Christen Ibsen Leth var 1652 og 1654 ridefoged til Gettrup i Ulsted (Kjær hds. tgb.) og opholdt sig da på Krabbesbro, hvis fæster Simon Jensen var gift med hans søsterdatter.17/7, 31/7 1660 og 30/7 1672 (Kjær hds. tgb.) vidnede Niels Christensen i Hassinggård, at hans salig broders børn havde ikke fået arv efter deres fader Jens Nielsen, som boede og døde i Christen Ibsens gård; men Christen Ibsen havde beholdt arven hjemme hos sig og gjort sig den så nyttig, som han kunne.
Christen Ibsen var værge for Horsens kirke, og 1663 gav han og Else Jensdatter et messing dåbsfad til kirken for at få gravsted inde i kirken.
Nogle år efter kom han og horsensboerne i strid med deres sognepræst magister Bent Hansen, som i 1658 var kommet til Hammer. (...) (KV7).
tb01- 4/2 1673.
** Niels Beck, prokurator i Ålborg, på Anne Pedersdatter, salig Christen Ibsens efterleverske i Lyngdrup, hendes vegne stævnede Niels Mortensen på Hesselt, eftersom hun efter hendes salig mands død har ladet boet registrere og vurdere, og da er tilfaldet hendes 4 steddøtre og en søn og 3 døtre, som han med hende avlet har, en temmelig stor arv, og på fædrene side er ingen fundet vederhæftig til noget børnegods eller formynderskab at kunne antage, uden nogle på mødrene side, hvoraf Niels Mortensen, forvalter på Hesselt, som vederhæftig er, sin del af samme hendes stedbørns arvegods at antage,
(47a)
og i rette lagde et tingsvidne af Hagsholm birketing 5/5 1672, hvori Anne Pedersdatter lod fremæske Jens Andersen i Vejerslev og hans brødre Niels Andersen og Søren Andersen, om Jens Andersen ikke ville påtage sig det værgemål over salig Christen Ibsens børn, eftersom han var den næste på fædrene i slægt og blodsforvandt, hvortil Jens Andersen svarede, at det var sandt, at han og Christen Ibsen var søskendebørn, men han ikke var så vederhæftig på gods og formue, at han kunne sig noget værgemål påtage, hvilket efterskrevne beviste, og ikke heller hans brødre, eftersom de tjener for kost og løn,
(47b)
og i rette lagde et tingsvidne af Kær herredsting 30/7 1672, hvor da var stævnet Niels Mortensen i Hesselt, Laurs Mortensen i Stenbjerggård, Jens Olufsen i Å, Niels Christensen i Hassinggård, Christen Pedersen i Horsens og salig Christen Ibsens hustru Anne Pedersdatter i Lyngdrup, og hans efterladte børn, Maren Christensdatter, Lisbet Christensdatter, Anne Christensdatter, Maren Christensdatter for vidner at påhøre, og efterskrevne vidnede, at salig Christen Ibsens børn har nærmere slægt end Christen Madsen, Simon Pedersen og Jens Tomasen, men den salig mands børns mor Else Jensdatter, som og døde i Lyngdrup, hendes farbror er Christen Pedersen i Horsens, Niels Mortensen i Hesselt er deres mors mosters søn, Laurs Mortensen i Stenbjerggård er lige nær, Jens Olufsen i Å er deres mors morbrorsøn, men om de er vederhæftige, ved de ikke, men Simon Pedersen har to søstres arvelod at forestå, Jens Tomasen er
(48a)
ikke vederhæftig, og Christen Madsen i Favrholt har og værgemål at forestå, hvortil Niels Mortensen svarede, at Jens Tomasen har sted halvparten af den gård, hans far Tomas Bertelsen iboer, og på egne vegne, at han havde ikke selv sted eller fæst, men aleneste har gården i forvaltning, og Christen Nielsen i Hassinggård på sin far Niels Christensens vegne svarede, at han er en gammel bedaget mand 80 år gammel, og kan ikke værge for sig selv, og Christen Pedersen i Horsens svarede, at han har en stor hob børn, han er værge for, endnu i rette lagde et skiftebrev 16/5 1664 imellem Christen Ibsen i Lyngdrup og hans børn, nemlig Maren, Lisbet, Anne og Maren, og på børnenes vegne Tomas Nielsen på Langholt, Morten Kjærulf i Ravnstrup, og da tilfaldt børnene efterskrevne i ejendom i Ålborg, vejrmølle ved gården, og gods, som er tilsammen i penge 877 sletdaler,
(48b)
og i rette lagde en befaling fra lensherren, hvormed Niels Mortensen, hans bror Laurs Mortensen i Stenbjerg og de andre pårørende, som tingsvidne af Kær herredsting 30/7 sidst om formelder, indfinder sig i Lyngdrup at være værger og formyndere for salig Christen Ibsens børn,
(49a)
dateret Ålborg 18/11 1672 Peder Charisius, hvorimod Niels Mortensen Kjærulf mødte og i rette lagde først lensherrens befaling, hvormed han
(49b)
befaler Laurs Mortensen i Stenbjerggård at være formynder, eftersom hans bror Niels Mortensen Kjærulf med 3 børns arv er besværet, i lige måde Peder Jensen i øster Gerndrup, som og skal være børnene beslægtet, og Christen Madsen i Favrholt, Simon Pedersen i Lyngdrup og Jens Tomasen sst, hver for sig formynderskab at antage, dateret Ålborg 23/6 1672 Peder Charisius, og derefter fremlagde Lage Billes fuldmagt, at Niels Mortensen Kjærulf skal være hans fuldmægtig over hans gods i Vendsyssel, at opkræve landgilde stedsmål med mere, hvorfor han skal have en tiende penge af alt uvisse stedsmål og sagefald, endog
(50a)
tillader ham af jordebogens indkomst årligt for sin umage og besværing 8 rigsdaler af hans fars gård i Ravnstrup, underskrevne Dybæk 28/6 1671 Lage Bille, og derefter i rette lagde en fuldmagt af Sofie Lindenov til Møgelkær, at hun har betroet Niels Mortensen Kjærulf hendes gård Hesselt til forsvar, dateret 5/2 1666 Sofie Lindenov, salig Frederik Rantzaus,
(50b)
og i rette lagde et skifte efter salig Anders Pedersen, fordum i Hesselt, dateret 19/7 1666, som forklarer, Niels Mortensen at have under værgemål for hans 3 stedbørn, som bedrager sig til 344 sletdaler, og derefter hans skriftlige indlæg, at han allerede med 3 børns formynderskab er besværet, som bedrager sig 344 sletdaler, og
(51a)
hvad sig belanger det tingsvidne af Kær herredsting, at han er Anne Pedersdatters stedbørns moders mosters søn, da er der mange, der er så nær og nærmere beslægtet, mens samme vidne ikke formelder, at han er vederhæftig, og han formener sig at være fri for tiltale, hvorefter
(51b)
blev afsagt, at efter de i rette lagte dokumenters indhold kan Niels Mortensen ikke tildømmes noget værgemål at antage.
