Peder Nielsen
| Ref: | Ægteskabsforbindelse usikker! Kilder: NøP2-CK2- | |||
|---|---|---|---|---|
| Erhverv: | Selvejerbonde | |||
| Boede: | (1500/1532) Røgelhede, Hellevad sogn, Hjørring amt | |||
I familie med NN Clemensdatter
| Vielse: | (???) | |||
|---|---|---|---|---|
| Børn: | Niels Pedersen (1500 - ) | |||
| Clemen Pedersen (1500 - ) | ||||
| Jens Pedersen ((15--) - ) | ||||
| NN Pedersdatter ((15--) - ) | ||||
| Notater |
|---|
| Navnet Røgelhede i Hellevad sogn, Dronninglund herred, indeholder i begge dets led betegnelser for naturforhold; en røgel er en langstrakt banke, og egnen her synes altså at have været hede, da bebyggelsen anlagdes i middelalderen. Gården nævnes, så vidt vides, første gang 1465, da der toges tingsvidne af Jerslev herreds ting, at Clemen Slagi i Røgelhede undte Poul Nielsen i Horsens (Kjær herred) 1 gods i Hvorup og 1 gods i V.Hassing som medgift med hans søster. Samme år toges sognevidne af Hallund kirkegård, at den lovhævd, som Clemen Hansen havde gjort på Røgelhede og benævnt sted fra sted, at han eller hans forældre aldrig havde det (dvs jorden) udi deres hånd og hævd, og Clemen Hansen, der antagelig er identisk med Clemen Slage, synes således at have indværget mere jord, end han kunne få hævd på. 1480, 1483 og 1494 omtales han som herredsfoged i Jerslev herred, og 1483 gav Clemen Slage en bøgeskov, takseret til 121/2 svins olden til Hellevad kirke. 1489 udstedte han stadfæstelsesbrev på det gods, som hans forældre havde afstået til Hundslund Kloster (Dronninglund), i særdeleshed en gård i Hellevad. Peder Dyrskjøt kalder ham adelsmand og mener, at de svenske grever Oxenstjerna'er "vare Nedarvinger efter Clemen Slage" i Røgelhede, hvad man dog næppe tør fæstne sig ved. Videre fortæller Dyrskjøt, at Clemen Slage solgte sin del af Røgelhede til landsdommer Mogens Munk (født o. 1470, død 1558), hvorved hans medarvinger blev tvunget til at sælge deres parter til sønnen (der menes sønnesønnen) Peder Munk til Estvadgaard, Hammelmose, Sæbygaard m.v., død 1623, "fordi de var gifte i privat Stand" (dvs uadelige). Dyrskjøt havde haft et gammelt skøde, der omhandlede disse salg, men det var forkommet for ham i Svenskekrigens tid 1658. Han havde endvidere haft oplysninger om, hvem der var Clemen Slages arvinger og nævner bl.a. Kirsten, "Clemen Slages Søsters eller Datters Datter", der o. 1500 var gift med Dyrskjøts stamfader Peder Laursen i Nørre Ravnstrup i Ørum sogn. Clemen Slage levede altså endnu ved år 1500. Peder Nielsen nævnes 1500 og 1501 i Røgelhede sammen med flere andre selvejere som vidner på Jerslev herreds ting, da Børglumprovsten Anders Valkendorf fik tingsvidne angående skel mellem Manna og Ø.Hjermeslev og sidstnævnte år, da han tog lovhævd på Hammelmose, Stavad m.m. Han var ligeledes 1520 sammen med Anders Svendsen i Røgelhede og flere medudsteder af Prior Anders Hacks lovhævdsbrev på Hundslund Klosters fæstegods i Jerslev herred, og 1532 var han sammen med en del andre selvejerbønder rebsmand til Lendum Mark i Vennebjerg herred. I en jordebog over Aastrup Len fra ca. 1525 anføres, at Peder Nielsen i Røgelhede har Kong Christierns brev og giver af Røgelhede, Kærdzgaard og Klokkerholm 1/2 td. Smør for al tynge foruden gæsteri. Røgelhede, Kærsgaard og Klokkerholm mm blev senere ved at være et samlet godskompleks indtil ved år 1700, og det kongelige brev, her omtales, og hvori herlighedsafgiften anføres, var formentlig udstedt af Christian II, der 1516 havde tilskrevet befalingsmanden på Aalborghus, Niels Clemmensen, om "den store Brøst, Forsømmelse og Uskikkelighed", der fandtes i adskillige herreder hos Kongens og Kronens bønder i Aalborghus len og andet steds, Kronen til skade, og Niels Clemmensen fik derfor ordre til at få forholdene i orden. Det vides ikke, hvorledes det gik Peder Nielsen og Anders Svendsen i Klemensfejden; men Røgelhede-godset vedblev efter fejden at være i bondeeje, og det må derfor være blevet genindløst fra Kongen, selv om vi ikke nu kender det derom udfærdigede dokument, antagelig fra 1542, da andet bøndergods i Vendsyssel ses at være blevet indløst. I Præsteindberetningen 1568 anføres Røgelhede som frit bondegods, "som haver foruden den Gaard, de iboer, 2 Gaarde, 6 Bol og 1 Mølle". De to gårde var utvivlsomt Kærsgaard og Klokkerholm, møllen var Klokkerholm mølle, og bolene var vist Rydslund (Roeslund), Korslund, Skinbjerg og tre i Allerup. Det vides ikke, hvornår Peder Nielsen døde, men han var utvivlsomt fader til Niels Pedersen og Jens Pedersen i Røgelhede, Clemen Pedersen i Stagsted og en datter gift med Niels Mortensen i Hejselt i Torslev sogn. Niels Pedersen og Clemen Pedersen omtales 1541, da de sammen med en del andre storbønder var i Saltumgaard for at foretage samfrændeskifte efter Lars Mørk, og 1546 havde Gødik Christensen, borger i Aalborg, trætte med Anders Jensen i Aalborg, Niels Pedersen i Røgelhede og Jens Pedersen i Røgelhede angående noget bondegods. (...). Den 9. maj 1576 fik admiral Peder Munk til Estvadgaard, Sæbygaard, Hammelmose mm. mageskifteskøde af Kronen på dens rettighed (dvs herlighedsafgiften) i Kornumgaard, Røgelhede og Kærsgaard med bevilling til at tilforhandle sig bondeskylden; men Kongen forbeholdt sig at indløse godset igen, hvis ahn ønskede det. Da en af bønderne i disse gårde, antagelig herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgaard, klagede til Kongen over, at Peder Munk ikke havde forsvaret ham i en retssag, krævede Kongen, at mageskiftet skulle gå tilbage og de afhændede rettigheder i de jordegne gårde atter lægges under Aastrup Len. Reslutatet blev dog, at Peder Munk atter afstod rettigheden af Kornumgaard til Kongen, men 22. april 1580 fik endeligt skøde på Røgelhede og Kærsgaard. Peder Munk lagde formodentlig disse herlighedsafgifter under Hammelmose, af hvilken hans hustru Karen Albertsdatter Skeel have arvet en part, og hvor ægteparret boede omkring år 1600. Efter Fru Karens død på hammelmose 1601 - uden børn - havde han proces med hendes arvinger, bl.a. om Røgelhede, der hørte til hendes gods, og 19.marts 1606 blev han dømt til at gøre Skeel'erne rigtighed for godset, men Peder Munk synes dog at have beholdt Røgelhede-godset og at have henlagt det under Sæbygaard. Han har vistnok også efter 1606 erhvervet bondeskylden af dette gods (Røgelhede, Kærsgaard, Klokkerholm osv.), hvad det kongelige skøde jo havde givet ham ret til, og efter hasn død 1623 kom godset til hans enke, Fru Sofie Brahe til Sæbygaard, (...) (CK2-) Herefter gik Røgelhedegodset i arv først til Sofie Brahes søster Mette Brahe, gift med Otto Jørgensen Marsvin (død 1647), så til deres datter Maren Marsvin og hendes ægtefælle Iver Krabbe. Herefter dennes datter Margrete Krabbe, gift 1655 med Bjørn Christoffersen Ulfeld, efter hvis død 1656 Røgelhede overgik til hans søn Christoffer Ulfeld. Han døde 1663, og hans faster Beate Christoffersdatter Ulfeld og hendes mand Henrik Lindenow overtog godset. 1667 solgte de Røgelhede, Kærsgaard, Klokkerholm, Korslund, Roeslund, Skinbjerg m.m. til foged eller forpagter på Lerbæk (Horns herred?) Christian Knudsen Worm, og dermed indledes et nyt afsnit af Røgelhedes historie. (...). (CK2-) |
<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen