Søren Jensen

Ref: Kilder: KBfvd-KV2-KS3-
Erhverv: Selvejerbonde
Far: Jens Sørensen Laaen (1680 - 1750)
Mor: Karen Jensdatter (1682 - 1761)
 
Født: 1709 Mellemladen, V.Hassing sogn, Ålborg amt
Død: 1774 Staegård, V.Hassing sogn, Ålborg amt
Begravet: 07-10-1774 V.Hassing, V.Hassing sogn, Ålborg amt
Boede: (FRA CA. 1769) Staegård, V.Hassing sogn, Ålborg amt


I familie med Dorthe Marie Bertelsdatter Kjærulf (1715 - 1800)

Vielse: 27-10-1737 V.Hassing, V.Hassing sogn, Ålborg amt
Børn:Johanne Cathrine Sørensdatter (1742 - )
Anne Sørensdatter (1748 - 1788)
Karen Sørensdatter (1750 - )
ukendt NN (1753 - 1753)
Bertel Sørensen (1753 - 1835)


Notater
Døbt 1709 i V.Hassing: d. 26 Decemb. Jens Sørensens Barn udi Laaen N.[omine] Søren. Faddere: Jeppe Andersens h. i Laaen, Johanne Jensdt i Staae, Michel Micehlsen i Stae, Jeppe Jensen i Stae. Moderen introd. d. 9. Febr. 1710. Begravet 1774 i V.Hassing: d. 7de Octobr. Søren Jensen af Stagaard beg. gl. 64 Aar 11 M. 15 dage.

Viet 1737 i V.Hassing: d. 18. Januarii trolovede Søren Jensen af Stae og Dorthe Marie Bertelsdatter af Striben. Forlovere Jens Sørensen i Stae, Berthel udi Striben. Ægteviede d. 27. October.

Søren Jensen fik fæstet af Striben i V. Hassing sogn, som hans hustru Dorthe Marie havde arvet efter sin far. Her var han fæster til 1769, hvor han (24. april) købte Staegård til selveje af gårdens daværende ejer Sr. Jens Christensen Lund, for 1020 rigsdaler.
Genealogen Kr. Værnfelt har beskrevet Striben (i: Fra Himmerland og Kjær Herred, 1952), hvorfra følgende er hentet:
"Striben er en meget gammel bebyggelse. Gården var i middelalderen gejstligt gods (hørte formentlig under Børglum Kloster), men kom 1536 under Kronen. 13. juli 1593 solgte Christian IV Striben med mere gods i Kjær Herred til rigsadmiral Peder Munk til Sæbygård og Hammelmose, som nogle år i forvejen havde købt Langholt. Peder Munk solgte senere gården til Henrik Bildt på Hassing Hovgård, hvis enke Maren Prip den 21. oktober 1618 afhændede den tilOtto Skeel på Hammelmose, - og da han i 1634 døde, arvede datteren Margrethe, gift med rigsråd Henrik Ramel til Sdr. Elkjær, Striben. Kort efter 1662 solgte Henrik Ramles arvinger Striben til Albert Skeel til Langholt, til hvilken gård Striben siden har hørt.
Matriklen 1664 beretter, at Striben er et enesteboel, hvis fæster hedder Gyde Simonsdatter. Gården er på 4 tdr hartkorn og ejes af salig Henrik Ramels arvinger. Der er god græsgang, og ved gården ligger en skov, som beregnes til 30 svins olden. Markbogen 1683 fortæller, at gården nu ejes af Albert Bille til Langholt. Fæsteren Jens Bertelsen har haft gården på 7 års tid. (...). Gårdens 88 agre udgjorde et areal af 527098
kvadratalen eller 37 tdr 5 skp land under plov - foruden eng, kær og mose. Af jorderne var 1/6 middel, 1/3 skarp, 1/3 ond og 1/6 allerværst.
Striben Skov er på 6 svins olden, høavl 36 læs, græsning til 12 høveder og ildebjergning af split tørv i Horsens Fælled. Forskaffer sig selv bygningstømmer, ved gården fornøden kåljord. Ved matriklen 1688 sættes hartkornet til 7-3-3-2. (...).
Den ældste gård, "Gammel Striben", lå et par hundrede meter øst for den nuværende gård, lige i østsiden af skoven; men o. 1770 lod Andreas Skeel Stribens jorder dele, idet han oprettede 3 afbyggersteder: Ny Striben, Fuxlund og Byghaven (Ellerhuset). (...). Selve Striben, nu hartkorn 3-7-0-2, blev lagt under Langholt (...). Omkring 1870 blev det nuværende, tredje, Striben byggetaf N. P. Ahlmann (på Langholt) og forpagtet ud til sønnen M. S. Ahlmann, som boede her en årrække. Efterhånden nedlagdes de 3 afbyggersteder igen. Det sidste af dem, Fuxlund, eksisterede endnu i 1890, (...)".
Striben havde gennem næsten 200 år været fæstet og beboet af Søren Jensens slægtninge. Den ældst kendte fæster, da gården endnu var under Kronen, er kronbonden Simon Mortensen, nævnt her i 1584; i 1620 og 1620 nævnes dennes sønnesøn Simon Andersen som fæster, dernæst dennes datter Gyde Simonsdatter og hendes mand Peder Bertelsen, deres datter Beate og mand Jens Bertelsen Kjærulf; i begyndelsen af 1700-tallet deres søn Bertel Jensen Kjærulf, hvis datter Dorthe Marie bringer den til Søren Jensen, der som nævnt køber den til selveje i 1769.

Ørum sogns kirkebog 1778-1816 (C74 A-4, sidste folio):
Copie [væk] ...?
Herved b...[væk]s? [måske: bekiendtgøres] at Mandagen dend 12te
Decembr førstkommende om Formiddagen
kl. 10 slet bliver udi Stervboen efter afgangne
Selvejer Sørren Jensen i Staegaard holdet
offentlig Auction over Stervboens tilhørende
Jordegoeds og Effecter. 1. Staegaard, beliggende
i Aalborghuus Amt Kier herred Wester Hassing Sogn
Stae Bye, staaende for hartkorn 7 tder 4 skp: 2 fjd: 1 albm
hvortil kand saaes aarlig circa 10 tder Rug, 8te tder
Byg, 12 tder Havre, avler 80 til 90 Læs høe, fødes
16 til 18 Bæster 36 fæehøvder og 16 til 18 faaer.
Ved gaarden er en god frugthauge med en stoer
deel gode frugt Træer. I? samme? er een og uden
for gaarden 2de korn?...?. 2. Et sted
Diiget kaldet beliggende i bemeldte Amt og
herred Østerhassing Sogn, der beboes og haves
i Fæste af Christen Jensen, som svarer
Skatter og Landgielde uden Restance. til same
Sted som staaer for hartkorn 6 Skp 1 Fd. kand
saaes aarlig omtrent 5 Tønder Korn af alle
Slags. 3die. Effecterne bestaaende af: Sølv
Thin Kaabber Messing Jern[fring? thing?], karkel-
ovne, Stoele, Borde, Skabe, Kiester, Dragkie-
ster Sengeklæder, Linned, ..?[væk]ds gangklæder
item? Brygger-Redskaber og adskillige an-
dre Træe[...?], saa og Vogne, Plove, harver
en Par hæste-Tøj Gaards? Redskaber, Bæster
Kiøer Stude, ung fæe foder-Sviin med videre.
Thi ville Liebhavere behagelig indfinde sig
ovenmeldte Tiid og Sted da Conditionerne skal
blive beekiendtgiordt.
Worberggaard dend 23de Novembr. 1774.
Peder H?[væk, mon Peder Hauch?].




<< Startside
Lavet af MinSläkt 3.1b, Programmet tilhører: Poul Lynge Johansen