Tip-3-oldeforældre  (farfars farfars morforældre)

66. Bertel Christensen (1724-1793)
67. Mette Andersdatter (1739-1813)

 

Bertel Christensen er født 1724 på gården Munkholt i Hellum sogn (døbt 2. søndag i Advent), af gårdfæster Christen Christensen og hustru Inger Andersdatter (aner nr. 132-133). I 1753 tjente han på Børglumkloster (2). Bertel Christensen blev 15. februar 1761 gift med Mette Andersdatter fra Røgelhede Østergaard i Hellevad sogn, datter af gårdfæster Anders Thomsen Kjærulf og hustru Johanne Pedersdatter Damsgaard Kjærulf (aner nr. 134-135). Bertel Christensen overtog da fæstet af denne gård efter svigerfaderen Anders Thomsen. Bertel Christensen døde i 1793 og blev begravet i Hellevad den 29. marts, 69 år gammel. Mette Andersdatter synes herefter at have købt Røgelhede Østergaard til selveje, idet hun 1801 nævnes som ejer af gården. Hun døde den 18. november 1813, og sønnen Anders Bertelsen overtog Røgelhede Østergaard.
Mette Andersdatter var af slægten Kjærulf, på både mødrene og fædrene side. Kjærulf-slægten hørte igennem århundreder til Vendsyssels bondearistokrati af storbønder, herredsfogeder, skrivere og jordejere. Slægtens første dokumenterede medlem var Anders Andersen Kjærulf, født omkring 1400 eller lidt før; han er nævnt 1448 og 1454 som herredsfoged i Kjær Herred, og døde senest 1458. I løbet af 1700-tallet og frem opsuges de fleste Kjærulf-slægtsgrene i den almindelige bondestand. Kjærulf-navnet går af brug, og slægtens medlemmer optræder i kilderne efterhånden kun med patronym (Andersøn, Andersdatter), og ikke med Kjærulf-slægtsnavnet. Om Kjærulf-slægten, se Carl Klitgaards omfattende Kjærulfske Studier (1914-18).

Børn: 

1.

Christen Bertelsen født 1762 i Røgelhede Østergaard, døbt 12. april i Hellevad.  Gift 3. november 1795 i Børglum med Malene Pedersdatter, datter af gårdfæster Peder Laursen og Mette Pedersdatter i Hjortnæs i Børglum sogn (Hjørring amt), født 1771. Synes ikke at have fået børn. Christen Bertelsen var selvejergårdmand på Røgelhede Vestergaard, hvor han døde den 26. juni 1821. Røgelhede Vestergaard overtoges af Peder Christian Pedersen, gift med Malenes søsterdatter Maren Kirstine Jensdatter (3). Både Malene og Karen Pedersdatter boede her på aftægt i 1834, Karen til sin død den 14. februar 1843; i kirkebogen siger præsten om hende at "hun havde været Enke siden den 26de Juni 1821; var meget gudfrygtig, og var født i Hjortnes i Børglum Sogn".

2.

Johannes Bertelsen født 1764 i Røgelhede Østergaard (døbt 25. marts 1764), død samme år og begravet 19. august i Hellevad, 21 uger gammel. Vist opkaldt efter Frederik Hagstrøm på Røgelhede Vestergaards søn Johannes Byschow [fejlskrivning for Dytschow] Hagstrøm, født i maj 1763 (4).

3.

Johanne Bertelsdatter, se Anetavlens nr. 33.

4.

Inger Marie Bertelsdatter født 1768 i Røgelhede Østergaard (døbt 31. januar 1768), død 1779, begravet 23. september 1779 i Hellevad, 11 år gammel.

5.

Anders Bertelsen født 1772 i Røgelhede Østergaard (døbt 19. januar 1772). Gift 2. april 1811 på Korslund (og uden forudgående tillysning) med Mariane Larsdatter Holst, født 1787 i Stentinget i Hellevad sogn, datter Lars Pedersen Holst og Margrethe Pedersdatter. 
Anders Bertelsen overtog som selvejer Røgelhede Østergaard efter forældrene. Sidst i 1830'erne købtes gården af Lars Svendsen, der i mange år havde været tjenestekarl på Østergaard, og som 1833 blev gift med Anders Bertelsens broderdatter Inger Marie Clemmensdatter. Anders Bertelsen og Mariane Holst boede herefter på aftægt, indtil deres død henholdsvis 1851 og 1854. Der var ingen børn i ægteskabet.

6.

Clemen Bertelsen født 1776 i Røgelhede Østergård (døbt 23. juni). Gift med Anne Sophie Christensdatter, født 1791 i Klokkerholm (datter af Christen Jensen og Maren Kjeldsdatter).  Clemen Bertelsen og hustru boede først i Voer sogn (Hjørring amt) som fæstegårdfolk, men i 1820 flyttede de til Hellevad sogn og overtog forpagtningen af stedet Lunden eller Røgelhedelund (5). 
Clemen Bertelsen og hustru havde 9 børn, de 6 første født i Voer sogn: Mette Marie 1806, Inger Marie 1808, Anne 1810, Christen 1812, Bertel 1814, Maren 1816. I Hellevad sogn fødes Jens i 1820, Sille (Cecilie) Marie 1825 og Kristian i 1827. 
I Lunden boede i 1834 også Anne Sophies morbror Anders Kjeldsen, der var almisselem. I 1845 har de hos sig et 5-årigt plejebarn Anne Sophie Christensdatter, datter af sønnen Christen Clemmensen. Clemen Bertelsen døde som husmand i Lunden den 15. august 1849, 73 år gammel. Stedet overtoges herefter af en svigersøn, Jens Nielsen Graven fra Lendum, gift med datteren Cecilie Johanne. Anne Sophie Christensdatter lever endnu 1850, hvor hun bor på aftægt i Lunden. 

7.

Thomas Bertelsen født 1780 i Røgelhede Østergård (døbt 19. november 1780). Gift 27. september 1816 i Furreby (Furreby sogn, Hjørring amt) med Kirstine Nielsdatter, født ca. 1785. Thomas Bertelsen var møller i Løkken, Furreby sogn, hvor han havde 5 ansatte ved møllen, i 1845 bl.a. Christen Clemmensen, søn af hans bror Clemmen Bertelsen. Sidst i 1840'erne overtog sønnen Niels Christian (der tilsyneladende har antaget sin fars efternavn Bertelsen) møllen, og Thomas Bertelsen og Kirsten Nielsdatter er på aftægt. De havde foruden Niels Christian børnene Mette Marie (født 1817), Inger Marie (1825), Else Johanne (1822), og Bertel Møller (1820, død samme år).

 

 

 

 

 

Kilder/referencer/noter

 

1. Kirkebøger, folketællinger

2. Skifteprotokol Børglum Kloster 1707-1851 (Uddrag v/Rigmor Nørgård, http://rigmornoergaard.tripod.com/)

3. Født 1789, datter af Malenes søster Karen Pedersdatter og Jens Iversen i Stade, Serridslev sogn (Hjørring amt). Malene Pedersdatter og hendes søskende nævnes i skiftet efter deres far Peder Laursen i Hjortnæs (jf. Skifter Børglum Kloster 1707-1851  (Uddrag v/Rigmor Nørgård, http://rigmornoergaard.tripod.com/)

4. Se Hvor kom Johansen fra? andetsteds på denne webside.

5. Aksel Kristensen: Kirkegård i Røgelhede. (Midtvendsyssel Avis, 02.03.1994).