Bertel Christensen

Ref: Kilder: KBfkvd-CK2-sJo
Erhverv: Fæstegårdmand
Far: Christen Christensen (1687 - 1743)
Mor: Inger Andersdatter (1696 - 1753)
 
Født: 1724 Munkholt, Hellum sogn, Hjørring amt
Boede: Røgelhede Østergård, Hellevad sogn, Hjørring amt
Død: 1793 Røgelhede Østergård, Hellevad sogn, Hjørring amt
Begravet: 29-03-1793 Hellevad, Hellevad sogn, Hjørring amt


I familie med Mette Andersdatter (Kjærulf) (1739 - 1813)

Vielse: 15-02-1761 Hellevad, Hellevad sogn, Hjørring amt
Børn:Christen Bertelsen (1762 - 1821)
Johannes Bertelsen (1764 - 1764)
Johanne Bertelsdatter (1765 - 1830)
Inger Marie Bertelsdatter (1768 - 1779)
Anders Bertelsen (1772 - 1851)
Clemen Bertelsen (1776 - 1849)
Thomas Bertelsen (1780 - )


Notater
Døbt Dom. 2do Advent: Christen Christensen og Inger Andersdt i Munkholt, Bertel. Faddere: Niels Michelsen i Slettingen, Peder Larsen i Pilgaard, Jens Jensen i Kirkegaard, Anderses hustru i Skovmølle [Voer sogn], Karen Michelsdt i Langtved. Var ved moderens død 1753 myndig og tjenende på Børglumkloster (skifte).

Begravet 29.03.1793 i Hellevad: Berthel Ch: Røgelhede, 69 aar.

FT-1787 Hellevad sogn: Røgelhede, fam.1:
Bertel Christensen hosbonde 63, gift 1.gang, bonde og gaardbeboer
Mette Andersdatter madmoder 48, gift 1.gang
Christen Bertelsen barn af 1.æ, 24
Anders Bertelsen barn af 1.æ, 18 (13?)
Clemen Bertelsen barn af 1.æ, 9
Thomas Bertelsen barn af 1.æ, 5
Johanne Bertelsdatter barn af 1.æ, 20 ugift
David Nielsen tjenestekarl, 21 ugift.

DDD FT-1801 Hellevad sogn, Røgelhede, 1:
Mette Andersdatter, 62, Enke, Madmoder, Gaardeyer og Bondekone,
Anders Berthelssen, 30, Ugift, hendes ægte Barn,
Clemens Berthelssen, 25, Ugift, hendes ægte Barn, National Recrut,
Thomas Berthelssen, 21, Ugift, hendes ægte Barn,
Kirsten Pedersdatter, 38, Ugift, Tjenestepige,
Christen Jenssen, 17, Tjenestekarl,

Konfirmeret 1744 i Hellum: Bertel Chrestensen af Munkholt.

Bertel Christensen var fæster 1760 af Røgelhede Østergaard i Hellevad sogn, hvor han også boede. Han overtog fæstet efter sin svigerfar Anders Thomsen (Kjærulf).

Om Røgelhede siger Trap Danmark: "Røgelhede var i senmiddelalderen en selvejergård, der 1465-94 tilhørte herredsfoged i Jerslev herred Clemen Hansen Slage. Efter Clementsfejden må Røgelhede være blevet genindløst fra kronen. 1576 (1589) erhvervede rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård mv. (død 1623) kronens rettighed i Røgelhede og bevilling til at erhverve sig bondeskylden deri, hvilket vist først fandt sted efter 1606. Røgelhede beboedes i 1600-hundredtallet af medlemmer af de beslægtede familier Mørk og Kjærulf. 1662 havde gården 27 tdr hartkorn. Matriklen 1688 nævner de 3 gårde: Vestergård, Østergård og Mellergård, tilsammen med 21 5/8 tdr hartkorn. 1794-95 kaldtes Røgelhede en by og bestod af 4 gårde og to huse.
I slutningen af århundredet ejedes Røgelhede af Chr. Knudsen Worm, der var gift med et medlem af Kjærulf-slægten. Han boede på Korslund (Hellevad sogn), der da var under Røgelhede."
Bertel Christensen var ved trolovelsen "ungkarl og fæstebonde" i Røgelhede.

Fra C.Klitgaard: Vendsysselske selvejere. Efter Fejdetiden slogte Kronen som oftest sine Rettigheder i de tilbageværende Selvejergaarde til adelige Godsejere og gav dem Ret til at tilhforhandle sig Bondeskylden af Ejerne, hvilket tidligere var forbudt. "Kronens Rettighed" var en Herlighedsafgift, der ydedes for Husbondhold, idet Selvejerbønder jo ikke havde nogen anden Husbond til deres Forsavar end Kronen, endvidere for Ledingsafløsning, "Inde", dvs Arbejdsydelse, Gæsteri, Sagefald (dvs Bøder) m.v., og den udgjorde undertiden ligesaa meget som Bondeskylden, der svarede til almindelig Landgilde, og som ved Arveskifte fastsattes af uvildige Mænd. En Selejergaard maatte kun have én Besidder, men ved ARvedeling kunde der godt blive mange Lodsejere i Gaarden, og til dem svarede Besidderen da Bondeskyld (Skæppeskyld) i Forhod til deres Andeles Størrelse. (---). Hertil kom, at Selvejerbønderne svarede dobbelt kgl. Skat mod Fæstebønder, og at Beskatningen efter 1660 blev haard og Bøndernes økonomiske Forhold almindeligvis elendige og endelig, at man ogsaa kom ind paa at kræve Ægt og Arbejde af Selvejerne, hvad de ikke tidligere havde ydet til Herlighedsejeren, (---).

Fra Børglum Kloster Skifteprotokol:
15. apr. 1791 afg. gårdfæster Peder Laursen i Hjortnæs, gift med Mette Pedersdatter. Børn: Karen Pedersdatter, gift med Jens Iversen af Stade i Serritslev sogn, Maren, 24 år, Mette, 22 år, Malene, 19 år, og Karen Cathrine, 16 år, alle hjemme. Enkens laugværge gårdmand Christen Thomasen i Stenberggaard. Afdødes ven og pårørende gårdmand Bertel Christensen i Røgelhede var tilsynsværge. Afskrift af fæstebrev, dateret 17. Juni 1762: Peder Laursen, barnefødt i Hedegaard i Vester Brønderslev, fæster gården Hjortnæs i Børglum sogn, som Yde Christensen pga forødelse af boet er fradømt. (sp9-).

Fra Sejlstrup Skifteprotokol (sp9-):
16. november 1784 Johanne Laursdatter i Emb by, gift med gårdfæster Peder Pedersen. Børn: Malene Pedersdatter, 22 år, hjemme, Niels Pedersen, 13 år, også hjemme. Deres morbroder Peder Laursen fra Hjortnæs i Børglum Sogn var til stede.

Børglum skp (sp9-): 23. okt. 1772 afg. Anders Laursen, som tjente sin broder Peder Laursen i Hjortnæs. Søskende: Peder Laursen i Hjortnæs, Johanne Laursdatter, gift med Peder Pedersen Brandt i Emb på Sejlstrup gods, Maren Laursdatter, for nogle år siden rejst sønden for Aalborg, hvor vides ikke.




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen