige Maade haver jeg bevilget dem alt1 hvis min salig Moder førte med sig til Kjær Herred, og derhos lover og tilsiger jeg dennem, at jeg nu med det allerførste vil komme til dennem og gøre en klar og endelig Ende for, hvis yderligere Løsøre dennem efter min salig Moder tilfalde kunde. Og dersom vi ikke selv forenes og fordrages kan, lover jeg det indstillet til forskrevne min kære Morbroder og andre vores fælles Venner, som os derom fordrage kan. Og naar vi om forskrevne Løs-øre kommer til endelig Ende, da paa begge Sider, at give og gøre hverandre tryg og nøjagtig Forvaring, som det sig bør, og holde hveranden for os og vore Arvinger alddeles skadesløs og uden al Argelist i alle Maader. Til Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her under og med egen Haand underskrevet. - -
Det bekender jeg Vogn Hansen, egen Haand".
Da Vogn Hansen saa døde i Forsommeren 1606, mødte hans Arvinger, Hel- og Halvsøskende i Saltumgaard for i Overværelse af velb. Styge Høg til Vang og velb. Jesper Vognsøn til Hæstrupgaard at holde Skifte efter ham. De kunde dog ikke komme til Endelighed med Skiftet, og der blev da oprettet følgende Dokument:
"Vi Lars 0usen i Mellerup paa mine og mine Fuldsøskendes Vegne, Peder Selgensen i Vadum Sogn og Lars Pedersen i Østerhalne, afgangne salig Vogn Hansens Arvinger, kendes og gør vitterligt for aHe med dette vort aabne Brev, at vi i Dag, som er 16. Juli, udi den hellige Trefoldigheds Navn haver været her udi Saltum forsamlede om Arv og Gæld efter vores afgangne salig Broder og Svoger Vogn Hansen, saa enhver kunde vide, hvad ham var arveligen tilfalden baade udi Arv at annamme og Gæld efter hannem at betale, og efterdi for adskillige Aarsager ikke nu straks kan kommes til Skifte, haver vi dog igennemset - - (Boets Breve og Løsøre> - - og samtykke i at opsætte Skiftet til 16. Oktbr. Og efterdi der udi samme Arveskifte kan indfalde og tildrage adskillig Tvist og Uenighed - - -, og paa det, vi kan være og blive Søskende og Svogre og give hverandre den Del, som kristeligt og ret er, da haver vi samtykt og bevilget disse efterskrevne Dannemænd, som er Thomas Jensen i Skovsgaard, Lars Christensen i Bjørnkær, Peder Jensen (Mørk) i Røgelhede, Anders Kjærulf i Knæpholt, Anders Ousen (Mørk) i Gunderup, Lars Mørk i Stagsted, Anders Jensen i Klokkerholm og Christen Nielsen i Hundslund samme Dag at hos- og overvære vores foretagne Skifte".
Disse 8 Mænd skulde have Bemyndigelse til at afgøre de Uenigheder, som maatte opstaa paa Skiftet, og Arvingerne forpligtede sig til at være tilfreds med Voldgiftsmændenes Afgørelse.
Dokumentet var underskrevet egenhændigt af Styge Høg, Jesper Vognsøn, Lars Ousen, Peder Selgensen, Lars Pedersen, Jens Pedersen, Niels Jensen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne; og Jens Svendsen, paa egne, Moders og Søskendes Vegne.
Det gik dog ikke saa fredeligt til ved Skiftet, som man havde haabet. Der opstod Strid, fordi det ældste Hold Arvinger - af Hans Mørks 1. Ægteskab, hævdede, at der ikke havde været holdt Skifte efter Hans Mørk, men at hans anden Hustru var kommet ind i et uskiftet Bo. Sagen kom for Herredstinget og derefter for Landstinget, hvor der ses at være afsagt Dom 14. Marts 1607, men hverken Dombog eller Justitsprotokol haves for dette Aar. Endvidere ses der at være afsagt "uendelige" Domme ved Hvetbo Herreds Ting 12. Sept., 31. Okt., 7. Nov. 1607 og ved Land stinget 21. Nov. 1607 dels angaaende Arvingernes indbyrdes Stridigheder og dels angaaende Vogn Hansens Skyld til Aalborg Slot. 1608 kom Sagen atter for Landstinget, men hjemvistes til Herredstingets endelige Paakendelse. Den fungerende Herredsfoged der, Christen Olufsen i Kvorup, har sikkert ikke kunnet rede disse spegede Traade.
I mange følgende Aar høres der ikke mere til disse Arvesager; men saa dukker de op igen 1621, da Lars 0vesen (Mørk) i Mellerup paa sine egne og sine Søstres - Anne Mørk i Stavad og Kirsten Mørk i Burholt - Vegne rejste Tiltale mod Peder Selgensen, der 1606 havde overtaget Saltumgaard, og Lars Pedersen i Østerhalne i Vadum angaaende det i sin Tid foretagne Skifte efter Vogn Mørk i Saltum. Sagen kom til Behandling paa Landstinget 29. Sept. 1621, hvor der fremlagdes den forannævnte Overenskomst af 16. Juli 1606; men af de deri nævnte otte Voldgiftsmænd var de fem nu døde, og kun Lars Christensen i Bjørnkær, Anders Kjærulf i Knæpholt og Anders Ovesen (Mørk) i Gunderup levede. Disse var nu indstævnet for Landstinget tiHige med den 1606 fungerende Herredsfoged i Hvetbo Herred, Chr. Olufsen i Kvorup, og den ligeledes fungerende Herredsfoged Morten Kjeldsen i Kvorup for Domme, de havde afsagt, og endelig Medarvingen Maren Mørk 5 Arvinger i Jonstrup.
Sagen blev denne Gang afgjort saaledes, at de 3 tilbageværende Voldgiftsmænd samt Herredsfogeden i Jerslev Herred, Jens Mikkelsen i Sterup, Ridefogeden til Hammelmose Poul Andersen (Børialsen) i Ø. Hebelstrup, Herredsskriver i Jerslev Herred Jens Mikkelsen i Vraagaard, Søren Nielsen i Stenbjerggaard i Børglum Sogn og Christen Pedersen Skriver i Brødland i Hammer Sogn, alle Storbønder, skulde afgøre Stridsspørgsmaalene ved en Sammenkomst i V. Brønderslev Kirke 22. Okt. 1621. Mødet kom dog ikke i Stand før 3. Dec., og
i Stedet for Søren Nielsen og Christen Pedersen mødte Jens Poulsen i Mølgaard i Tolstrup Sogn og Jens Sørensen i Hvilshøjgaard. Voldgiftsmændene afsagde den Kendelse, at Lars Ovesen Mørk og hans Medarvinger (Hans Mørks Børn af første Kuld) skulde have den halve Saltumgaard efter deres Moder Bodil Laursdatter. Denne Kendelse kom for Landstinget 1622, men heller ikke nu blev der gjort Ende paa Arvestriden, idet Sagen blev opsat flere Gange.
I Begyndelsen af 1623 kom Sagen til endelig Behandling ved Landstinget efter at være opsat fra 23. Nov. 1622, og Jens Pedersen, Foged paa Sæbygaard, fremkom da paa Christen Pedersen Mørk i Grinsteds (V. Brønderslev Sogn) egne og Søskendes Vegne og havde i Rette stævnet Peder Selgensen i Saltum og Lars Pedersen i Østerhalne for et Brev, som de havde fremlagt ved Mødet i V. Brønderslev Kirke 3. Dec. 1621, og som var dateret Vadumtorp 28. Dec. 1605, hvilket de berettede, at salig Vogn Mørk havde givet dem, og i Følge dette "Bænkebrev" vilde Peder Selgensen og Lars Pedersen hævde, at de 2/3 af Saltumgaard skulde følge dem, endskønt gode Mænd havde tildømtChristen Mørks Fader (Peder Mørk i Musted), Lars Mørk i HeHumlund og hans Samsøskende den halve Gaard efter deres Moder (Bodil Laursdatter). Endvidere nævnte Chr. Mørk at sligt "Bænkebrev" var imod Loven, som formelder, at paa Tinge skal Jord skødes, og yderligere mente Chr. Mørk, at Brevet formeldte, at Vogn Mørk havde bevilget Peder Selgensen og Lars Pedersen alt det, som hans salig Moder Johanne Vognsdatter førte med sig til Kjær Herred, hvilket Vogn ikke var mægtig til at bevilge; thi det Guld, Sølv og Penge, som salig Hans Mørk havde efterladt til Johanne Vognsdatter, og som hun førte med sig til Kjær Herred, hørte til Hans Mørks uskiftede Bo, som hun og Vogn Mørk sad i. Christen Mørk gjorde derfor Paastand om, at "Bænkebrevet" skulde kendes magtesløst, og at Peder Selgensen og Lars Pedersen skulde med 12 Mands Ed tilbageføre til Boet i Saltum alt, hvad Johanne Vognsdatter havde ført med sig derfra og til dem. Lars Pedersen mødte paa Landstinget paa egne og Peder Selgensens Vegne og.fremlagde det omtalte Brev af 1605 (se ovenfor), som blev protokolleret. Han udtalte, at Johanne Vognsdatter ikke havde flere Børn til Arv end Vogn Hansen Mørk og hans to Søstre, og han mente, at Vogn Mørk havde været berettiget til at lade sine to Søstre gaa lige i Arv med sig efter Moderen, ligesom han ogsaa mente, at Vogn nok kunde bevilge Søstrene det rørlige Gods, som hans Moder havde ført med sig til Kjær Herred, thi han troede ikke, at det skulde kunne bevises, at hun havde ført noget med sig, som Chr. Mørk og hans Medarvinger kunde være berettiget til.
Ved Dommen blev det udtalt, at da Johanne Vognsdatter ikke havde flere Børn til Arv end Vogn Mørk og hans to Søstre, kendtes hans Brev af 1605 delvis ved Magt, thi i dette stod intet om, at han bort-gav noget Jordegods, som tilhørte Christen Mørk og Medarvinger, men kun det, han selv havde ~aadighed over.
Hvad angik, at han ogsaa havde bevilget sine to Søstermænd det Løsøre, som Johanne Vognsdatter havde ført med sig, da maatte dette Punkt i Brevet gøres til Genstand for Paakendelse ved Herreds-tinget, saafremt det lovligt kunde bevises, at Godset tilhørte FæHesboet efter Hans Mørk og Johanne Vognsdatter. Christen Mørk i Grinsted, Gregers Mørk i Ø. Brønderslev, Anders Mørk i Aalborg og deres Søskende, Svogre og Arvinger foranledigede da indkaldt en Voldgiftsdomstol til et Møde i Ø. Brønderslev Kirke 29. Marts 1623, og her fremkom de med deres Krav.
Voldgiftsmændene var Herredsfogeden i Jerslev Herred, Jens Mikkelsen i Sterup, Herredsfogeden i Børglum Herred, Anders Ovesen Mørk i Gunderup, Oluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer Sogn, Christen Pedersen Skriver i Brødland i Hammer Sogn, Ridefogeden til Hundslund Kloster Svend Pedersen i Lunderager, Jens Poulsen i Mølgaard i Tolstrup Sogn, Tingskriver Jens Mikkelsen i Vraagaard i Torslev Sogn og Jens Sørensen i Hvilshøjgaard i Ø. Brønderslev Sogn, alle af Syd- og Midt-vendsyssels mest fremragende Bønder.
Voldgiftsmændene tog Christen Mørks skriftlige Indlæg til Efterretning, men vilde ikke afsige Kendelse, før Indlægets Rigtighed var prøvet.
Derpaa indstævnede Peder Selgensen og Lars Pedersen Sagvolderen Christen Mørk og hans Parti for Landstinget, hvor Arvesagen paany blev behandlet 26. April 1623. Hertil havde de desuden indstævnet alle Hans Mørks og Bodil Laursdatters øvrige Arvinger, en stor Flok.
Peder Selgensen og Lars Pedersen bestred Rigtigheden af det i Chr. Mørks Indlæg til Voldgiftsmændene anførte, idet de oplyste, at Christen Mørk og hans nærmeste Medarvinger (Peder Hansen Mørks Arvinger) for mere end 22 Aar siden havde afhændet deres Arveparter fra Saltumgaard til Admiral Peder Munk, af hvem Vogn Mørk atter havde købt den, hvorfor han havde faaet Kvittering.
De indstævnte Mørk'er udtalte, at Lensmanden paa Aalborghus Manderup Parsberg og hans Fogeder havde ydet Peder Selgensen og Lars Pedersen Bistand i Arvestriden, og Ridefogeden til Aalborghus beskyldtes for, at han 1. Nov 1606 havde ladet Vogn Mørks Bo vurdere saa lavt, at en Del af det end ikke var blevet vurderet til Halvdelen af dets Værdi, ligesom en Del slet ikke var blevet vurderet, og endvidere beskyldte de Péder Selgensen og Lars Pedersen for at have taget Vogn Mørks Skrin med Penge, Regnskaber og Breve.
De to sidstnævnte begærede Landstingets endelige Dom i Sagen; men forinden den afsagdes, blev Parterne dog enige om at overgive den til fire gode Mænds Afgørelse.
Peder Selgensen og Lars Pedersen valgte hertil Claus Daa til Ravnstrup og Landsdommer Niels Krag, medens Mørk'erne valgte Otte Skeel til Hammelmose og Tønnes Friis til Hesselager, der da var Lensmand paa Aalborghus. Hvorledes disses Kendelse lød, vides ikke, men af en senere Sag ses, at der 24. Jan. 1624 blev afsagt Dom i denne Arvesag af Adelsmænd, som efter kongelig Befaling var samlet i Viborg, og Dommen gik ud paa, at Hans Mørks og Johanne Vogns-datters samt Vogn Hansens Arvinger skulde føres til Skifte i Boet.
Endnu en Gang kommer Sagen for Landstinget. Den stedfortrædende Herredsfoged i Hvetbo Herred Chr. Olufsen i Kvorup havde 13. Aug. 1625 afsagt Dom mellem Peder Selgensen og Christen Mørk og hans Medarvinger og havde dømt, at kun Hans Mørks Arvinger skulde føres til Skiftet, medens "de gode Mænd" (dvs. de fire Adelsmænd) havde udtalt, at saavel hans som Johanne Vognsdatter og Vogn Hansens Arvinger skulde deltage deri. Peder Selgensen indstævnede derfor Herredsfogedens Dom til Underkendelse af Landstinget. Her var Jens Pedersen i Tamstrup, Mørk'ernes Fuldmægtig, og han oplyste, at Peder Selgensen havde overtaget Saltumgaard efter Vogn Mørks Død uden de øvrige Arvingers Samtykke, samt til Trods for, at Peder Selgensen havde frasagt sig Arv efter Hans Mørk, idet han 1596 paa Hvetbo Herreds Ting havde erklæret overfor Jens Pedersen i Kølskegaard (gift med Kirsten Hansdatter Mørk) at han vilde nøjes med de 300 Daler, som salig Hans Mørk og Johanne Vognsdatter havde givet ham og hans Hustru i Medgift.
Ved Landstingsdommen omstødtes Herredsfogedens ovenfor anførte Dom.
Yderligere Aktstykker vedrørende denne langvarige Arvestrid er ikke fundet; men den giver jo gode Oplysninger om Mørkernes Slægtskabsforhold.
Peder Selgensen blev boende i Saltumgaard til sin Død 1631.

<< Startside

Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen