Hans Laursen Mørk

Ref:		Kilder: CK10-KS1-sMø-sHo-
Erhverv:		Herredsfoged
Far:		Laurs Ovesen? Mørk (1470 - 1542)
Mor:		ukendt NN

Født:		omkring 1510
Boede:		Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt
Død:		omkring 1593 Saltumgård, Saltum sogn, Hjørring amt

I familie med Bodil Laursdatter (- 1564)

Børn: Kirsten Hansdatter Mørk (1550 - )

Peder Hansen Mørk ((15--) - 1608)

Laurs Hansen Mørk ((15--) - 1602)

Anne Hansdatter Mørk ((15--) - 1624)

Maren Hansdatter Mørk ((15--) - 1621)

Laurs Ovesen Hansen Mørk ((15--) - 1626)

I familie med Johanne Vognsdatter Vognsen af Hæstrup (1535 - 1605)

Børn: Vogn Hansen Mørk (1565 - 1606)

Bodil Hansdatter Mørk (1567 - 1639)

Inger Hansdatter Mørk (1570 - 1637)

Notater

Hans Laursen Mørk overtog efter faderen Saltumgård i Saltum sogn og var desuden fæster af Vildmoseengen indtil 1569, da fæstet overgik til Peder Munk til Estvadgård. Det må formodes, at Hans Laursen Mørk overtog Saltumgård før 1534, hvilket år gården blev forbrudt til (dvs konfiskeret af) Kronen. Baggrunden herfor var den såkaldte Grevens Fejde, hvorunder en del jydske bønder under Skipper Clements ledelse gjorde oprør mod kongen. I 1543 fik Hans Laursen Mørk imidlertid et kongeligt brev, hvori det hedder at da han havde været "udi Kongens Minde for den Gaard i Saltum", havde kongen bevilget, at han og hans arvinger atter fremover måtte nyde, bruge og beholde gården med al dens tilliggende, imod at de savrede de afgifter, som tidligere havde været svaret af gården, og på betingelser af at de fremover ville være kongemagten "hulde og tro". Saltumgård var ganske vist en selvejergård, men som det den gang var skik, ejedes herlighedsretten i gården af Kronen, hvortil der derfor skulle svares en årlig afgift på 2 skilling leding, 2 tdr. byg, et lam, en gås, to høns, et svin og pligten til at opstalde otte af Kronens heste (når Kongen og hans følge rejste rundt i landet).
Fra i hvert fald 1552 og indtil sin død ses Hans Laursen Mørk at have beklædt embedet som herredsfoged, og i denne periode var han fritaget for den nævnte afgift af Saltumgård til Kronen, ligesom han var fritaget for afgift af en gård i Nr.Saltum, antagelig Bundgård, som hans brodersøn Laurs Mørk ses at have beboet, og som Hans Laursen Mørk åbenbart ligeledes må have været ejer af. (sMø)
Paa Børglum Herreds Ting 9. April 1583 skødede og afhændede Hans Mørk og hans Hustru Johanne Vognsdatter "med Kniv og Muld" til hendes Broder, ærlige og velbyrdige Jesper Vognsen til Hæstrupgaard, den Arvelod, som Johanne kunde tilfalde i Hæstrupgaard efter sin salig Fader Vogn Pedersen, og alt hendes fædrene Gods, hvor det kunde findes. Endvidere ogsaa det Jordegods, som hun havde arvet efter sin salig Moder Inger Jespersdatter, nemlig Volnæs Gaardsted, 31/2 Gaard i Understed Sogn og den halve Kvissel Skov. Hvad Salget af Hæstrupgaard angaar, var det maaske tvunget, da en adelig Kvinde, der ægtede en ufri Mand, ikke kunde besidde frit Jordegods uden Slægtens Samtyyke, og Forholdet mellem Inger og hendes Broder Jesper Vognsen synes på hin Tid ikke at have været det bedste, thi Jesper førte da Proces mod HansMørk. Anledningen var, at Jesper Vognsen havde overladt Hans Mørk en Gaard i Nørre Vraa i Vraa sogn, og den havde han i Brug i lang Tid; men kort før Paaske 1583 brændte Gaardens Raalingshus, og saa "fraveg" hans Mørk Gaarden, hvorover Jesper Vognsen følte sig brøstholden. Da Hans Mørk henskød sig til sit Værneting, Hvetbo Herred, kendes Sagens nærmere Omstændighed ikke, da Tingbogen herfra ikke er bevaret.
Hans Mørk døde vist i en høj alder ca 1593, og der opstod da trætte mellem hans arvinger, 6 børn af første ægteskab og 3 af andet, om delingen af boet, idet børnene af første ægteskab stillede større krav end Hans Mørks enke og børnene af andet ægteskab ville efterkomme.
Sagen blev forelagt Kongen, der 8. november 1593 sendte missive [dvs et brev fra kongen til en enkeltperson] til Ove Lunge, lensmand på Aalborghus, om, at da der var trætte mellem Hans Mørks arvinger om arv og skifte i bondegods og om det løsøre og rørlige gods, som var tilfaldet dem alle efter Hans Mørk, skulle Ove Lunge på tinge lade opkræve samfrænder eller nogle uvildige dannemænd og på Kongens vegne alvorligt foreholde disse, at de med det første skulle indstævne alle arvingerne for sig og siden forlige dem i mindelighed eller dømme dem imellem om alle de tvistigheder, der findes eller herefter kunne opstå mellem dem om nævnte arveskifte, og derefter skulle de give deres afgørelse beskrevet. Hvorledes afgørelsen faldt, kendes ikke, men mange år efter blussede striden op på ny [under Hans Mørks søn Vogn Hansen Mørk].
Hans Mørk var gift 2 gange, først med Bodil Laursdatter (født 15.. død o.1565) og anden gang med Johanne Vognsdatter (født 15.., død o. 1605 i Vadum, datter af "ærl. Og velb." [ærlige og velbyrdige] Vogn Pedersen Vognsen til Hæstrupgaard og Inger Jespersdatter Vognsen af Hørbylund. (CK10-).

<< Startside

Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen