|
Jens Andersen
I familie med Anne Laursdatter Krog (1752 - 1827)
Notater |
Kaldtes "Rige Jens Andersen" (KV7-KV10-) Ejer af Lyngdrup Østergaard, senere Holtegaard ved Try i Dronninglund sogn. Jens Andersen blev døbt 5 Jun 1737, faddere var præstens hustru Kierstine Kolding (bar), Monsr. Kolding, Jens på Vasen (V.Hassing?) og Olle Madsen. Jens Andersen var oprindelig fæstegårdmand i Lyngdrup Østergård (vestre del) i Horsens sogn, som han havde overtaget efter faderen Anders Jensen. Men i 1794 ses han derpå af brigadér von Halling på Dronninglund Gods at have købt Holtegård i henhold til en af 6 Sep 1794 oprettet købekontrakt og formedelst en købesum på 2000 rigsdaler. Det endelige skøde ses udstedt den 15 Jun 1795 i forbindelse med købesummens betaling og har følgende ordlyd: (afskrift) Jens Andersen, der synes at have været en temmelig velstående mand, er i folketællingen 1801 opført på Holtegård sammen med hustruen og børnene Lars 26 år, Else Margrethe 17 år. Endvidere havde de da på gården 5 tjenestefolk. Iøvrigt fik Jens Andersen og hustru foruden de her 2 nævnte børn endvidere en søn Jens, men både Jens og Else Margrethe døde som unge. Det var derfor naturligt, at sønnen Lars skulle overtage Holtegård, hvilket skete 22 Okt 1803, få måneder efter Jens Andersens død. Af det i den anledning udstedte dokument fremgår det, at Jens Andersens enke Ane Larsdatter Krog "ikke er bevaret i Hovedet af tiltagende Alder", hvorfor hendes bror Jens Larsen Krog måtte handle på hendes vegne. Det var således ham, der fik oprettet overdragelsesdokumentet vedrørende Holtegård, og det fremgår heraf, at sønnen Lars skulle indrette sin moder bekvemmer værelser på gården, eventuelt i en nyopført bygning. Her skulle han levere hende en god og sund daglig kost, "Seng og Varme, Vask og Tvæt samt al anden sømmelig og anstændig Tilsyn og Opvartning, da det altid skal være Laurs (Lars) Jensen en hellig Pligt at see sin Moder omgaaet og behandlet paa den lemfældigste og mest forsigtigste Maade som muligt være kan og heri som melt ikke handle anderledes end i Overlæg med mig bemelte hans Morbroder og som han kand være bekient for Gud og Mennesker". Såfremt sønnens behandling af moderen ikke var tilfredsstillende, havde morbroderen ret til at fjerne hende fra gården og anbringe hende andetsteds, hvor hun kunne få en ordentlig pleje, og i så fald skulle sønnen af gårdens værdi på 1300 rigsdaler udrede 4% om året eller 52 rigsdaler til moderens underhold. Der synes dog ikke at være opstået problemer af denn art, og Ane larsdatter Krogs fysiske helbredstilstand har åbenbart ikke fejlet noget, for først 24 år senere afgik hun ved døden som aftægtsenke hos sønnen på Holtegård. (...) |
|
|